Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jern, smedeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
revne ved Hærdning. Sulfidet smelter ved
1315°. Ved Tilsætning af store Manganmængder
faas det saakaldte Manganstaal, der
udmærker sig ved Haardhed og Slidfasthed i
Forbindelse med Sejghed, men som kun
vanskeligt kan smedes og valses og praktisk talt
ikke kan bearbejdes koldt. Det bruges derfor
mest til Støbegods (Grave- og Knusemaskiner,
Tipvognshjul), men dog ogsaa til Smede- og
Valsegods, der er stærkt udsat for Slid
(Værktøj, Maskindele, undtagelsesvis
Jernbaneskinner). Da der ikke kan bores i det, egner det
sig til Pengeskabe og Bankbokser, og under
Krigen har det været anvendt til de eng.
Troppers Hjelme. Det ruster vanskeligt og bruges
derfor til Spundsvægge i Havvand.
Karakteristisk for Manganstaalet er, at det bliver sejgt
ved hurtig Afkøling; efter Støbning og
langsom Afkøling kan det være saa skørt som
Glas, men naar det udglødes og afkøles i Vand,
kan det faa en Brudforlængelse, der svarer til
blødt Staals, samtidig med at Trækstyrken er
3 Gange dettes; en saadan Behandling er
derfor alm. Haardheden paavirkes ikke af
Afkølingsmaaden, idet Manganet (naar Mængden
staar i det rette Forhold til Kulmængden)
paatvinger Staalet Austenitstrukur, selv ved
langsom Afkøling. Staalet er derfor umagnetisk.
Manganindholdet er sjældent under 7 %,
hyppigst bruges 10-13 % Mn og 1-2 % C;
Fremstillingen sker ved at sætte Ferromangan
ell. rent Mangan i smeltet Tilstand til Staalet,
naar det udtømmes af Bessemer- ell.
Martinovnen; ved at bruge rent Mangan opnaar man
kulfattigere og dermed lettere behandleligt
Materiale. Svovl, der ikke har forenet sig
med Mangan, findes hovedsagelig som
Jernsulfid (FeS), der med J. danner Legeringer, af
hvilke den eutektiske indeholder 30,8 % Svovl
(84,6 % FeS) og smelter ved 985°. J. med
under 30,8 % S. er en Legering af rent J.
(Ferrit) og dette Eutektikum, og er der kun en
ringe Mængde til Stede, samler det sig
mellem Jernkornene som spredte Smaadraaber,
der under Mikroskopet viser sig som smaa,
gulgraa Pletter, runde i støbt Staal, aflange
i valset; men i større Mængder omgiver det
Jernkornene som en Hinde, hvorfor det virker
langt skadeligere end Mangansulfidet og gør
baade Staalet rødskørt og forringer det kolde
Staals Trækstyrke og Brudforlængelse.
Svejsejern bør højst indeholde 0,01 % S, blødt Staal,
der skal smedes, højst 0,05 %, haardt Staal
taaler noget mere. Koldtbearbejdeligheden med
skærende Værktøj forøges af en vis
Svovlmængde, og svovlholdigt Martinstaal bruges
paa lgn. Maade som fosforholdigt (se ndf.).
Fosfor forekommer opløst i Ferritten, der
farves des stærkere af Syrer, jo større
Fosforindholdet er. Er dette stort, optræder
Jernfosfid (Fe3P), der som et Netværk spreder sig
mellem Jernkornene og gør Staalet meget
koldskørt. Ogsaa Kornstørrelsen og Haardheden
forøges af Fosfor. I blødt Staal til Byggebrug
bør der højst være 0,1 % P, og er
Konstruktionen udsat for Stød og Slag, højst 0,08 %;
de danske Statsbaner modtager ikke Skinner
med over 0.075 % P. I blødt Staal til
Dampkedler bør der højst være 0,04 %. Svensk
Svejsejern indeholder som Regel kun
0,01—0,04 % P, medens almindelig Svejsejern
indeholder 10 Gange saa meget. Fosforets
skørnende Virkning vokser med J.’s Kulholdighed,
i kulfattigt J. er Fosfor ikke nær saa skadeligt
som Svovl, og en vis Fosformængde kan endog
gøre Gavn ved at lette Koldtbearbejdelsen med
skærende Værktøj; fosforholdigt Martinstaal
med højst 0,1 % C bruges f. Eks. til
Skruebolte, der fremstilles paa hurtiggaaende
Bænke og til Fremstilling af koldtpressede
Møtrikker. Et Par ‰ P forøger Smedeligheden og
Svejseligheden, men ogsaa J.’s Tilbøjelighed til
at blive forbrændt. Aluminium hemmer
Blæredannelse og øger Trækstyrken; det
begunstiger Dannelsen af Sugetragt og
formindsker Brudforlængelse og Svejselighed. Ilt
forekommer baade som Oxydul (FeO) og Oxyd
(Fe2O8) og er i begge Tilfælde meget skadelig,
da den er ledsaget af Blærer og gør J. baade
kold- og rødskørt.
Af Stoffer, der kun sættes til særlige
Staalsorter, skal nævnes: Nikkel (se
Nikkelstaal). Krom sættes til Martin- og Digelstaal
for at forøge Haardheden. Kromstaal plejer
at indeholde 1—2 % Krom og 0,8—2 % C og
bruges i hærdet Tilstand (Austenitstruktur).
P. Gr. a. dets Haardhed og høje
Elasticitetsgrænse er det særlig egnet til panserbrydende
Projektiler og Panserplader; desuden bruges
det til Knusemaskiner, og Krupp fremstiller
et Kromstaal, der ikke kan gennembrydes ved
Flammeskæring og derfor egner sig for
Pengeskabe. Kromnikkelstaal bruges til
Panserplader og tyndvæggede, trukne Rør. Vanadium
er — næst efter Kul — det Stof, der stærkest
paavirker Staalets Egenskaber; der tilsættes
aldrig over 0,3 %. Det renser Staalet for Ilt
og forøger Styrken og Svejseligheden. Det
sættes ofte til Nikkel- og Kromstaal for at forøge
Styrken, Sejgheden og Haardheden.
Krom-Nikkel-Vanadiumstaal bruges til Panserplader.
Haardheden (s. d.) vokser med
Mængden af fremmede Stoffer. Kul virker stærkest,
Krom, Volfram og Vanadium virker ogsaa
stærkt og sættes til Digelstaal, der skal bruges
til Værktøj og Panserplader; manganrigt Staal
bruges til Stenknusere og Pengeskabe; Nikkel
forøger Haardheden og gør ikke Staalet saa
skørt som en forøget Kultilsætning. Se ogsaa
hærde. Smedeligheden forringes af
Kul og Svovl. Se Blaaskørhed,
forbrændt, Rødskørhed.
Sejgheden aftager med voksende
Kulholdighed; Fosfor, Svovl og kold Bearbejdelse
forringer den, varm Bearbejdelse forøger den.
Dem er særlig ringe ved en Temp. af c. 300°
og endnu ringere i Kuldegrader. Styrken
vokser med Kulholdigheden til et Maksimum
ved 1 % C., hvorpaa den atter aftager,
Frydegrænsen stiger paa samme Maade uden atter
at falde. Som Hovedregel gælder, at de
Faktorer, der forringer Sejgheden, forøger
Styrken. I Traadform (uglødet) har J. sin største
Styrke. Hosstaaende Tabel giver en Oversigt
over forsk. Jernsorters Styrke og Elasticitet
over før Træk:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
