- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
879

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jensen, Christian - Jensen, Christian Albrecht - Jensen, Christian Axel - Jensen, David - Jensen, Frederik Julius Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ham til en paa alle Hold anset Chef for de
Ministerier, han styrede i sine sidste 5 Aar.
(J. B. H.). Wt. K.

Jensen, Christian Albrecht, dansk
Portrætmaler, f. i Landsbyen Bredsted i
Sønderjylland 26. Juni 1792, d. i Kbhvn 13. Juli
1870. 19 Aar gl kom han til Kbhvn, hvor han
blev Elev af Kunstakademiet samt privat af
C. A. Lorentzen og debuterede 2 Aar senere
som Udstiller af et Par Kopier; hans første
originale Arbejde var et Portræt af hans
Lærer; det fremkom 1814 og blev indtil 1857 fulgt
af en betydelig Række Portrætter, i hvilken
der dog af og til blev indskudt Kopier efter
ital. Mesterværker. 1817—21 levede han i
Udlandet, mest i Italien, derpaa et Par Aar i
Sønderjylland og Holsten; 1823 kom han
tilbage til Kbhvn og blev Aaret efter Medlem
af Akademiet paa Portrætterne af
Statsminister Ove Malling og Kobberstikkeren Clemens;
1831—33 var han atter udenlands. Da den kgl.
Kobberstiksamling oprettedes 1835, blev J.
ansat som Konservator ved denne og virkede
som saadan til sin Død, skønt han i de sidste
Aar delvis ikke var Herre over sine
Aandsevner, hvilket bl. a. viste sig derved, at han
efterhaanden bortbyttede største Delen af de
udmærkede Haandtegninger og Kobberstik, han
i Tidernes Løb havde erhvervet sig, for
værdiløse Malerier. J. havde selv i sine bedste Aar
vanskeligt ved ret at gøre sig gældende som
Portrætmaler, og det uagtet han i denne
Egenskab maa regnes bl. de ypperste danske; med
den mægtige Eckersberg stod han sig ikke
godt; Høyen modarbejdede ham, og det store
Publikum fandt hans Portrætter for
ligefremme i Opfattelsen, deres Foredrag for lidet
pynteligt. En djærv Realist var J. ganske sikkert,
og af Juel’s Evne til at gøre sig behagelig ved
sin Fortolkning af Modellen ejede han intet.
Hans Penselføring var bredere og friere, end
hans Samtid var vant til og ret forstod. Hans
Farve blev efterhaanden mere kølig, hans
Formgivning mindre indtrængende. Men i sine
bedste Arbejder staar han som en
Karakterskildrer af høj Rang, livfuld i Udtrykket,
sikker, ofte endog helt fin i Hovedets Formning,
varm og kraftig i Farve og Lysvirkning.
Nationalgaleriet ejer et Par af hans ypperste
Portrætter, deriblandt hans Moders, samt
nogle interessante, nu magasinerede Kopier efter
Rafael.
(S. M.). P. J.

Jensen, Christian Axel, dansk
Museumsmand og hist. Arkæolog, f. i Kbhvn 1.
Aug. 1878. I Barndomshjemmet vaktes hans
Interesse for Fortids Kunsthaandværk, idet
Faderen, Grosserer C. A. J., var en ivrig Samler,
og allerede som ung Student (1896) begyndte
han at gøre Tjeneste som Volontør ved
Nationalmuseets anden (hist.) Afdeling. 1903 tog han
Magistergrad i Historie og ansattes som
Assistent smst. 1918 blev han Inspektør. 1910—20
var han Ministeriets Tilsynshavende ved Dansk
Folkemuseum, 1915 overtog han Ledelsen af
Kbhvn’s Bymuseum. Fra 1921 er han den ene
af Statens Tilsynshavende med
Provinsmuseerne. Sin omfattende Viden paa saa godt som
alle den hist. Arkæologis Felter har han ikke
alene nedlagt i en overordentlig Mængde
Specialafhandlinger og i det banebrydende Arbejde
»Danske Snedkere og Billedskærere 1536—1660«
(1911) samt i det populære Skrift »Stilarternes
Historie« (1912), men ogsaa frugtbargjort ved
omfattende Medvirkning ved Arbejder af mere
praktisk Art (Istandsættelser af Kirkeinventar
og af Bindingsværksbygninger, Nyerhvervelser
til Frilandsmuseet ved Lyngby, Indsamling af
Folkedragter, bygningshistoriske Undersøgelser
af Herregaarde etc.). Han har medvirket ved
Redaktionen af »Fra Arkiv og Museum« og af
»Fortid og Nutid« og været Medarbejder ved
Bogen om »Liselund« (1914) samt ved
Foreningen af 3. Decbr 1892’s Værk om sønderjyske
Bøndergaarde og ved Daniel Bruun’s
»Danmark«. J. er en af de ypperste Kendere af
saavel Bygninger som Oldsager fra hist. Tid, og
paa saa godt som alle Omraader af hist.
Arkæologi og dansk hist. Museumsvirksomhed har
hans dybtgaaende Studier og store
Organisationsevner sat sig blivende Spor.
J. O.

Jensen, David, dansk Billedhugger, f. i
Kbhvn 19. Novbr 1816, d. i Petrograd 1902.
Efter at være uddannet paa Kunstakademiet og
at have vundet dettes mindre Guldmedaille for
Relieffet »Jesus hos Martha og Maria« rejste
han 1841 til Petrograd, hvor han vandt en
anset Stilling som Kritiker; 1857 blev han Medlem
af og 1868 Prof. ved det derværende Akademi.
I Rusland har han udført en Mængde dels
monumentale, dels dekorative Arbejder og
oprettet en Terrakottafabrik; bl. hans i Hjemmet
udstillede Værker er den til Gravmæle
bestemte »Opstandelsens Engel« (1866) det
betydeligste.
(S. M.). P. J.

Jensen, Frederik Julius Christian,
dansk Handelsgartner, f. 1. Septbr 1811 ved
Aarhus, d. i Aarhus 16. Juli 1873. Efter at have
lært Gartneriet i Marselisborg Have ved
Aarhus og Botanisk Have tog J. Gartnereksamen
og Eksamen i Botanik 1830. Han blev derefter
Gartner i Korsør, og efter dernæst nogle Aar
at have drevet Handelsgartneri i Ærøskøbing
flyttede han 1841 til Aarhus, hvor han
oprettede et Kunst- og Handelsgartneri. Ved den Tid
stod denne Næringsvej paa et meget primitivt
Standpunkt, de fleste Husejere havde et lille
Stykke Jord, paa hvilket de dyrkede en Del
Grønsager og Frugttræer. Væksthuskultur var
næppe kendt nogetsteds i Byen, og at hans
Forretning under disse Omstændigheder ikke
kunde blive synderlig lønnende, er let
forklarligt. Væksthusene, fyldte med en Mængde
sjældne Planter, vakte de Besøgendes Beundring,
men Købelysten og Købeevnen var ringe hos
Publikum, og der skulde lang Tid til, før disse
Forhold ændredes. J. var en frugtbar Forf. paa
Havelitteraturens Omraade, og særlig bl.
Havevenner har hans Bøger fundet en betydelig
Udbredelse, saaledes »Dansk Havebog« (6. Opl.
1888), »Havebog for Landmænd med kort
Vejledning til Biavl« (4. Opl. 1882), »Stuegartneriet
ell. Vejledning til at dyrke, opelske og pleje
Blomster i Værelser og smaa Byhaver« (6. Opl.
1891). Foruden disse har J. skrevet fl. mindre
Bøger om Havebrug.
L. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0897.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free