Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de Sager, som man medgav de Døde; i Mark
og Mose findes dels tilfældig tabte Genstande,
dels Sager, der er hengemte ell. nedlagte, sikkert
mest som Offer til Guderne, ofte store og
anselige Stkr; paa Bopladserne findes for det
meste kun henkastede og itubrudte Sager fra
Dagliglivet.
I den førromerske Periode var
Danmark væsentlig under Paavirkning fra
La-Tène-Kulturen. En Del Metalsager er
direkte indførte fra sydligere Egne;
største Delen af de fra Perioden
kendte Oldsager er dog forarbejdede
i Danmark. Gravskikken var i Alm.
Ligbrænding; de brændte Ben
nedlagdes i et Kar af Metal ell. oftest et
Lerkar. Paa Bornholm er der i
Gravene fra denne Tid (»Brandpletter«,
flade Gruber, 1/3—2/3 m brede, hvori
ligger Rester fra Ligbaalet) fundet en
Mængde Smaagenstande. Brandpletter
af lgn. Art forekommer, om end
sjældnere og hidtil ikke i samlede
Pladser i det øvrige Danmark. Fra
Sjælland haves kun faa Gravfund; fra
Fyn kendes en større Gravplads ved
Langaa (Svendborg Amt) med Sager,
der i det hele slutter sig til de
bornholmske og nordtyske Fund. I Jylland
er den førromerske J. især kendt i
de sydvestlige Egne. En stor
Gravplads (253 Grave, opr. 3—4 Gange
større) ved Aarre, nær Varde, bestod
af smaa, lave Høje, som for det meste
dækkede over et Lerkar, der var fyldt
med brændte Ben og nedsat i en
Fordybning i Undergrunden. Lgn. Grave,
anlagte under flad Mark ell. i lave
Høje, kendes fra adskillige Steder i
Nørre- og Sønderjylland. I
Lerkarrene ligger mest kun faa og smaa
Oldsager, Øskenringe, Naale o. l. af
Bronze ell. Jern. Flertallet af
Oldsagerne er af hjemligt Arbejde,
udviklede paa Grundlag af sydligere
Former. Et lgn. Forhold gør sig
gældende ved en Rk. fra Mark og Mose
fremdragne Oldsager, der delvis ikke
kendes fra Gravene: Halsringe af
Bronze, som dels har opadvendte
Takker, der ender i to Kugler,
Bøjlenaale, store Spænder m. m.
Til den førromerske Periode hører de
mærkelige Vogne fra Dejbjerg Præstegaards Mose,
let byggede af Asketræ, med rige Beslag af
Bronze, ornamenterede med Mandshoveder,
hellige Tegn m. m. Vognene var firhjulede med
svære, fremstaaende Nav af Bronze, men
Hjulkransen var opr. omgivet med en Ring af Jern.
Metaldelene af en ganske lgn. Vogn er fundne
i en af Langaa-Gravpladsens Grave; Vognen
har været paa Ligbaalet og skulde vel saaledes
fortsat tjene sin Ejer. I Dejbjerg Mose er de
nedlagte som Offer til Guderne e. l. Fra
Udlandet kendes ingen ganske nøje dermed
overensstemmende Fund.
![]() |
Fig. 1. Keltisk Sværd, Lindholm (Sjælland). |
![]() |
Fig. 2. Rom. Kande. |
![]() |
Fig. 3. Bronzefigur. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>