Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jern, smedeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3) hammerbart Støbegods (s. d.), der
omfatter Støbejernsgenstande, som efter
Støbningen er afkullede til s. J.
Medens man i ældre Tid brugte
Betegnelserne Jern og Staal for henh. uhærdeligt og
hærdeligt Materiale, er denne Terminologi nu
opgivet undtagen i Sverige og Tyskland.
Uhærdeligt Materiale betegnes efter
Fremstillingsmaaden som Svejsejern ell. blødt Staal, medens
alt hærdeligt Materiale kaldes haardt Staal
uden Hensyn til Fremstillingsmaaden.
Terminologien er inkonsekvent, forsaavidt som
Ordet Staal har bibeholdt sin oprindelige Bet.
i Sammensætningerne Svejsestaal og
Cementstaal, men den er motiveret ved, at det
moderne Staal (ogsaa det bløde) i Brududseende
o. a. Egenskaber ligner disse Staalsorter,
hvorfor Jernværkerne saa deres Fordel ved at
overføre Betegnelsen til det nye Produkt, og
den har den Fordel, at Ordet Jern er blevet
frigjort, saa det ikke nu bet. uhærdeligt Jern,
men omfatter alle Sorter J. og Staal, saaledes
at man uden Inkonsekvens kan tale om f. Eks.
Jernbaner, skønt Skinnerne er af Staal.
Svejsejern fremstilles ved Herdferskning (s. d.)
ell. (hyppigst) Pudling (s. d.), Svejsestaal ved
Herdferskning, Pudling ell. (hyppigst) som
Cementstaal (s. d.). Om Fremstilling ved Rending,
se Jernets Historie. Det under 2) nævnte alm.
Staal fremstilles ved Bessemerprocessen (s. d.),
Thomasprocessen (s. d.), Martinprocessen (s.
d.) ell. som Digelstaal (s. d.) og Elektrostaal
(se Staalfremstilling).
Vægtfylden er des større, jo mere
Jernet er komprimeret ved Valsning, Smedning og
anden varm Behandling, der driver Slaggen ud
af Svejsejernet og sammentrykker Staalets
Blærer. Kold Bearbejdelse, som
Traadtrækning, nedsætter Vægtfylden. I tekniske
Beregninger sættes Vægtfylden til 7,8 for Svejsejern
og 7,85 for samtlige Staalsorter.
Smeltepunktet ligger ved c. 1530° for kemisk rent
Jern og synker c. 100° for hver % Kul, Jernet
optager (se Jern-Kulstof-Legeringer).
Svejsejern smelter vedi c. 1500°, og de
kulrigeste Staalsorter ved c. 1350°.
Strukturen er kornet, og Kornstørrelsen
aftager med voksende Kulindhold. Svejsejern
og blødt Staal har store Korn, medens det
haardeste Værktøjstaal er saa finkornet, at
Brudfladen minder om graa Kalkstens. Baade
Smedning og Hærdning formindsker Kornene,
medens Fosfor forstørrer dem. Uhomogenitet
kan være af fysisk Natur (Blærer, Slagger),
dels af kem. Natur (Udseigringer af Kul, Svovl,
Fosfor). Den fysiske Uhomogenitet kan ses
paa en Brudflade ell. slebet Flade, og i
sidstnævnte Tilfælde fremhæves den ofte ved
Syreætsning; den kemiske U. kan kun ses paa en
slebet og ætset Flade, idet Ætsemidlet dels
angriber Bestanddelene i forsk. Grad og dels
udfælder sig stærkere paa nogle end paa
andre. Om Slagger og senet Struktur, se
Svejsejern. Om Kernestaal og Randstaal, se
Staal. Under Mikroskopet viser Kornene sig
som Krystalhobe, hvis Krystaller er ens
orienterede ɔ: ligger Side om Side med parallelle
Akser. Ved Metallets Størkning danner der sig
talrige Krystalindivider rundt omkr. i Massen,
hvert orienteret paa sin Maade, og paa disse
Individer afsætter der sig nye med samme
Orientering, indtil hele Massen er størknet, og
Hobene støder sammen. Kornenes Begrænsning
er uregelmæssig, men Udstrækningen er,
gennemsnitlig taget, ens i alle Retninger (f. Eks.
1/30 mm), med mindre Materialet er
undergaaet en kold Formforandring; Traad har
saaledes langstrakte Korn, saafremt der ikke har
fundet en Udglødning St. efter Trækningen, thi
ved en saadan faar Kornene atter deres
normale Form. Naar J. glødes, smelter Kornene
sammen til en ensartet Masse, af hvilke nye,
smaa Korn danner sig, og Størrelsen af disse
Korn vokser med Glødningstemperaturen og
med Glødningstidcn, med mindre Jernet
oversmedes under Glødningen, thi derved deles
Kornene. Nogle af Kornene bestaar af rent
Jern, andre indeholder tillige Kul under forsk.
Former, og Bestanddelen benævnes henh.
Metaral (Cementit, Ferrit, Austenit) ell.
Aggregat (Martensit, Osmondit, Troostit,
Sorbit, Perlit), eftersom den i kemisk
Henseende er homogen ell. ej. Se i øvrigt hærde
og Jern-Kulstof-Legeringer.
Kulholdigheden afpasses efter Jernets
Anvendelse. Kulfattigt Jern er seigt og blødt,
lader sig let bearbejde baade koldt og varmt,
men er lidet slidfast; kulrigt Jern har de
modsatte Egenskaber og bruges kun, naar
Slidfastheden ell. Styrken skal være særlig stor. J. til
Hus-, Bro- og Kedelbygning indeholder 0—0,3
% C, Maskindele og Jernbaneskinner 0,3—0,6
%, Værktøj og Fjedre 0,6—1,5 %.
Indhold af andre Stoffer. Foruden
Kul indeholder Jernet Silicium, Mangan, Svovl,
Fosfor m. m. Silicium forekommer i flere
Forbindelser med Jernet, den almindeligste er
FeSi. Silicium virker som Kulstof, men svagere,
det forringer Svejseligheden, forøger Styrken
og indenfor visse Grænser ogsaa Haardheden,
men dets vigtigste Virkning er at forringe
Blæredannelsen. Staal med 2,75 % Si bruges
til Elektromagneter p. Gr. a. dets store
Magnetiseringsevne, og Staalstøbegods kan
indeholde indtil 0,6 %, men ellers er Mængden
ringere, navnlig i basisk Staal. Da Si forøger
Skørheden, bør der i blødt Bygningsstaal ikke
være over 0,1 %. Svejsejern indeholder højst
c. 0,1 %. Mangan forekommer i en med
Kulindholdet stigende Mængde, der gerne
udgør 0,3—1 %; Svejsejern indeholder dog højst
0,2 % og i Digel-Værktøjstaal er der normalt
mindre end 0,4 %. Det forringer Sejgheden, og
i blødt Bygningsstaal bør der ikke være over 0,5
%. Manganet findes som Karbid og Sulfid.
Karbidet (Mn3C) har samme Krystalform som
Cementit og optages af denne, saa der dannes
manganholdig Cementit. Sulfidet (MnS) findes
i alt Staal, og er der nok Mangan, vil alt
Svovlet bindes paa denne Maade; da dette er en
Fordel, bør Staalet mindst indeholde 4 Gange
saa meget Mangan som Svovl. Sulfidet samler
sig gerne i smaa Draaber, der ses under
Mikroskopet som en lys blaagraa Masse; det gør
Staalets Korn mindre, men samtidig bidrager
det til at gøre det rødskørt og faa det til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
