Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jermolov, Alexei Petrovitsch - Jern (gedigen) - Jern (teknisk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under Abbas Mirza og undertvang 1827 de
røverske Bjergboer Tschetschenserne. Trods
sine Fortjenester her faldt han i Unaade og
maatte afgive Kommandoen til Paskievitsch.
Efter den Tid beskæftigede han sig med
videnskabelige Studier, hvilken Virksomhed
afbrødes en kort Tid 1853, medens han førte
Overkommandoen over Militsen i Guv. Moskva.
Uddrag af J.’s Erindringer fra Krigen 1812 er
udgivne af hans Søn 1863.
B. P. B.
Jern er i gedigen Tilstand et af de
sjældnere Mineraler; det findes i Naturen paa to
Maader, som Meteorjern (se Meteorer)
og som tellurisk J. Dette er fundet fl. St. som
Bestandel af Basalt, men for det meste kun i
meget ringe Mængde, og kun et enkelt Sted i
Tyskland (nær Kassel) og navnlig i Grønland
er det fundet i anselige Mængder. Det
grønlandske J. har allerede fra gl Tid været kendt
af Grønlænderne, der benyttede det til forsk.
Redskaber, men det lykkedes først A. E.
Nordenskiöld 1870 at finde de store Klumper, der
laa paa Stranden ved Uifak paa Disko. Disse
blev snart efter bragt til Europa og fordelt til
Museerne; den største, over 20 t, findes i
Riksmus. i Sthlm, den næststørste, henved 7
t, er opstillet i Mineralogisk Mus.’s Gaard i
Kbhvn, hvor ogsaa en noget mindre findes.
Uagtet Nordenskiöld godt saa, at der ogsaa
forekom J. siddende i selve Basalten, antog
han dog dette for at være meteorisk, og det
skulde saa være faldet ned paa den Tid, da
Basalten endnu var smeltet. Imidlertid beviste
K. J. V. Steenstrup, at J. var dannet i selve
Basalten, hvoraf de store Klumper var blevne
løsnede ved dennes Forvitring.
Det grønlandske J. optræder som nævnt i
Klumper af meget forsk. Størrelse og ganske
uregelmæssig Form. Det indeholder altid en
Del Nikkel og ret store Mængder Kulstof; hvis
det slibes og ætses med Salpetersyre,
fremkommer karakteristiske Figurer, der dog ikke
ligner dem, man faar i Meteorjern, men er
mere uregelmæssige. Det grønlandske J. har
den Egenskab, at det, i det mindste i mange
Tilfælde, synes at have em næsten ubegrænset
Modstandsevne mod Forvitring, naar det er
anbragt i fri Luft, medens det ruster stærkt,
naar det holdes inde.
O. B. B.
Jern i tekn. Forstand omfatter dels det
kemisk rene J. (Fe = 55,88, af lat. ferrum), dels
en Mængde Forbindelser og Legeringer med
Fe som Hovedbestanddel.
1) Kemisk rent J. fremstilles som et
sort Pulver, ved at man reducerer Jernilte
med Brint; udsat for Luften fanger det Ild
(er pyrofort). Kompakt rent J. er sølvhvidt,
lader sig godt polere, er blødere end blødeste
Svejsejern, trækkes let til Traad, egner sig
mindre til at hamres, har en specifik Vægt af
7,85—7,88, smelter ved c. 1530°, paavirkes af
Magneten, men antager ikke blivende
Magnetisme, er vanskeligt at fremstille, brænder i
ren Ilt, naar det er tændt, forandrer sig ikke
i tør Luft og luft- og syrefrit Vand, ruster i
fugtig, navnlig kulsyreholdig Luft, sætter
Glødespaan ved Glødhede og dekomponerer
Vanddamp ved denne.
2) Teknisk J. findes i Naturen under
mange Former (se Jernforekomster),
af hvilke en Række jernrige Mineraler, de
saakaldte Jernmalme (s. d.) danner
Udgangspunktet for Jernfremstillingen. Malmene
er som Regel Forbindelser af J. og Ilt, og J.
udvindes ved, at Ilten bortbrændes med Kul.
Produktet bliver dog ikke kem. rent J., thi J.
optager under Processen forsk. Stoffer, af
hvilke Kullet spiller den største Rolle, da det
hovedsagelig er dettes Mængde, der bestemmer
J.’s Egenskaber. Smeltepunktet, der for kem.
rent J. ligger ved c. 1530°, synker saaledes c.
100° for hver % Kulstof, J. optager (se
J.-Kulstof-Legeringer), og det er
Kulmængden, der bestemmer, om J. er smedeligt
ell. blot støbeligt.
Det af Jernmalmene i Højovnen fremstillede
J. benævnes Raajern (se
Jernfremstilling). Det indeholder 2,2—6 % Kul, er
støbeligt, men ikke smedeligt. Det er et
Mellemprodukt, af hvilket der efter
Omstændighederne fremstilles enten Støbejern ell. smedeligt J.
Støbejern (s. d.) har i det væsentlige
samme Egenskaber som Raajernet, idet det
indeholder over 2,2 % Kul og kun kan formes ved
Støbning, ikke ved Smedning, eftersom det
ved Opvarmning smelter pludseligt uden først
at blive blødt (analogt med Stearin).
Kakkelovne er f. Eks. støbt af saadant kulrigt J.
Smedeligt J. (se J., smedeligt)
indeholder under 2,2 % Kul og kan baade støbes
og smedes ɔ: formes med Hammerslag,
eftersom det ved Opvarmning bliver blødt og
plastisk, inden det smelter (analogt med Voks).
Det smedelige J. formes som Regel ved
Smedning ell. Valsning, sjældnere ved Støbning. J.,
der staar paa Overgangen mellem det
smedelige J. og Støbejern, finder ingen Anvendelse.
Smedeligt J. til praktisk Brug indeholder højst
c. 1,5 % Kul, Støbejern til praktisk Brug mindst
c. 3 % Kul. Om Staal og Svejsejern, se
J., smedeligt. Om J.’s Metallografi,
se J.-Kulstof-Legeringer. En
Sammenstilling af de vigtigste Jernsorter og deres
udenlandske Benævnelser findes nedenfor:
| Dansk | Svensk | Tysk | Engelsk | Fransk | |||
| Jern{ | Raajern | tackjärn | Roheisen | pig-iron[1] | fer cru[2] | ||
| Støbejern | gjutjärn | Gusseisen | cast iron | fonte | |||
| Smedeligt Jern{ | Svejsejern | välljärn | Schweisseisen | wrought iron[3] | fer soudé | ||
| Staal{ | Svejsestaal | vällstäl | Schweissstahl | wrought steel | acier soudé | ||
| Blødt Staal | götjärn | Flusseisen | mild steel | acier doux | |||
| Haardt Staal | götstål | Flussstahl | hard steel | acier dur | |||
| Digelstaal | degelstål[4] | Tiegelstahl[5] | crucible steel[6] | acier creuset[7] | |||
| Staalstøbegods | stålgjutgods | Stahlformguss | steel casting | acier moulé | |||
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
