Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 930 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaner (Jernbanebygning)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den nyeste Tid kommet tilbage til en noget
ændret Form for det faste Stød. Saaledes har
de danske Statsbaner ved deres sværeste
Overbygninger indført et Dobbertsvellestød
(Fig. 7 a og b).

a b Fig. 6. Skinneforbindelse (»Svævende Stød«).

a b Fig. 7. Skinneforbindelse (»Dobbeltsvellestød«).

I Stødene lægges Skinnerne med et lille
Mellemrum for at give Plads for Forlængelser
i Varme. Den rigtige Afstand faas under
Sporlægningen ved Anvendelse af
Dilatationsblik (s. d.). Skinnemellemrummene giver sig
under Kørslen til Kende ved Hjulenes bekendte
Hamren.

Skinnernes Bæreevne vokser almindeligvis
med Vægten, og Skinnerne betegnes ofte ved
Vægten pr Længdeenhed, enten kg pr m eller
Ibs. pr Yard. Materiellets voksende Vægt og
de derved forøgede Hjultryk har gjort det
nødvendigt stadig at forøge Skinnevægten.
Indtil Midten af 80erne brugtes almindeligvis
paa Hovedbanerne Skinner med en Vægt af
30—40 kg pr. m, nu er Skinnevægten over 40
kg og naar op til c. 60 kg. Paa samme Tid er
Skinnernes Længde stadig vokset. Medens man
i 1870 ikke brugte Skinner paa mere end c. 7
m Længde, er paa Hovedbaner den alm.
Skinnelængde nu 12—15 m, og f. Eks. i
Tunneler, hvor Varmeforlængelsen er begrænset,
er man gaaet til 18 m. Paa de danske
Statsbaner vejer den sværeste Skinne 45 kg pr. m
og har en Længde af 15 m.

Tværsvellerne lægges med en
indbyrdes Afstand af 0,7—0,8 m. De er hyppigst af
Træ, men ogsaa Jernsveller har opnaaet en
betydelig Udbredelse, navnlig i Tyskland og
Schweiz. Træsvellerne maaler paa Hovedbaner
i Tværsnit gerne mellem 13 X 26 cm² og 20
X 30 cm²; Længden er 2,5—2,7 m. Skinnerne
— eller ved Stolskinnerne: Stolene —
befæstes til disse Sveller ved Spiger eller Skruer.
Skruer giver den bedste Forbindelse og er nu
ved at fortrænge Spigrene. Naar bortses fra
det holdbare Eg, der kun sjældent finder
Anvendelse, vil Træsveller hurtigt gaa til p. Gr. a.
Raad, dersom de ikke imprægneres. Dette sker
derfor nu ogsaa saa godt som altid, og
Svellerne regnes derved at bevares saa godt, at de
for det meste kun behøver at udveksles for
mekanisk Ødelæggelse. De danske Statsbaner
anvender ganske overvejende Fyrresveller,
imprægnerede med Kreosot. Nedenstaaende Tabel
giver den omtrentlige Varighed af
imprægnerede og uimprægnerede Sveller:

	Varighed af Sveller
Træsort	imprægneret		uimprægneret
Eg	20-25	Aar	12-15	Aar
Lærk	} 15-20	-	8-10	-
Fyr			6-8	-
Gran	} 10-15	-	4-5	Aar
Bøg			2-3	-

Jernsveller er gerne formede som et omvendt
Trug, i hvis Hulhed Ballasten bankes fast
under Stoppearbejdet (Fig. 8). Deres Forkæmpere

Fig. 8. Tværsnitsformer af »Jernsveller«.

findes navnlig i den tyske Jernindustri, og om
Jernsvellerne skal foretrækkes for Træsvellerne
eller ikke, bliver til sidst et økonomisk
Spørgsmaal. Det maa anses for godtgjort, at man
med begge Slags Sveller er i Stand til at
fremstille en Overbygning, der kan taale den
sværeste Belastning. — I de senere Aar er der
gentagne Gange gjort Forsøg med
Jernbetonsveller, men uden tilfredsstillende Udfald.

Afvigende Overbygningsformer
haves i Haarmannsporet og Phoenixsporet, der
har deres Forbillede i den ellers forladte
Langsvelleoverbygning. Skinnerne er
Svelleskinner, det vil sige forener Langsvelle og
Skinne og er bestemte til at bære med Foden
direkte paa Ballasten.
Haarmannskinnen er ved et lodret Snit delt i to Halvdele,
der holdes sammen ved Bolte og Bøjler, der
er skudt ind om Foden. De to Halvskinner

Fig. 9. Haarmannskinne.

Fig. 10. Phoenixskinne.

forskydes for hinanden i Længderetningen,
saaledes at Stødene ikke falder paa samme Sted
i Skinnestrengen, men dog heller ikke i større
Afstand end, at det delte Stød kan dækkes af
et fælles Laskepar. Haarmannsporet har,
trods de Forventninger der oprindeligt
knyttedes til det, vist sig mindre egnet for
Hovedbaner, men har faaet en særlig Anvendelse i
brolagte Gader — f. Eks. paa Havnepladser
— fordi det ved sin Højde giver Plads for
Brolægningen. Phoenixskinnen, hvis
Hoved har en indvalset Rille for Hjulflangerne,
har et tilsvarende Fortrin. Men den kræver en
særlig haard og fastbanet Ballast eller bedre
endnu et Betonunderlag. Den bruges meget i
Sporvejsspor.

Sporlægningen i Kurver kræver visse
Hensyn iagttaget, som ikke foreligger for lige
Spor. Da ved stivakslede Køretøjer Akslerne i
Kurver stiller sig skævt i Sporet, optager

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>