Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 949 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaner (Historie)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Længde af de i Drift værende Jernbaner ved Slutningen af Aar:

	1845	1855	1865	1875	1885	1895	1905	1910	1913	Antal Banekilometer i 1913		1917
	Kilometer									pr. 100 km2	pr. 10000 Indb.	Kilometer
Australien:
New Syd Wales	—	—	278	703	2860	4208	5553	6089	6594	0.8	41.3	6651
Viktoria	—	38	380	994	2697	5020	5517	5640	5910	2.6	46.5	6230
Syd Australien	—	—	76	440	1711	3007	3083	3351	3722	0.1	85.8	3722
Queensland	—	—	65	427	2308	3828	5138	6456	7753	0.4	85.6	7833
Vest Australien	—	—	—	61	296	1850	3636	3849	5519	0.2	116.9	5898
Tasmanien	—	—	—	241	413	763	996	1020	1128	1.7	60.6	1128
New Zealand	—	—	26	872	2662	3528	4002	4419	4650	1.7	45.5	4784
Hawaii, Mané, Oahu	—	—	—	—	—	—	142	142	142	0.8	13.0	142
Australien	—	38	825	3738	12947	22318	28069	31014	35418	0.4	59.1	36388
Rekapitulation:
Europa	8235	34185	75882	142494	195833	251421	309865	333848	346235	3.5	7.9	351846
Asien	—	350	5489	11332	22285	43375	81421	101916	108147	—	—	114123
Afrika	—	144	755	2576	7032	13147	26211	36854	44309	—	—	48153
Amerika	7683	32417	62534	134098	249246	370370	460196	526382	570108	—	—	586859
Australien	—	38	825	3738	12947	22318	28069	31014	35418	0.4	59.1	36388
Ialt	15918	67134	145485	294238	487343	700631	905762	1030014	1104217	—	—	1137369

Sidetilløb danner i britisk Nordamerika et mægtigt
System af Vandveje, som en Tid lang gjorde
Jernbaneanlæg mindre paakrævet. Den første
J. aabnedes 1837, men store Foretagender
begyndte først omkr. 1860. Særlig Bet. maa
tillægges den kanadiske Pacifikbane (se
Canadian-Pacifik Railway), der aabnedes
1885. Den fører fra Montreal N. om de store
Søer over Winnipeg til Vancouver paa
Vestkysten og er forlænget fra Montreal til
Østkysten. Ved den — og den senere Canadian
Northern — har Kanada en Forbindelse paa
egen Grund mellem Ø. og V. Mod S. har de
kanadiske Baner Forbindelse med Banenettet
i de Forenede Stater.

Meksiko. Den første J. i Meksiko (fra
Veracruz til Medellin) aabnedes 1850, men
endnu 1880 havde Landet kun 1120 km Bane.
Herefter kom der imidlertid et meget kraftigt
Opsving, idet nordamerikanske Pengemænd
anvendte betydelige Summer til meksikanske
Baneanlæg i den Hensigt at skaffe sig
økonomisk og politisk Indflydelse i Nabolandet. For
at imødegaa de skadelige Følger heraf har
Staten tilkøbt sig Aktiemajoriteten i en af de
største Baner og virket til Dannelsen af et
Selskab, National Railway of Mexico (1908),
med det Formaal at købe og drive meksikanske
Baner. De meksikanske Baner slutter mod N.
til de forenede Staters. Mod S. er de førte til
Grænsen af Guatemala, til hvis Smalspor de
dog ikke vil kunne faa direkte Tilslutning.

Mellemamerika og Sydamerika.
Paa Atlanterhavskysten af Brasilien og
Argentina findes udviklet et betydeligt Banenet, men
i Mellem- og Sydamerika findes i øvrigt kun
isolerede Baneanlæg. Panama har Æren af at
besidde den første »Pacifikbane«, aabnet 1855
som Forbindelse mellem Havne paa begge
Sider af Panamatangen, men uden væsentlig
økonomisk Bet. En sydamerikansk Pacifikbane,
mellem Buenos Aires og Valparaiso (den
transandinske Bane), aabnedes 1910. I
Sydamerika findes Verdens højest beliggende J.
Paa Kordillerernes Østside fører saaledes i Peru
Banen fra Lima til Oroya op til 4760 m o. H.
ell. til Højde med Spidsen af Montblanc, og en
Sidegren til Antofagasta Banen i Chile og
Bolivia naar 4820 m o. H.

Den panamerikanske
(interkontinentale) Bane. Medens der ved
Pacifikbanerne nu er tilvejebragt en Rk. Forbindelser
mellem Amerikas Østkyst og Vestkyst, tværs
igennem Fastlandet, staar Anlægget af en
gennemgaaende Længdebane fra Kanada i N. til
Patagonien i S. endnu kun som et
Fremtidsproblem. Tanken om en saadan
interkontinental Forbindelse fremsattes 1890 paa den
panamerikanske Kongres i Washington. Dens
Gennemførelse vanskeliggøres ikke blot ved de
store Huller i Banenettet, men ogsaa ved at
de bestaaende Baner er lagte med meget forsk.
Sporvidder. Efter foretagne omhyggelige
Undersøgelser er et fuldstændigt Baneprojekt
udarbejdet. Linien vil faa en Længde af 16460
km, hvoraf i 1904 godt Halvdelen kunde dannes
af bestaaende Baner. Ved Anlæg af Baner i
Mellem- og Sydamerika regnes der med, at
Strækningerne kan komme til at indgaa i den
gennemgaaende Længdebane, men i øvrigt er
foreløbig den store Plan af Bekostningshensyn
lagt til Side.

e. Australien.

Banenettet paa det australske Fastland har
haft sine Udgangspunkter i de store Søstæder.
Herfra er der i kolonisatorisk Øjemed ført
udgrenede Linier ind i Landet, og Grenene har
mødtes og dannet sammenhængende
Forbindelser. Det midterste Ørkenland er dog stadig
uden en Bane, og gennemgaaende Tværbaner i
Retning N.—S. og Ø.—V. har vel været
planlagte, men er ikke komne til Udførelse. De

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>