Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaneret - Jernbanesignaler, se Signalvæsen (Jernbanernes) - Jernbaneskatter - Jernbaneskinner, se Jernbanner, II. A. c. Baneoverbygningen - Jernbaneskole - Jernbaneskyld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udvider Ekspropriationsretten, paalægger
Grundejere i Nærheden af Jernbane visse Baand af
Hensyn til Jernbanens Sikkerhed og gør
Jernbanen ansvarlig for al Skade, som skyldes
Driften, det være sig Tab af Liv ell. Skade paa
Person ell. Ejendom. L. 6. Juni 1884
modificerer fl. Bestemmelser i L. 1854 for Statsbanernes
Vedk. L. 23. Apr. 1898, 8. Juni 1907, 26. Juli
1916 og 22. Juni 1917 har Tillægsbestemmelser
ang. Sporveje, Tovbaner og Brugsbaner.
K. Ø.
Jernbanesignaler, se Signalvæsen
(Jernbanernes).
Jernbaneskatter, egl. de særlige Skatter,
som i nogle Lande paalægges Jernbanerne, der
da ofte fritages for den almindelige
Beskatning, men ogsaa mere almindeligt alle de
Skatter, som Jernbanerne maa udrede.
Jernbanerne nyder ofte visse Skattelettelser,
navnlig i Lande, hvor man har ønsket at
tilskynde den private Kapital til
Jernbaneforetagender. Saaledes er Jernbanerne hyppigt
fritagne for Skatter paa faste Ejendomme baade
til Stat og Kommune; dette er bl. a. Tilfældet
i Danmark. Omvendt er Jernbanerne i andre
Lande undergivne en stærk Beskatning, bl. a.
i England og Amerika. Den engelske Great
Western Railroad betalte saaledes 1903 i
Skatter og Afgifter et Beløb paa Størrelse som dets
aarlige Udgift til Lokomotivernes
Brændselsforsyning, og det regnes, at 10 % af
Nettoindtægten gaar til kommunale Skatter.
Da Jernbanerne i mange Henseender
adskiller sig fra alm. Forretningsforetagender,
beskattes de ofte paa andet Grundlag end disse.
I nogle Tilfælde sættes Skatten efter
Nettoindtægten; dette kan siges at være Ordningen i
Danmark, hvor de private Baner beskattes
efter de for Aktieselskaber gældende Regler.
I andre Tilfælde sættes Skatten efter
Transportindtægterne, og da enten de samlede
Transportindtægter ell. alene Indtægterne fra
Personbefordringen, ell. med forsk. % af
Indtægterne fra Personbefordringen og
Indtægterne fra Godsbefordringen (evt. blot
Indtægterne fra Rejsegods- og Ilgodsbefordringen).
I andre Tilfælde igen er der foreskrevet
afgiftspligtig Stempling af Billetter og
Fragtbreve. Dette er at betragte som en Skat lagt
direkte paa Person- og Godsbefordringen, men
det kan dog hænde, at den i det mindste
delvis maa bæres af Jernbanerne, nemlig hvor
disse ser sig nødsagede til at nedsætte deres
Takster for at undgaa Tilbagegang i
Benyttelsen.
J. F.
Jernbaneskinner, se Jernbaner, II. A. c.
Baneoverbygningen.
Jernbaneskole, Skole til Uddannelse af
Jernbanepersonale. Personalet fik tidligere saa
godt som overalt sin Uddannelse udelukkende
gennem Praksis, men Jernbanernes stigende
Udvikling har gjort det ønskeligt at støtte den
praktiske Oplæring ved en systematisk
Undervisning, som den kan gives i en Skole.
Spørgsmaalet er navnlig fremkommet for, hvad man
kalder Mellemstillingerne i den egl. Drift. Der
kræves i disse Kendskab til Sikkerhedstjeneste
(se Jernbanedriftssikkerhed) og
Ekspeditionstjeneste, til Tarifvæsen og
Regnskabsvæsen, til Telegraf-, Signal- og
Sikringsvæsen o. s. v. samt til Jernbanemateriel og
forsk. jernbanetekniske Anlæg. Og
Jernbaneselskaberne har da i den nyere Tid — stadigt fl.
i Antal — oprettet Kursus i disse Fag til
Undervisning af deres Elever, og ofte er
Undervisningen henlagt til særlige Skoler, hvor Eleverne
almindeligvis faar fri Undervisning og i nogle
Tilfælde tillige Ophold og Kost vederlagsfrit i
Kursustiden. Undervisningen er dog gerne
anlagt med et ret snævert praktisk Formaal, og
Bestræbelserne er mere rettet paa at meddele
Kundskab til den paagældende Banes
Driftsforskrifter, Tariffer m. m. end paa at give en
alm. Belæring. Dog medtages som Regel
Jernbanehistorie som Fag.
I Danmark havde det private »Sjællandske
Jernbaneselskab« i sin Tid en Jernbaneskole i
Kjøbenhavn; denne nedlagdes imidlertid 1886
ved Statens Overtagelse af Banerne. Ved
Statsbanerne er der siden 1903 oprettet en J. med
Kursus for Elever under Trafiktjenesten som
Led i deres Uddannelse til Assistenter, og siden
1907 er der paa Skolen afholdt Kursus for
Portører og Togbetjente, der søger Uddannelse
til Stationsmesterstillingen. Forud for dette
Kursus har Trafikeleverne c. halvandet Aars
Læretid i Praksis; Skoletiden varer c. to
Maaneder og afsluttes med en Eksamen, hvis første
Del falder ved Undervisningens Ophør og anden
Del efter endnu c. to Maaneders Praksis.
Stationsmesterkursus’et er noget mindre
omfattende, tager kun c. 6 Uger; den afsluttende
Eksamen, der ogsaa falder i to Dele med omtr.
to Maaneders Mellemrum, giver Adgang til
Stillingen som Bestyrer af de som
»Holdepladser« (s. d.) betegnede mindre Stationer. —
Statsbanernes J. har fra 1912 haft Lokaler i en
lejet Bygning i Roskilde. Bevilling til Opførelse
af en egen — større og bedre indrettet —
Skolebygning i Hellerup blev givet paa Finansloven
for 1919—20. Bygningen fuldførtes 1921. Det er
under Overvejelse i den nye Skole ogsaa at
oprette Kursus for andre af Statsbanernes
Tjenestegrene.
Ved de danske Privatbaner har Personalets
Foreninger i en Aarrække foranstaltet særlige
Jernbanekursus, hvortil Banerne og Staten har
ydet økonomisk Støtte. Nu tænker
Baneselskaberne at indføre en Ordning svarende til den
ved Statsbanerne udviklede.
J. F.
Jernbaneskyld. Ved L. af 18. Apr. 1910 er
der her i Danmark paalagt en J., der opkræves
af Ejendomme, der har opnaaet en
Værdistigning gennem nye Baneanlæg efter
Jernbaneloven af 27. Maj 1908. Værdistigningen
fastsættes gennem sukcessive Vurderinger og Skatten
udgør 1 1/4 % aarlig af den beregnede
Værditilvækst og opkræves for et Tidsrum af 50 Aar
fra den første Grundvurdering. Skatten
indgaar i Statskassen og fordeles mellem Staten
og de andre i Anlægget interesserede i samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
