Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jensen, Carl Oluf - Jensen, Carl Peter Govertz - Jensen, Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smørfabrikation, og denne fik derved et mægtigt
Stød fremad. 25 Aar gl ansattes han som Lærer
i alm. Patologi og patologisk Anatomi, en
Stilling, hvis Titel blev Prof. ved en Lovændring
1903. Fra 1892—98 ledede J. Kliniken for mindre
Dyr. Fra 1898 docerede han Kød- og
Mælkekontrol, og paa hans Foranledning blev denne
sidste Eksamensfag for Veterinærer 1907. Efter
hans Forslag oprettedes Seruminstituttet ved
Landbohøjskolen, og han konstitueredes som
dets Leder 1908, ansattes fast 1909 og opgav
da Pladsen som Lærer i alm. Patologi etc. —
J. har fra 1898 været Medlem af
Kødkontrolkommissionen og af det veterinære
Sundhedsraad. Skønt uden det akademiske Borgerbrev
indvalgtes han 1903 i Videnskabernes Selskab,
ligesom han 1908 blev Medlem af det Svenska
Landbruks Akademi. I den alm. danske
Lægeforenings Cancerkomité blev han Medlem 1905
og Formand for den 1907, Aaret efter
Æresmedlem af »Internationale Vereinigung für
Krebsforschung«. 1906 havde Royal Society of
Surgeons skænket ham The Walker Prize for
Kræftforskning, 1910 blev han Æresdoktor ved
Kbhvn’s Univ. og 1912 Dr. med. vet. hort. causa.
— Bl. J.’s videnskabelige Arbejder maa særlig
mærkes de med J. Fibiger udførte
»Eksperimentelle Undersøgelser over Forholdet mellem
Menneskets og Kvægets Tuberkulose«
(»Hospitalstidende« 1902, 1904, 1906), i hvilke der
paavistes Forskelligheder mellem de to Stammer
af Tuberkelbaciller og førtes Bevis for at R.
Koch’s Teori om Kvægtuberkulosens
Uskadelighed var urigtig. Forud for disse Undersøgelser
gik en Rk. andre, der gik ud paa at finde
Aarsagerne til en Del alm. forekommende
Sygdomme hos Husdyrene og Midlerne mod dem.
Resultaterne er samlede i flg. Afhandlinger:
»Om Knuderosen, tør Hudbrand og Rødsyge«
(1892); »Om den infektiøse Kalvediarré« (1892);
»Om Bradsotbacillen« (1896); »Bacterium coli
commune som Sygdomsaarsag hos Dyrene«
(1896). Disse Undersøgelser blev i højeste Grad
epokegørende ved, at det lykkedes J. ved
Seruminjektioner og Indpodning at angive,
hvorledes disse Sygdomme skal helbredes (»Ueber
Kälbesruhr und deren Verhütung durch
Seruminjectionen« [»Deutsche Zeitschr. f.
Thiermedicin«, 1905], »Beskyttelsespodning mod
Bradsot« [Nordisk Landbrugskongres, Kria 1907]).
Hertil slutter sig ogsaa »Om Paratyfusbacillens
Forhold« (»Ugeskr. f. Læger«, 1904). Som
Patolog har J. ydet det fortrinlige i sin
Undersøgelser over Svulstdannelser hos Rotter og Mus
og over Muligheden af at transplantere
(overflytte) disse Svulstformer fra et Individ til et
andet. I Virkeligheden indledede Borel, Loeb og
J. en ny Æra i Kræftforskningen, idet de viste,
at en saadan Overførelse i visse Tilfælde var
mulig (»Eksperimentelle Undersøgelser over
Kræft hos Mus« [»Hospitalstidende«, 1903]), og
derved gav det eksperimentelle Grundlag for
alle senere Kræftundersøgelser. — Endelig har
J. givet meget væsentlige Bidrag til
Forstaaelsen af Virkningen af de i Skjoldbruskkirtlen
indeholdte Stoffer, idet han efter at have vist, at
de fra anden Side indledede Undersøgelser ikke
kunde give paalidelige Resultater, selv har
kunnet fastslaa, at Forvandlingen hos Padderne
ikke blot vilkaarlig kan fremtvinges ved at fodre
disse Dyr med Stoffer fra Skjoldbruskkirtlen af
Pattedyr, men ogsaa, at den spontant
indtrædende Metamorfose hos disse Dyr er en direkte
Følge af den sekretoriske Virksomhed i Dyrenes
egne Skjoldbruskkirtler (»Om Standardisering
af Thyreoidea-Præparater ved Anvendelse af
Axolotler« [»Hospitalstidende«, 1920]). — Som
vist er J.’s litterære Virksomhed betydelig
Det nævnte kan suppleres med »Bakt.
Undersøgelser over visse Mælke- og Smørfejl« (1891);
»Vejledning ved Bedømmelse af Kød« (sammen
med St. Friis, P. B. Rasmussen, S. A. R.
Berg og J. C. Knudsen [1902]);
»Forelæsninger over Mælk og Mælkekontrol« (1903
[udkommet paa fl. Sprog]). J. har endvidere
været Medstifter af »Maanedsskrift for Dyrlæger«
(1889) og dets Hovedredaktør sammen med
Dyrlægerne Gautier og Friis.
J. S. J.
Jensen, Carl Peter Govertz, dansk
Forf. og Redaktør (1845-1921), blev 1869
juridisk Kandidat. 1871—86 var han Ejer af
»Hvidsminde« ved Ry, 1884—87 Medlem af
Skanderborg Amtsraad, 1887—91 Redaktør af
»Vestlollands Avis«, hvorefter han blev
Sekretær i »Dansk Jagtforening« og Redaktør af
»Dansk Jagttidende«, hvilke Stillinger han
beklædte indtil sin Død. — J., der altid havde
været ivrig og dygtig Jæger, og hvis
Jagtkyndighed nød Anseelse, var en fin Stilist; hans
Bøger er klare og stemningsfulde. Han har
udg.: »Paa Jagt« (1887), »Jagtstemninger« (1893)
og »Jægere« (1903).
S. F.
Jensen, Christian, norsk Statsraad, f. i
Bergen 14. Apr. 1823, d. i Kria 3. Septbr 1884,
blev Student 1841, cand. jur. 1845 og derefter
ansat i det s. A. oprettede Indredepartementet,
hvor han allerede 1854 blev
Ekspeditionssekretær; 1859 gik han ud af Departementet som
Amtmand i Kristians Amt og vendte 1869
tilbage til Kria som Hovedstadens Borgemester.
Oktbr 1879 blev han Medlem af Regeringen og
var nu Chef dels for Justits-, dels for
Indredepartementet, indtil han fradømtes sit
Embede ved Rigsrettens Dom af 24. Marts 1884;
han var derefter til sin Død konstitueret
Auktionsforvalter i Kria. Han hørte til sin Tids
mest fremragende Embedsmandsdygtigheder i
Norge. Han havde solide Kundskaber, et klart
og hurtigt Hoved med en fremtrædende Lethed
for at sætte sig ind i enhver foreliggende Sag
og et ved lang og mangesidig Erfaring opøvet
Blik for en Sags væsentlige Sider,
administrativ Takt og grei Beslutsomhed. Han var
Stortingsrepræsentant for Lillehammer 1862—69, for
Kria 1875—79. Som Formand i Stortingets
saakaldte Næringskomité Nr 2, der havde at
forberede alle Lovarbejder vedk. Landets
økonomiske Liv, som Medlem (1866 og 1867) af fl.
vigtige kgl. Kommissioner ang. Organisationen
af Rigets Embedsværk, som Hovedstadens
Magistratspræsident i 10 Aar og som Formand i
Jernbanedirektionen fra 1872 medbragte han
til sin Statsraadsstilling et Element af praktisk
Skøn, Personkendskab og Øvelse i
Lovgivningsarbejders detaillerede Udførelse, hvilket alt i
Forening med hans øvrige Egenskaber gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
