Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jerichau, Thorald - Jericho - Jerichorose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev Organist i Assens 1881, i Horsens 1885,
hvorefter han senere drog til U. S. A.
(Organist i Baltimore), Ostindien og Tyskland, hvor
han gav Koncerter som Orgelspiller, indtil
han omsider vendte hjem til sit Fædreland.
Af hans Kompositioner mærkes »Et
Jule-Festspil«. Fra hans Haand haves et interessant
Forslag til en Reform af Nodeskriften i et
3-liniet Nodesystem (»Zeitschr. Internat.
Musikgesellschaft«, VI, 1905).
A. H.
Jericho [jeri’ko.], gl kana’anæisk Kongeby,
c. 8 km V. f. Jordan i Nærheden af Gilgal.
Den kaldes ogsaa Palmestaden, og den
omliggende Dal har altid været en meget frugtbar
Slette med rig tropisk Plantevækst. Byen skal
være blevet helt ødelagt af Josua, men under
Achab befæstedes den paa ny af Chiel (1. Kong.
16, 34). Den spillede en Rolle under
Makkabæerkampene. Antonius skænkede den til
Kleopatra, der atter solgte den til Herodes. Han
opførte en Række Pragtbygninger i den og
gjorde den til Vinterresidens. I J. samledes
Pilegrimme fra Galilæa og Gilead, og her kom
ogsaa Jesus paa sin Rejse til Jerusalem (Mat.
20, 29). Fra 4. Aarh. omtales Biskopper i J.
Byen blev ødelagt af Araberne, og det af
Korsfarerne grundede ny J. forfaldt efterhaanden.
Nu ligger der kun en lille Landsby, Eriha, og
det frodige Landskab er forsømt.
J. P.
J. har i de sidste Aar været Genstand for
omhyggelige Udgravninger, der for en Del
har været bekostede af det tyske Orientselskab
i Berlin, og som har været ledede af Prof.
Sellin i Kiel, tidligere protestantisk teologisk Prof.
i Wien og siden Rostock. Det nuv. J. ell., som
det kaldes i Landets arab. Sprog, Eriha, i
hvilken By Befolkningen bestaar af arabiske
Beduiner, naar ikke længere tilbage i Tiden end
til Korsfarernes Dage, da der paa Stedet
byggedes en fast Borg og en Kirke, viet til
Trefoldigheden; men alle dertil hørende
Bygninger er for længst forsvundne. Det gl. J. laa i
nogen Afstand fra det nuv. J. paa en langagtig,
omtr. ægformet Høj henved 360 m lang og 160
m bred, og som hæver sig indtil 12 m over
Omgivelserne. Nær ved Foden findes en af
Rejsende vel kendt Kilde, som med god Grund
antages for den Kilde, hvis Vand Profeten
Elias, efter hvad der fortælles 2. Kong. 2,
19—22, gjorde sundt, hvad det tidligere ikke havde
været. Sellin, som 1907 i Apr. foretog en
Forsøgsgravning, udgravede det meste af Højen fra
2. Jan. til 8. Apr. 1908 og fortsatte Udgravningerne
1909. Han fandt Resterne af en Vold af samme
Art som de Fæstningsmure, der er opdagede i
de sidste Aar ved Udgravninger af Rester af
Byer fra kana’anæisk Tid. Ligeledes viste de
Potteskaar, han stødte paa, megen
Overensstemmelse med de Brudstykker af brændt Ler,
som er fundne i dybere Lag ved Udgravninger
i Ruiner fra kana’anæisk Tid. Det var klart, at
de for øvrigt med Omhyggelighed opførte Mure
er blevne ødelagte ved Fjendehaand. Efter
Byens Indtagelse og ødelæggelse ses Stedet i et
længere Tidsrum at have været dyrket som Mark
ell. Vingaard, hvad de i Lagene over Murene
fundne Potteskaar o. a. Oldtidsgenstande lærer
os. Højere oppe, nærmere Overfladen, træffes
Levninger fra rom. og byzantinsk Tid, og det
er klart, at Stedet i den senere Tid har været
tættere beboet, ja, at der paa Højen i den
syrisk-græske og i den rom. Tid har ligget
en By. Allerøverst stødte man paa nogle Grave
fra muhammedansk Tid. Alt stemmer paa det
bedste overens med de historiske
Efterretninger, vi har om J. i Bibelen. Der kan næppe
være Tvivl om, at Byen er bleven indtaget af
Israelitterne, snart efter at de havde
overskredet Jordan, hvoraf man dog ikke tør slutte, at
Begivenheden netop er gaaet saaledes til, som
det skildres i Josua Bog Kap. 6. Byen er snarest
falden som Følge af, at Indbyggerne har stolet
for trygt paa deres høje, stærke Mure og ikke
har tænkt, at der i Byen fandtes Forrædere,
som kunde hjælpe Fjenderne ind, hvad der
for øvrigt antydes i den bibelske Fortælling.
I den flg. Tid, indtil hen i Israels Riges Dage,
laa der, synes det, ikke nogen By paa Stedet,
men derimod var der her en By paa Jesu Tid.
Udgravningerne er beskrevne af Sellin og
Watzinger i »Wissensch. Veröffentlichungen der
Deutschen Orient-Gesellschaft«, XXII (1913)
og »Mittheilungen d. Deutschen
Orient-Gesellschaft« Nr 39 (1908). Smlg. Vald. Schmidt,
»Fra Udgravningerne af J.’s Mure« i »Gads
danske Magasin« (Juni 1909). I det nuv. J., der
tidligere var en yderst smudsig og fattig
muhammedansk Landsby, er der i de sidste Aar
opført fl. europæiske Huse. Rejsende finder
derfor nu saavel Husly som god Forplejning i
Byen, der i vore Dage let naas til Vogns fra
Jerusalem, hvorfra der tidligere kun førte en
besværlig Ridesti gennem Ørkenen til J.
V. S.
Jerichorose, Benævnelse dels for Anastatica
hierochuntina L., dels for Odontospermum
pygmæum (Coss. et Dur.) O. Hoffm. Den første
Plante hører til de Korsblomstredes Familie,
er en enaarig, lav og stærkt grenet Urt; de
nederste Blade er spatelformede, helrandede,
de øvre groft takkede. Blomsterne har en lille
og rødlighvid Krone; de korte Skulper er
elliptiske og indeholder 2 Frø. Den vokser i de
østlige Middelhavslande, fra Asien til Ægypten,
særlig i Steppe- og Ørkenegne. Efter
Frugtmodningen bøjer den sine Grene, som
 |
| Jerichorose. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
