- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
5

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanetariffer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Eksempel er Zonernes Størrelse stigende, men
Taksttillægget pr Zone lige stort; i det tredie
Eksempel er Zonerne lige store, men
Taksttillægget pr Zone faldende. — I øvrigt kan
Zonetakstsystemet varieres paa endnu fl. Maader.
— Ang. dette System skal sluttelig kun
bemærkes, at det i og for sig ikke, som de fleste er
tilbøjelige til at tro, er ensbetydende med
særlig billige Takster; ved Zonesystemet kan
selvfølgelig lige saa godt fastsættes særlig høje
Takster som særlig lave.

For at bøde paa de forholdsvis høje
Persontakster har Jernbanerne Tid efter anden
indført en Del Undtagelsestakster for
Personbefordring. Den mest udbredte og
vigtigste Undtagelsestakst var den særlige Takst for
Dobbeltbilletter, hvorved der gives den,
som befarer den samme Jernbanestrækning
frem og tilbage inden for en bestemt Frist, en
Prisnedsættelse. Man kommer imidlertid mere
og mere bort fra denne Undtagelsestakst, eller
m. a. O. man gør den anvendelig for alle
Rejsende. De fleste større Baner, som i de senere
Aar har omordnet deres Persontariffer, har
brudt med Systemet og er gaaet ud fra den
halve Dobbeltbilletpris som Betaling for
Enkeltrejsen. I Virkeligheden maa det ogsaa betragtes
som en aabenbar Urimelighed, at den Person,
der rejser 100 m frem, skal betale mere for sin
Befordring end den, som den ene Dag rejser
50 km frem og 4 Dage senere 50 km tilbage.
Den Betragtning, man opr. gjorde gældende, at
Nedsættelsen for den Tur- og Returrejsende
blev givet for at skaffe Returfragt til Toget, var
i alt Fald ikke holdbar, efter at man havde
forladt den opr. Regel, hvorefter
Gyldighedsfristen for Dobbeltbilletter kun var een Dag, og
ladet Gyldighedsfristen for Dobbeltbilletter
vokse til fl. Dage, Uger, ja Maaneder efter
Regler, der overalt var forsk. og overalt lige
vilkaarlige. — En anden vigtig Undtagelsestakst
er Prisen for Abonnementskort,
hvorved forstaas Kort, som giver en bestemt
navngiven Person Ret til at befare en bestemt
Strækning ell. bestemte Strækninger ell. en Banes
hele Omraade inden for et bestemt Tidsrum,
saa ofte han vil. De udstedes med en betydelig
Prisnedsættelse, men i øvrigt er
Beregningsmaaden meget varierende ved de forsk.
Jernbaner. Foruden Abonnementskort har man fl.
a. lgn. Former for Undtagelsestakster, saaledes
de til Dels upersonlige
Abonnementsbilletter og Sæsonbilletter, der lyder
paa et bestemt Antal Rejser paa bestemte
Strækninger. En ganske særlig Form for
Abonnement er Kilometerhæfter. Disse
Hæfter lyder paa Køberens Navn, men kan ogsaa
benyttes af hans Familie, Husstand og
Forretningspersonale. Før Verdenskrigen havde man
de saakaldte sammensatte
Billethæfter
(kombinerede Billethæfter),
Rundrejsebilletter, for hvilke der i
alt Fald til at begynde med blev givet en
Moderation paa c. 25 %. Under Verdenskrigen
ophørte denne Form for Billetudstedelse
ligesom megen anden direkte Billetudstedelse, men
det maa antages, at de sammensatte
Billethæfter vil opstaa igen under en ny Form og
rimeligvis uden Moderation. Foreløbig hjælper
forskellige Lande sig med gensidigt Salg af
Kuponer (uden Moderation), saaledes Danmark
Norge og Sverige. — Foruden de nævnte
mere alm. Undtagelsestakster findes
Undtagelsestakster for bestemte Arter af Rejsende, saaledes
for Børn. — Taksterne for Rejsegods,
hvorved forstaas de Genstande, som den
Rejsende fører med sig til eget Brug, er meget forsk.
i de forsk. Lande. For Rejsegods, der tages med
ind i Kupeen, betales i Reglen intet. For
Rejsegods, der indskrives og befordres i Pakvognen
i samme Tog, hvormed den Rejsende befordres,
tilstaar nogle Baner en vis Frivægt, medens
andre Baner forlanger Betaling for hele det
indleverede Kvantum Rejsegods. Det Kvantum,
der kan indskrives frit, er i Danmark 25 kg,
men der opkræves dog for hver Billet et
Indskrivningsgebyr. Strengt rationelt er det vel
ikke at tilstaa Frivægt for Rejsegods, idet en
Rejsende uden Rejsegods derved kommer til at
betale det samme som en Rejsende med
Rejsegods og altsaa paa en Maade kommer til at
betale for Befordringen af den andens
Rejsegods; men dels vil denne Uretfærdighed meget
sandsynlig blive opvejet praktisk, idet den
samme Rejsende een Gang rejser uden Rejsegods,
en anden Gang med Rejsegods, og dels er det
i alt Fald ganske hensigtsmæssigt at tilstaa en
vis Frivægt, for derved at slippe for
Overfyldning af Kupeerne, saafremt man da ikke vil
gaa saa vidt som at opkræve Betaling ogsaa for
Rejsegods i Kupeerne. Den rationelle Takst for
Rejsegods vilde være en saa stor Fragt, som
erlægges for alm. Gods, der befordres saa
hurtig, som Køreplanen tillader
(Ekspresgods).

Ved Verdenskrigens Udbrud dannede i
Danmark L. af 13. Maj 1911 om Statsbanernes
Takster m. m. Grundlaget for Statsbanernes
Persontakster, ligesom i øvrigt ogsaa for
Godstaksterne. Da Prisen paa Kul o. a.
Forbrugsartikler samt Lønningerne steg stærkt under
Krigen, har det været nødvendigt at ændre
Taksterne gentagne Gange saaledes, at de
Takster, der findes angivet i Artiklen om »de
danske Statsbaner« ikke mere gælder. Først blev
Persontaksterne forhøjede summarisk i Henhold
til L. af 13. Oktbr 1917 med 25 % for 3. Klasse,
dog kun med 5 Øre for Billetter indtil 50 Øre,
og 30 % for 2. Klasse, og dernæst skete der
en mere rationel Forhøjelse i Henhold til L.
af 21. Decbr 1918 om midlertidige Ændringer
i ovennævnte L. af 13. Maj 1911.

Man havde haabet at kunne blive staaende
ved de paa Grundlag af denne L. fastsatte
Takster, men det viste sig snart nødvendigt at
gaa videre. I Henhold til L. af 4. Oktbr 1919
blev Dobbeltbilletterne til nedsat Pris
afskaffede, og Tillægsbetalingen for Il- og Eksprestog
blev forhøjet til 4 Kr 50 Øre, 3 Kr og 1 Kr. 50
Øre, og endelig blev i Henh. t. L. af 19. Juni 1920

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free