Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanebilletter - Jernbanebremser - Jernbanebroer - Jernbanebygning - Jernbanedirektion - Jernbanedrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anvendte Billetter udsteder Jernbanerne andre
Billetarter. Saaledes Ventesals- og
Perronbilletter, Pladsbilletter, der
giver Adgang til en bestemt nummereret Plads
i de gennemgaaende Tog,
Sovevognsbilletter, der giver Adgang til Sovepladser ell.
til de særlige Sovevogne i gennemgaaende
Nattog. Kontrollen af J. sker enten ved
Indgangen til Ventesalene paa de Stationer, der
har »Perronafspærring«, ell. ogsaa i selve
Togene dels under Opholdet paa Stationerne og
dels under Kørselen. Naar Billetterne er
eftersete, forsynes de med et Mærke, i Reglen ved
Gennemhulning (Kupering) med en
»Billetsaks«.
Immanuel Nansen.
Jernbanebremser, se Bremse.
Jernbanebroer, se Broer.
Jernbanebygning, se Jernbaner.
Jernbanedirektion, se
Jernbaneadministration.
Jernbanedrift, Toggangens Afvikling paa
et Baneomraade, og den Virksomhed, som
tjener til at opretholde og udvikle Toggangen.
Driftstjenesten omfatter taget i snævreste
Forstand blot Togtjenesten (paa Stationerne, paa
Lokomotivet, i Vogntoget og paa Strækningen),
Rangertjenesten (hvorunder Arbejdet ved
Togenes Oprangering) samt Færdselen med
Draisiner og Trollier, men oftest medregnes ogsaa
det tekn. Tilsyn med og Vedligeholdelsen af
Banen og Driftsmateriellet. I Modsætning
hertil staar Trafiktjenesten
(»Ekspeditionstjenesten«), som omfatter den ekspeditionsmæssige
Behandling af Personer og Gods og den dertil
knyttede Regnskabsføring, men de to Begreber
holdes i alm. Tale ikke strengt ude fra
hinanden. I udvidet Forstand bruges Ordet J. om
den hele Jernbanevirksomhed, omfattende den
egl. J., Jernbanetrafikken og den overordnede
Administration.
J. er i Samfundets Interesse underkastet en
Rk. regulerende Forskrifter, dels udstedte af
den paagældende Stat, dels fremkomne ved
internationale Overenskomster. Disse har til
Formaal at fremskaffe en vis tekn. Enhed i
Anlæg (se Fritrumsprofil) og Materiel,
der tillader Vognovergang fra en Bane til en
anden, af lige Bet. for den gennemgaaende
Trafik og det nationale Forsvar. De giver
endvidere det juridiske Grundlag for Banernes
Rettigheder og Forpligtelser ved Befordringen
af Rejsende og Gods saavel inden for
Baneomraadet som i de gennemgaaende
Forbindelser. Og endelig indeholder de Bestemmelser,
dels af tekn., dels af driftslig Art med Henblik
paa Toggangens Sikkerhed. For de danske
Statsbaner er de grundlæggende Bestemmelser
indeholdt i Politiloven af 11. Maj 1897 og
Politireglementet af 22. Jan. 1900 med de
senere Tilføjelser til dette.
I øvrigt er Driftsordningen i det enkelte
udformet ved en Rk. Reglementer og Instrukser,
givet af den paagældende Styrelse, hvorved
Tjenesten tilrettelægges og samtidig Ansvaret
fordeles mellem de Tjenestegørende. For
Statsbanerne er de vigtigste Signalreglementet af
1903 med tilhørende Instruks og de senere
Tillæg til disse samt Togreglementet af 1920.
En Forudsætning for J. er den bestaaende
Bane med Stationerne og det rullende Materiel,
der tjener til Besørgelse af den forekommende
Trafik. Paa Stationerne, der er Tilgangs- og
Afgangssteder for Trafikken (se
Jernbanestation), samles og opløses Togene, og
her findes derfor foruden de mere ell. mindre
omfattende Trafikanlæg, nemlig
Hovedbygningen med Perroner o. s. v. og Læssepladsen med
Læssespor, Læssekraner, Varehuse m. m.,
tillige de særlige Driftsanlæg saasom Vandkraner
og Kulgaarde til Lokomotivernes Forsyning,
Drejeskiver, Lokomotivremiser, Depotspor for
henstaaende Vogne, Rangerspor evt. store
Rangeranlæg, Vognvask for Godsvogne, Anlæg
for Rengøring og Eftersyn af Personvogne og
deres øvrige Tilberedelse til Kørselen og
endelig Værksteder til Istandsættelse af
Lokomotiver og Vogne, eventuelt til Nybygning af
saadanne (se videre Banegaard). Stationernes
Størrelse bestemmes væsentligst af den
forekommende Trafik, og de store Driftsanlæg
henlægges gerne til de største Stationer. Hvor
Banelinier samles ell. forgrenes, ved
Overgangsstationer mellem forsk. Baneomraader,
ved Havnestationer paa Overfartssteder o. s. v.
kan dog Driftsanlæggene selv ved ringe
Lokaltrafik tage et betydeligt Omfang. I særlige
Tilfælde f. Eks. ved Baneforgreninger foran
store Byer findes rene Driftsstationer —
saaledes ved Vigerslev foran Kbhvn — hvor Togene
ikke har Ophold, og som derfor er uden
Trafiklæg.
Paa Baner med mere end lokal Trafik holdes
Persontrafikken mere ell. mindre fuldstændigt
adskilt fra Godstrafikken og der køres
fortrinsvis med rene Persontog og rene Godstog,
medens de saakaldte blandede Tog, der fører
begge Trafikarter, har en indskrænket
Anvendelse. Ved den videre Udvikling deles Togene
i Grader og stiger i Rang med deres Karakter
af Gennemgangstog, der ikke standser ved
Mellemstationerne, og den voksende
Kørehastighed (se Jernbanetog). Den normale Trafik
besørges af faste Plantog, hvis Løb er angivet
i Køreplanen, den mere vekslende af de
fakultative Tog, der løber f. Eks. paa visse Ugedage
af Hensyn til Torveforsendelser o. l., og de
egl. Særtog (Ekstratog), der indlægges efter
Behovet. Togene betegnes ved Løbenumre og
gerne saaledes, at Togene i den ene Retning
faar ulige Numre og i den modsatte Retning
lige Numre. Tognumrene er anført i de
tjenstlige Køreplaner og som Regel ogsaa i de af
Publikum benyttede. Undertiden anvendes en
Ordning, saaledes at Togenes Art som
Persontog ell. Godstog, som Plantog ell. Særtog
fremgaar af Nummereringen, og inden for større
Baneomraader kan tillige hver Strækning have
sin særlige Gruppe af Tognumre, hvad der
letter Oversigten.
Persontogenes Adskillelse i Hurtigtog for den
gennemgaaende Trafik og langsommere Tog
for Nærtrafikken medfører en Tilsidesættelse af
de Rejsende fra Mellemstationerne, hvor
Hurtigtogene ikke har Ophold. For at bøde
herpaa lader man ofte Opsamlingstog, der
standser ved alle Stationer, løbe foran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
