Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaneadministration - Jernbaneagenter - Jernbanebilletsalgssted - Jernbanebilletter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den stedlige Ledelse er ordnet saaledes, at
Statsbanerne er delt i 3 Distrikter, som hvert
forestaas af en direkte under Generaldirektøren
ansat Distriktschef. Hver af disse
Distriktschefer har et Sekretariat til Raadighed samt
Ledere af Distriktets Trafik-, Bane-, Signal- og
Telegraf- samt Maskintjeneste. Af Hensyn til
Tilsynet med Trafik-, Bane- og
Maskintjenesten er der under Distrikterne oprettet 11
Trafiksektioner, 16 Banesektioner samt 6
Maskinsektioner.
I Spidsen for de danske Privatbaner
staar Bestyrelser; disse deltager dog ikke i de
daglige Forretninger, idet Ledelsen af Driften
er overgivet til en Driftsbestyrer
(Driftsdirektør). Ministeriet for offentlige Arbejder lader
føre Tilsyn med Banerne.
I Norge administreres Statsbanerne
af et »Hovedstyre«, som har Sæde i Kria og
.sorterer under Departementet for offentlige
Arbejder. Banerne er delt i 9 Distrikter, som
hvert forestaas af en Distriktschef (se i øvrigt
Norges Statsbaner).
Wm. Herschend.
Jernbaneagenter, Personer, der paa en
Jernbanes Vegne træder i Forbindelse med
Publikum og Forretningsverdenen for at
hverve Kunder for Banen. Navnlig i de forenede
Stater i Nordamerika spiller J. en stor Rolle,
idet de stadig holder sig à jour med
Begivenhederne i Handelslivet for ved given Lejlighed
at kunne sikre deres Baner fordelagtige
Transporter.
J. F.
Jernbanebilletsalgssted, se
Jernbanestation.
Jernbanebilletter, den Legitimation, en
Rejsende er i Besiddelse af som Bevis for sin
Ret til at blive befordret over en vis Strækning.
Den almindeligste Form for J. er firkantede
Papstykker (det saakaldte Edmonson’ske
System) med paatrykte Numre fra 1 til 10000;
de sælges i Rækkefølge, saaledes at
Billetsælgeren og Kontrollen stedse er i Stand til at se,
hvor meget der skal tilsvares i Penge. Foruden
med Nr er J. forsynede med trykt Angivelse af
Afgangs- og Bestemmelsesstationen, Vognklasse
og Pris samt undertiden med Ruteangivelse
o. a. Meddelelser, der er af Vigtighed for den
Rejsende. Forinden de udleveres, forsynes de
med et Stempel, der i Reglen angiver Dato,
Time ell. Tognummer. Billettens Farve er forsk.
efter den Vognklasse, hvortil de gælder (gul for
1. Kl., grøn for 2. Kl. og brun for 3. Kl. er de
saakaldte internationale Farver, der
efterhaanden er kommet i Brug paa en stor Del Baner).
Billetternes Udseende kan endelig være forsk.
efter den Benyttelse, der skal gøres af dem.
Hvor der ikke udstedes særlige Børnebilletter,
afklippes saaledes et Stykke af Billetten (i
Danmark den Del, der er betegnet ved en skraa
Streg). Det afklippede Stykke beholdes af
Billetsælgeren som Bevis for, at han kun skal
tilsvare Børnebilletprisen (i Reglen 1/2 Pris af
den solgte Billet). Skal en Billet benyttes som
Returbillet, betegnes dette, foruden ved
Paatryk, enten ved en farvet Længdestreg ell.
derved, at Billetten deles i to Dele, hvoraf den
ene Halvdel benyttes til Henrejse, den anden
Halvdel til Tilbagerejse. Returbilletter til
nedsat Pris er efterhaanden afskaffede paa de
fleste Raner. Efter de nu almindeligst
benyttede Billetsystemer maa der i Reglen paa alle
Stationer haves et betydeligt Oplag af Billetter,
idet Billetekspeditionen skal være forsynet med
Billetter til alle Vognklasser og til alle de
Stationer, hvortil der haves Indskrivning
(Stationsbilletter). For at undgaa Oplag af
Billetter, der kun sjælden sælges, har man paa
de fleste Baner, ogsaa de danske Statsbaner,
indført de saakaldte Blankobilletter,
der bestaar af en Formular, som Salgsstationen
delvis skal udfylde med Skrift. Paa de Baner,
der har indført Zonetariffer (som i Danmark),
er Billetoplaget ogsaa blevet indskrænket ved,
at man kan lade em Billet gælde til fl. Stationer,
hvortil Prisen er ens (Bæltebilletter).
Foruden Billetter efter det Edmonson’ske
System udstedes Bogbilletter, der navnlig
anvendes til Rejser mellem Stationer, der
ligger langt fra hinanden, og hvor fl. fremmede
Baner skal passeres. De bestaar af Kuponer for
hver enkelt Banestrækning, samlede i et
Omslag. Efterhaanden som Strækningerne
passeres, udrives den paagældende Kupon, hvorved
vedk. Bane kommer i Besiddelse af et Bevis
for sit Tilgodehavende.
De ovf. skildrede Billetter gælder i Reglen
kun til en enkelt Rejse mellem to Stationer (i
nogle Lande med Ret til at afbryde Rejsen
undervejs). For den Del af Publikum, der
rejser hyppig mellem to Stationer, ell. hvis Rejse
strækker sig over et længere Tidsrum, er der
indført særlige Former for Rejselegitimationen,
der oftest udstedes til nedsat Betaling.
saadanne særlige Former er
Abonnementskort, der udstedes for en bestemt navngiven
Person til Rejse i et vist Tidsrum (8 Dage—12
Maaneder). Abonnementskort udstedes enten til
Rejse mellem to opgivne Stationer ell. til Rejse
over et større Baneomraade. I sidste Tilfælde
er Kortene af Kontrolhensyn, foruden med
Angivelse af den Rejsendes Navn og af
Gyldighedsperioden, ofte forsynede med
Ihændehaverens Fotografi og Underskrift.
Abonnementskort benyttes navnlig til Rejse mellem større
Byer og deres Omegn og har Bet. i social
Henseende derved, at de muliggør Bosættelse under
heldigere økonomiske og hygiejniske Forhold,
end det er muligt at opnaa inden for Byernes
Omkreds. Et videre Skridt i denne Retning er
Ugekort og Arbejderbilletter.
Ved Overenskomst mellem en Rk. europæiske
Jernbaner udstedtes før Verdenskrigen de
saakaldte sammensættelige
Billethæfter, som bestod af strækningsvis sammensatte
Kuponer, der samledes i et Omslag. Disse
Billethæfter er bortfaldne under Krigen, men er
midlertidig delvis erstattede af Kuponhæfter,
som Nabolande efter indbyrdes Aftale udsteder
med hinandens Kuponer, og det antages, at de
sammensatte Billethæfter snart vil opstaa igen
under den ene ell. den anden Form.
En særlig Form for Billetter er
Kilometerbilletter, der ikke lyder paa nogen
bestemt Strækning, men berettiger til Rejser
paa visse Afstande.
Foruden de som Rejselegitimationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>