Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanemonopol - Jernbanenet - Jernbaneoverbygning - Jernbanepoliti - Jernbanepolitik - Jernbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jernbanemonopol, det Befordringsmonopol,
som Jernbanerne ved deres Punktlighed, den
bekvemme Benyttelse og deres forholdsvise
Billighed faktisk besidder i den Egn, de
gennemskærer. At Monopolet kan udnyttes til
Ugunst for de Rejsende og Forsenderne, har
ført til den Anskuelse, at det ikke bør tildeles
Private, men at Udøvelsen bør forbeholdes
Staten. Dette Princip er navnlig blevet hævdet
i Tyskland og har der ligget til Grund for
Staternes Jernbanepolitik. Derimod har man i
England og Amerika ment, at Monopolet ikke
vilde kunne bestaa under fri Konkurrence, og
af denne Grund begunstiget Anlæg af
Konkurrencelinier. Imidlertid er dette en
Fejltagelse, idet Historien har vist, at
konkurrerende Baner før ell. senere danner
Sammenslutninger ell. Sammensmeltninger til fælles
Udnyttelse af Fragtmarkedet.
J. F.
Jernbanenet, Helheden af et Lands eller en
Landsdels Jernbaner. Udformningen og
Retningen af Linierne i et J. er afhængig af Landets
politiske og økonomiske Forhold samt af dets
geogr. Form og Terrainets Beskaffenhed.
Midtpunkter for J. vil i Reglen blive de store
Handels- og Industricentrer, der vil søge at skaffe
sig de nemmeste Forbindelser med
Omverdenen. Ogsaa Hensynet til Landets Forsvar
spiller en Rolle for Udformningen af J. Dets
Tæthed er afhængig af Befolkningens Tæthed og
det økonomiske Livs Vækst.
J. F.
Jernbaneoverbygning se Jernbaner
II. A. c. Baneoverbygningen.
Jernbanepoliti. J. har til Opgave at sørge
for Ordenens Overholdelse paa Banernes
Territorium samt at sørge for Driftens Sikring
mod Forstyrrelser og Ødelæggelser. De for J.
gældende Bestemmelser indeholdes i de for
vedkommende Baner gældende Politiforskrifter.
Efter disse er der i Reglen tillagt Banens, ved
Uniform eller andet Tegn kendelige,
Funktionærer Politimyndighed paa Banernes Terrain,
saaledes at de er berettigede til at anholde
enhver, der forbryder sig mod Driftens
Sikkerhed. For de mindre Forseelser kan de afkræve
de Paagældende en nærmere fastsat Bøde. For
de danske Statsbaner gælder Politiloven af 11.
Maj 1897, der foruden Regler om Ovenstaaende
Forhold giver nærmere Bestemmelser om
offentlige og private Overkørslers Afspærring, om
Funktionærernes og Publikums gensidige
Forhold, om Klager, om glemte og tabte
Genstandes Opbevaring m. m.
J. F.
Jernbanepolitik, i egl. Forstand: Statens
J., altsaa Statens Behandling af Landets
Jernbaneforhold under Hensyn til de Interesser, den
har at varetage over for Spørgsmaal vedrørende
Jernbaners Anlæg og Drift.
Ved Jernbanernes Betydning for den
almindelige Trafik og ikke mindre deres Værdi for
militære Operationer er Staten stærkt
interesseret i Banenettets Udvikling. I de fleste Lande
har Staten derfor søgt at tilskynde til
Jernbaneforetagender og, hvor den private Kapital
ikke viste sig tilstrækkeligt beredvillig, enten
selv overtaget Anlæggene eller under forskellig
Form, f. Eks. ved direkte Tilskud eller
Rentegaranti, ydet sin økonomiske Støtte. Statens
Interesse gælder navnlig Hovedlinierne, og her, at
Liniesystemet lægges efter Rigets Tarv og ikke
en enkelt Landsdel begunstiges paa de øvriges
Bekostning. — Ogsaa de store Kapitaler, der
bindes ved Jernbaneanlæg, paakalder Statens
Opmærksomhed. Selv bortset fra at Staten ofte
er direkte interesseret, kan Formen for
Pengemidlernes Tilvejebringelse og Udsigterne for
en Forrentning ikke lade den ligegyldig.
Anlæg af Baner, der væsentlig er henviste til
indbyrdes Konkurrence, betyder nationaløkonomisk
en Ødslen med Værdier, og er som saadan
forkastelig, omend man i England og Amerika
har begunstiget en saadan Udvikling som
stemmende paa bedste Maade med den frie
Konkurrences Princip.
Over for Driften er Statens Interesse præget
af den Ejendommelighed, at Jernbanerne
tjener til offentlig Befordring, men at
Transporterne er undergivne særlige
Transportinstitutioner og ikke som paa Landevejene kan
foretages af Hvermand. Ledelsen faar derved
faktisk Monopol paa Trafikken i den paagældende
Egn; Anlæg af Konkurrencelinier vil, som
Historien viser, blot før eller senere føre til
Sammenslutninger om fælles Udnyttelse af
Transportmarkedet. Det ligger i Statens Interesse
at sikre sig Indflydelse paa Jernbanernes
Tarifsatser og Transportbetingelser, og dette
opnaar den mest fuldkomment ved selv at
overtage Driften (se ogsaa
Jernbanemonopol og Jernbanekoncession).
De første Jernbaner fremkom som private
Foretagender, og Privatbanesystemet er endnu
eneraadende i England og i Nordamerikas
Forenede Stater, omend Udviklingen nu er gaaet
i Retning af stedse stærkere Statskontrol. For
saa vidt gælder det sidste navnlig Fristaterne,
som de amerikanske Jernbaneselskaber
oprindeligt kunde sætte Tarif- og
Transportbetingelser ganske efter eget Tykke, medens disse
nu siden 1906 er underlagte Statens
Bestemmelse. Statsbanesystemet er opstaaet, hvor
Jernbanebygningen ikke kunde ventes at svare
Regning, og Staten derfor nødsagedes til selv
at tage Anlæggene i sin Haand, og er senere
gennemført systematisk, hvor Staten f. Eks. af
militære Grunde maatte ønske et veludviklet
Enhedsnet. Navnlig i Tyskland er
Statsbanesystemet sat i Højsædet, men det er iøvrigt,
delvis under tysk Paavirkning, udbredt i de
fleste Stater paa det europæiske Fastland. Ved
Siden af det rene Privatbanesystem og det rene
Statsbanesystem findes det saakaldte blandede
System, f. Eks. i Frankrig, hvor Staten kun
sidder inde med en Del af Hovedlinierne, og
Resten ejes af private Selskaber.
Et Lands J. bestemmes i hvert enkelt
Tilfælde af de historisk udviklede Forhold, af
politiske, militære, økonomiske og
kommercielle Hensyn. Om den faktiske Udvikling se
Jernbaner, Afsnit IV. B., Jernbanevæsenets
Udvikling i de forsk. Lande.
J. F.
Jernbaner, i videste Forstand enhver
Skinnevej, efter almindelig Sprogbrug Sporbaner
bestemte til regelmæssig Befordring ved
Maskinkraft af store Transportmængder. Tidligere
forstodes ved J. næsten altid Lokomotivbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
