Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaneskyld - Jernbanestation - Jernbanestatistik - Jernbanesubventioner - Jernbanetakster, se Jernbanetariffer - Jernbanetariffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhold, som de har ydet Bidrag til
Baneanlægget. En Værdistigning paa indtil 10 % var
efter Loven af 1910 skattefri, men denne
Begrænsning er senere bortfaldet. Skatten har
kun indbragt meget beskedne Beløb, for
Treaaret 1916—17 til 1918—19 gennemsnitlig kun
c. 10000 Kr aarlig.
C. T.
Jernbanestation, i alm. Tale ofte
Fællesbetegnelse for alle Ekspeditionssteder ved en
Jernbane uden Hensyn til deres Bet., i
snævrere Forstand kun Betegnelse for de
Ekspeditionssteder, der kan foretage en mere
fuldstændig Ekspedition af Rejsende og Gods.
Ekspeditionsmæssigt skelnes der ved de
danske Statsbaner mellem Stationer, Holdepladser
og Billetsalgssteder. Stationerne udsteder
Billetter til alle Statsbanernes øvrige
Ekspeditionssteder og har fuldstændig Ekspedition af
Stykgods (Fragtgods, Ilgods og Ekspresgods) og
Vognladningsgods. Holdepladserne udsteder
kun Billetter til et begrænset Antal
Ekspeditionssteder (15—25), men har fuldstændig
Stykgodsekspedition (kun undtaget Køretøjer) og
derhos Ekspedition af Vognladningsgods,
saafremt de har offentligt Sidespor.
Billetsalgssteder har en meget indskrænket
Billetudstedelse (ikke over 5 Ekspeditionssteder), og
Stykgodsekspeditionen omfatter kun
Frimærkepakker; har Billetsalgsstedet offentligt Sidespor,
har det tillige Ekspedition af
Vognladningsgods.
Om J.’s tekniske Indretning, se
Banegaard.
J. F.
Jernbanestatistik, den talmæssige
Fremstilling af de inden for Jernbanevæsenet
forekommende Fænomener, f. Eks. Længden af
Jernbanelinierne, Størrelsen af
Anlægskapitalen, Størrelsen af Driftsmateriellet, dettes
Vedligeholdelse samt Benyttelse, Størrelsen af
Person- og Godsfærdselen og de heraf flydende
Indtægter, endvidere Opgørelse af Banernes
Indtægter og Udgifter paa de forsk. Konti,
Fortegnelse over Funktionærer samt over de
stedfundne Ulykkestilfælde og Driftsforstyrrelser.
For de enkelte Baners Vedk. udarbejdes J. i
Reglen af Banerne selv i særlige dertil
indrettede statistiske Kontorer. Dette er saaledes
Tilfældet i Danmark, hvor de statistiske
Resultater offentliggøres i Banernes aarlige
Driftsberetninger. Endvidere findes der i den af det
statistiske Departement udgivne »Statistisk
Aarbog« forsk. statistiske Oplysninger
vedrørende danske Jernbaner, ligesom der i
Aarbogen i en særlig Tabel over internationale
Oversigter findes forsk. statistiske Oplysninger
vedrørende de vigtigste Landes Jernbaner.
Af de Enheder, hvormed J. regner,
fremhæves flg.: Person-, Ton-, Vogn-, Aksel-,
Lokomotiv- og Togkilometer ɔ: 1 Person, 1 Ton,
1 Vogn o. s. v. befordret over en Strækning af
1 km.
Wm. Herschend.
Jernbanesubventioner, de Former,
hvorunder det private Initiativ ved Anlæg af
Jernbaner støttes fra det offentliges Side.
Privatkapitalen vil i Alm. kun indlade sig paa at
bygge og drive Baner, der giver Udsigt til en
antagelig Forrentning af Anlægs- og
Driftskapitalen. Ved Foretagender, hvor saadant
ikke kan forventes, maa Staten enten selv
overtage Bygningen ell. tilstaa visse
Begunstigelser ell. Understøttelser til Fremme af
Sagen. Saadanne Understøttelser kan ske under
forsk. Former, f. Eks. ved Overtagelse af en
Del af Aktierne, ved Ydelsen af et Tilskud til
Bygningsomkostningerne, ved rentefri ell.
rentelave Laan og endelig ved Rentegaranti for hele
Aktiekapitalen ell. en Del af den. I Danmark
har man anvendt omtr. alle Former for
Understøttelse. I de første Baner, der anlagdes i
Hertugdømmerne til Forbindelse af Nord- og
Østersøen, tog Regeringen saaledes Aktier for
c. 1/4 af Anlægskapitalen. De sjællandske Baner
understøttedes indtil deres Overgang under
Statsdrift ved en Rentegaranti paa 4 %, for
hvilken der dog kun blev Brug i Banernes
første Tid. Senere er enkelte af de private
Baner ligeledes blevne anlagte med
Rentegaranti, men den almindeligste Form for
Statsunderstøttelse har i den senere Tid været et
Tilskud til Anlægsomkostningerne. Ved L. af
8. Maj 1894 og L. 27. Maj 1908 om Anlæg af
forsk. Privatbaner er der saaledes tilstaaet et
Tilskud af gennemgaaende omkr. Halvdelen
af Anlægskapitalen. I Norge sikredes Anlægget
af Hovedjernbanen ved, at Staten og
Kommunerne tog Aktier for Halvdelen af
Overslagssummen. Disse Aktier skulde først have Andel
i Udbyttet, naar den af Aktionærerne indskudte
Kapital opnaaede en vis Rente. I Sverige har
den alm. Form for Understøttelse været
Ydelsen af billige Laan. Ogsaa Tilstaaelse af gratis
Jord til Anlægget, Skattelempelser og
Toldfrihed ved Indførelse af Driftsmateriel og
Materiale til Anlægget er ret alm. anvendte Former
for J.
J. F.
Jernbanetakster, se
Jernbanetariffer.
Jernbanetariffer. Betalingen for en
Transportydelse, der forlanges af en Jernbane,
erlægges i Reglen ikke efter særlig Overenskomst
for hvert enkelt Tilfælde, men efter bestemte
Takster, som findes i de saakaldte Tariffer.
Ved en J. forstaas saaledes egl. en
Takstfortegnelse. Man sondrer imellem
Persontariffer, i hvilke der indeholdes Takster for
Befordring af Personer og i Reglen ogsaa for
Rejsegods, Godstariffer, i hvilke der
indeholdes Takster for Befordring af Gods og i Reglen
ogsaa for Køretøjer og Lig, og
Kreaturtariffer, i hvilke der indeholdes Takster for
Befordring af Kvæg. Jernbanetransportens
Natur og navnlig det store Antal af Transporter
gør det nødvendigt, at Priserne fastsættes paa
en bestemt Maade, at der for alle Tilfælde
foreskrives ensartede Regler for
Transportoverenskomsten, samt at Bestemmelserne anvendes
ens over for alle. Det vilde være aldeles
umuligt at slutte en særlig Overenskomst for hver
enkelt Transport, og allerede af praktiske
Grunde er det derfor nødvendigt at lade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
