Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanetariffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Befordringen foregaa efter Tariffer. — En Tarif
indeholder i Reglen fl. Klasser ell.
Prisafdelinger. For hver Klasse er der fastsat en særlig
Enhedssats for en bestemt
Transportmængde og en bestemt Vejlængde, saa at man
paa Grundlag af disse Enhedssatser kan
udfinde Priserne for enhver Transportmængde
for enhver Vejlængde. Vejlængden mellem de
forsk. Stationer er anført i de saakaldte
Kilometertavler, som Jernbanerne udgiver
ved Siden af Tarifferne. — De Grundsætninger,
efter hvilke Priserne beregnes, i Forbindelse
med Betingelserne for Tariffens Anvendelse
kaldes Tarifsystemet, Betingelserne alene
for Tariferingsbestemmelserne. I
Godstariffer, hvor Tariffens Inddeling i forsk.
Klasser for en Del beror paa Arten af Godset,
vil der forefindes en Fortegnelse over Varerne,
af hvilken det fremgaar, under hvilken Klasse
de forsk. Varer henhører. Denne Fortegnelse
benævnes Godsklassifikation. For
øvrigt er det Skik og Brug i Tarifferne at optage
Befordringsbestemmelserne enten
fuldstændig ell. delvis. Endelig er der i
Tarifferne i Reglen optaget en Fortegnelse over
Biindtægter, hvorved forstaas Afgiften for
særlige Ydelser, som Jernbanen præsterer i
visse Tilfælde foruden selve Befordringen; som
Eksempler paa Biindtægter kan nævnes
Betaling for Paa- og Aflæsning, Betaling for
Udfærdigelse af Fragtbreve, Betaling for
Desinfektion af Vogne, Betaling for Presenningleje m.
m. — I den ældre Tid, da Jernbanerne overalt
næsten udelukkende blev drevne af private
Selskaber, kom man meget snart til en
Klasseinddeling ikke alene for Personer, men ogsaa
for Gods. Jo mere velhavende en Rejsende er,
desto mere kan han betale for sin Befordring;
jo mere værdifuld en Vare er, desto mere
Sandsynlighed er der for, at den kan forsendes
med høj Fragt. Ligesom man indrettede fl.
Vognklasser til Befordring af Personer,
fastsatte man i Godstarifferne en
Godsklassifikation. Imidlertid indskrænkede man sig de fleste
St. — maaske i Tilslutning til de ved
Postvæsenet udviklede Befordringsforhold — til
Indretning af 3 Vognklasser for Personer, og i
Godsklassifikationen gik man heller ikke saa
vidt, som man teoretisk set skulde, idet
praktiske Hensyn ogsaa blev tagne i Betragtning.
I Reglen bestemte man et vist Antal Klasser, i
hvilke man fordelte de forsk. Varearter efter
bedste Skøn, saaledes at Varer af omtr. samme
Værdi kom i samme Klasse. Ogsaa tog man
Hensyn til den større ell. mindre Højde af
Jernbanens Transportudgifter. Paa de fleste
Baner gjorde man saaledes straks en Forskel
mellem Betalingen for Ilgodsbefordring
og Fragtgodsbefordring og mellem
Betalingen for voluminøst Gods (lette
Varer) og ikke voluminøst Gods;
ved voluminøst Gods forstaas Gods, der i
Forhold til den Plads, det indtager, har en ringe
Vægt. Derimod varede det noget, inden man
tog Hensyn til Vognudnyttelsen og fastsatte
billigere Fragter for vognladningsvise
Forsendelser end for Smaapartier. Taksterne blev m. H.
t. de forsk. Vejlængder i Reglen fastsatte
proportionalt ɔ: for en vis Længdeenhed blev
fastsat en bestemt Afgift, og Prisen steg i
Forhold til Befordringsstrækningens Længde; dog
reguleredes den som oftest for korte Afstande
ved Fastsættelsen af en vis Mindstefragt. Det
er dette de første Jernbaners Tarifstandpunkt,
der gør de nuv. Tariffer mere indviklede, end
det skulde synes nødvendigt, særlig for
Godstaksternes Vedk., idet det navnlig for disse
Taksters Vedk. er vanskeligt at komme bort
fra den hist. Udvikling, eftersom enhver
Forandring, baade en Forhøjelse og en
Nedsættelse, kan skade enkelte Interesser.
Persontarifferne indeholder som ovf.
anført Takster for Befordring af Personer
og Rejsegods. Ligesom til at begynde
med føres der indtil 4 forsk. Vognklasser; 3
Klasser har dog stedse været det alm.
Tendensen gaar nærmest i Retning af at indskrænke
Klassernes Antal saaledes, at man kun
beholder 1. Vognklasse i ganske enkelte Tog.
De nuv. Persontakster er enten fastsatte
proportionalt (se ovf.) ell. efter en
faldende Skala ɔ: en Takstdannelse, ved hvilken
Enhedssatsen bliver lavere ved en vis Afstand,
ell. efter det saakaldte Zonesystem
(Bæltesystem), hvorved egl. forstaas, at
Enhedssatserne angives for en større Afstand end
de sædvanlige Længdeenheder (km). Den
faldende Skala kan igen være dannet paa
forsk. Maade enten saaledes, at man fra en
vis Afstand regner den lavere Enhedssats ud
for hele Strækningen, ell. saaledes, at man
beregner den lavere Enhedssats for den efter den
paagældende Afstand kommende
Transportstrækning, medens man beholder den højere
Enhedssats for Begyndelsesstrækningen. Som
Eksempel skal nævnes: 3 Øre pr km for de
første 50 km, 2 Øre pr km for de flg. km. Taksten
for 50 km bliver herefter 1 Kr. 50 Øre; Taksten
for 51 km vilde efter den førstnævnte
Beregningsmaade blive 51 X 2 = 102 Øre, efter den
sidste Beregningsmaade 50 X 3 + 1 X 2 =
152 Øre. Da man imidlertid ikke kan have en
Takst af 1 Kr. 02 Øre for 51 km, naar man har en
Takst af 1 Kr. 50 Øre for 50 km, maa der ved
den førstnævnte Beregningsmaade foretages en
Regulering enten ved at lade den højere Takst
virke fremad ell. ved at lade den lavere Takst
virke tilbage. — Zonetarifferne kan ligeledes
konstrueres paa forsk. Maader, baade
proportionalt og med faldende Skala. Som Eksempler
paa Zonetakster kan opstilles flg.:
| km | Ø. | km | Ø. | km | Ø. |
| 1—20 | 25 | 1—10 | 15 | 1—20 | 25 |
| 21—40 | 50 | 11—20 | 30 | 21—40 | 50 |
| 41—60 | 75 | 21—40 | 45 | 41—60 | 65 |
| 61—80 | 100 | 41—70 | 60 | 61—80 | 80 |
| o. s. v. | o. s. v. | o. s. v. | |||
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
