Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanedrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hurtigtogene og paa en senere Station faa
Tilslutning til disse, saaledes at de Rejsende, der
ønsker at gøre Brug af den hurtigere Forbindelse,
her kan stige over i Hurtigtoget. Paa
tilsvarende Maade lader man ogsaa af Hensyn til
Mellemstationerne Tog til Fordeling af de
Rejsende løbe efter Hurtigtogene med
Udgangspunkt paa en Station, hvor Hurtigtoget har
Ophold. I England er det meget alm. at bruge
korte Persontog i direkte Forbindelse mellem
større Byer, en bekostelig Driftsform, der
forudsætter store Forhold.
Godstogenes Sammensætning er som Regel
af en ret broget Beskaffenhed, baade m. H. t.
Godsets Art — Massegods, Kasser, Pakker,
Køretøjer, levende Dyr o. s. v. — og m. H. t.
Forsendelsesmaaden — hele Vognladninger ell.
Stykgods. Hvor Gods af en bestemt Art kan
fremføres i samlede Tog, foretrækkes dette altid.
I Mineegne er det den alm. Ordning;
fuldtlæssede Malmtog ell. Kultog løber her stadig i den
ene Retning og møder tilbagevendende tomme
Tog i den modsatte. Andre St. kan Forholdene
gøre det naturligt at indrette særlige Kvægtog,
Fisketog o. a. I øvrigt foregaar der under
større Forhold ligesom ved Persontogene en
Deling af Godstogene i Fjerntog, der fører
Gennemgangstrafik og gerne har større
Kørehastighed, og Nærtog, der besørger
Lokaltrafikken. Godsvognene begynder da som Regel
deres Løb i et Lokaltog og føres med dette til
en Opsamlingsstation, hvor de gaar over i et
Fjerngodstog. Dette bringer dem til en passende
Fordelingsstation, hvorfra de med et
Nærgodstog gaar til Bestemmelsesstationen. I England
er det dog alm. at samle Vognene til de enkelte
Stationer i korte Tog, der løber i direkte
Forbindelse.
Stykgodset samles i Banernes Varehuse, og
hvor der i Løbet af et Døgn fremkommer
tilstrækkeligt Gods til en bestemt
Modtagelsesstation, læsses dette i en Vogn for sig og
sendes direkte til denne. Almindeligvis maa dog
Forsendelserne fra fl. Stationer samles sammen
for at fylde en Vogn tilstrækkeligt. I dette
Øjemed bruges Rutevogne — paa Statsbanerne
benævnt Pakvogne — der samler Godset paa en
vis Afsenderstrækning og derefter føres
lukkede til Modtagerstrækningen, hvor Godset
bliver aflæsset. Paa mindre Stationer sker Paa-
og Aflæsningen af Stykgodset under Togenes
Ophold, der er beregnet derefter, og da enten
fra Personperronerne, særlige
Omlæsningsvogne eller lign. Paa større Stationer sættes
Pakvognene derimod ofte ud af Togene, gaar
til Varehus og føres siden videre med et
efterfølgende Tog. Med Pakvognenes ringe
Fyldningsgrad — 1/3 til 1/5 — er Ordningen ved
fjerntgaaende Vogne bekostelig. Det
foretrækkes derfor til Tider at samle Vogne med
Fjerngods fra forsk. Strækninger paa passende
Stationer og der foretage en Omlæsning, saaledes
at Godset sendes videre i velstuvede Vogne og
de øvrige Vogne atter frigøres for Driften. En
saadan Ordning kan have sin særlige Bet. ved
Overfarter, hvor Færgernes Sporplads skal
udnyttes paa-bedste Maade. Omlæsningen er dog
altid forbundet med et betydeligt Arbejde og
volder let Forsinkelse i Forsendelsen af
Godset. I England er de hurtige direkte
Forbindelser alm.; ofte foregaar
Stykgodsforsendelsen mellem 2 Stationer i korte sluttede Tog.
Pakvognsløbet foregaar hver Dag paa samme
Maade inden for samme Baneomraade. Hver
Pakvogn har sit Løbenummer, som den
beholder, saa længe den er i Tur, men naar den er
aflæsset paa Endestationen, gøres der ikke
Forskel paa den og de øvrige Godsvogne.
Regelmæssigheden i Pakvognsløbet kan af
Private udnyttes til Forsendelser, der foregaar
med større Regelmæssighed, f. Eks.
Mælketransporter til Mejerier og Margarinefabrikker.
Forsendelserne kan hver Dag indleveres til
samme Tog og afhentes paa Modtagerstationen
ved et bestemt Klokkeslet.
Persontogenes Vognstamme er fast, d. v. s.
den oprangeres hver Dag paa samme Maade.
I Hurtigtogene indgaar Rutevogne, der for at
fritage de Rejsende for Udstigning undervejs
paa Hovedlinierne gennemføres over fl.
Banestrækninger, saaledes at de paa
Overgangsstationerne ankommer med et Tog og føres videre
med et tilsluttende. Paa Dage med større
Trafik forøges Vognantallet med saakaldte
Forstærkningsvogne, der i dette Øjemed holdes i
Beredskab paa Stationerne. Godstogene
derimod har hver Dag en forsk. Sammensætning;
den eneste faste Bestanddel er her Pakvognene,
der svarer til Persontogenes Rutevogne. Medens
Personvognene gerne holdes inden for samme
Strækning og — Rutevognene ikke medregnet —
vender tilbage til bestemte Hjemstedsstationer,
staar Godsvogne til uhindret Benyttelse inden
for samme Baneomraade. De kan endogsaa
sendes uden for dette, men skal da — efter de
gensidige Vognoverenskomster — efter
Aflæsningen sendes ad den korteste Vej tilbage til
Ejendomsbanen. Dispositionen med
Godsvognene er af største Bet. for Trafikkens
Besørgelse. Den foretages fra særlige
Vognfordelingskontorer, der hver Dag modtager Indberetning
om uenektuerede Vognbestillinger og om
disponible Vogne og derefter dirigerer de
ledige Vogne hen, hvor der viser sig Mangel.
Lokomotiverne holdes ligesom Personvognene
inden for bestemte Strækninger og har deres
faste Turløb. Herved tilsigtes den bedst mulige
Udnyttelse af Personalet og Maskinerne, uden
dog at Tiderne bør lægges saa stramt, at en
Forsinkelse paa den ene Tur nødvendigvis faar
Følger for den efterfølgende. Passende
Hviletider gives, bl. a. ved Henstand i Reserve, og
der sørges for Ophold til Eftersyn og
Kedeludvaskning.
Ved Oprangeringen af et Tog anbringes
dettes Vogne i en bestemt Rækkefølge, der er
nærmere fastsat i de særlige
Oprangeringsplaner. I Persontogene har baade Stamvogne og
Rutevogne saaledes deres faste Plads, bestemt
med Henblik paa at lette Togenes Ekspedition
paa Mellemstationerne og Omrangeringen paa
Overgangsstationerne. Rejsegodsvognene og
Pakvognene anbringes, hvor de holder
bekvemmest for Ind- og Udlæsning, og de forsk.
Vognklasser saa vidt muligt samlede hver for sig.
I Nærgodstogene sættes Vognene ordnede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
