Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanetariffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsenderne. Imidlertid kom man paa en Række
af de større Baner snart til en Inddeling af
Godset i flg. 4 Hovedgrupper: 1) Ilstykgods, 2)
Ilgods i Vognladninger, 3) Fragtstykgods, 4)
Fragtgods i Vognladninger, en Inddeling, der
er baseret paa Transportudgifternes forsk.
Størrelse. Ilgods skal befordres hurtigere end
Fragtgods, og Befordringsudgifterne er derfor større
for Ilgods end for Fragtgods. Ved
Stykgodsforsendelser bliver Jernbanens Vognmateriel
daarligere udnyttet end ved vognladningsvise
Forsendelser, idet Jernbanen i Reglen ikke kan
gøre Regning paa inden for en bestemt Frist at
samle Stykgods til hele Vognladninger;
Udgifterne ved Stykgodsforsendelser er derfor
forholdsvis større end ved vognladningsvise
Forsendelser.
Ilstykgods inddeles ofte igen i en
almindelig Ilgodsklasse og særlige Ilgodsklasser;
som saadanne kan nævnes
Ekspresgodstaksten og de særlige Takster for Befordring
af visse letfordærvelige Varer.
Ilgods i Vognladninger er som oftest
ikke inddelt i Klasser. Fragtstykgods
inddeles undertiden i forsk. Værdiklasser, men i
de senere Aar har dog en Række Baner
opgivet Værdiklassifikationen for Stykgods og kun
gjort Forskel paa, om det er voluminøst
(lette Varer) ell. ej. Paa nogle Baner, f.
Eks. i Danmark, har man inddelt Stykgods i
Klasser under Hensyn til den Vægtmængde, der
indleveres til Befordring. — For Fragtgods
i Vognladninger har Banerne altid —
fraregnet enkelte Smaabaner — forsk. Klasser.
I Reglen bestaar der en Normalklasse, til
hvilken alt Gods henregnes, der ikke udtrykkelig
er nævnt som henhørende til en af de andre
Klasser; dog er der Baner, der forsøger paa at
specificere alt Gods. — Den Mindstevægt, der
forlanges til en Vognladning, er meget forsk.
paa de forsk. Baner, i Sverige saaledes 2500 kg,
i Danmark og Tyskland 5000 kg. — Der er
gjort Forsøg paa helt at ophæve denne
kunstige Klasseinddeling og fastsætte Fragten uden
Hensyn til Godsets Beskaffenhed, kun under
Hensyn til den til Befordringen leverede Vogn.
Det er i Tyskland, at Forsøgene blev gjorte.
Man hævdede, at den indviklede Klassifikation
burde falde bort, og at der ingen anden
Forskel i Taksterne burde anerkendes end den,
der grundede sig paa: 1) Vejlængden; 2)
Befordringens større ell. mindre Hurtighed; 3)
Godsets større ell. mindre Vægt; 4) Vognens
Art (lukket ell. aaben). I Nassau anstillede
man 1867 de første Forsøg paa at gennemføre
denne Teori i Praksis. Man indførte en ny
Godstarif, der kun skelnede mellem Ilgods,
Stykgods, voluminøst Gods og
Vognladningsgods, det sidste dog delt i 2 Klasser, hvilket
altsaa betød et lille Afslag paa Teoriens
Renhed. Tariffen høstede imidlertid mere Dadel
end Ros. — 1870 blev det næste Forsøg gjort,
nemlig i Alsace-Lorraine efter Tyskernes
Erobring af disse Lande. Der herskede dengang
stor Forvirring ved Jernbanerne der, idet de
fleste fr. Jernbaneembedsmænd havde forladt
deres Stationer, og de tyske Embedsmænd, der
kunde faas, kendte aldeles ikke de højst
indviklede fr. Godstariffer, og et ensartet tysk
Godstarifsystem eksisterede endnu ikke, saa at
nogle af de ny Embedsmænd kendte een Tarif,
andre en anden o. s. v. Man besluttede derfor
at indføre en Godstarif i en yderst simpel
Skikkelse, som enhver hurtig maatte kunne
anvende. Den Tarif, der indførtes, kom til at
omfatte særlige Takster for: 1) Stykgods; 2)
Vognladningsgods i lukket Vogn; 3)
Vognladningsgods i aaben Vogn. Forholdet mellem de 3
Klasser var som 3 : 1,4 : 1. Selve Taksterne var ret
høje. Efter Krigens Slutning besluttede man sig
til at bibeholde Systemet, som man dog
ændrede noget, idet man delte Vognladningsgodset i
5 Klasser, nemlig: 1) Gods i lukkede smaa
Vogne; 2) Gods i lukkede store Vogne; 3) Gods
i aabne smaa Vogne; 4) Gods i aabne store
Vogne; 5) grove Varer i aabne store Vogne.
Denne sidste Klasse blev indført, fordi man var
blevet klar over, at Massegods ikke lod sig
befordre i nævneværdig Grad til de fastsatte
Vognladningstakster. Teorien om en naturlig
Tarif kan nemlig kun gennemføres, naar man
sætter Taksten for store aabne Vogne saa lav,
at ogsaa Massegodset kan befordres efter denne
Takst. Vil ell. kan man ikke det, maa der
fastsættes en særlig Takst for det nævnte Gods, og
Systemet er brudt.
Er det saaledes vanskeligt for Baner, der
begynder paa bar Bund, at gennemføre et
Takstsystem uden Klasseinddeling for
Vognladningsgods, saa er det endnu vanskeligere for Baner,
der ikke alene har et gl., kendt Tarifsystem,
som man for Publikums Skyld maa tage
Hensyn til, men ogsaa en vis Indtægt, der skal
bevares. Taksten maa nemlig enten sættes lig
Taksten for den allerlaveste
Vognladningsklasse, hvilket betyder, at Jernbanen løber en
meget betydelig Risiko, idet det er højst tvivlsomt,
om Takstnedsættelsen opvejes af en saa stor
Forøgelse, af Trafikken, at Tabet dækkes,
eller Taksten maa sættes lig en af de højere
Klasser, men dette vilde sikkert vække den
højeste Utilfredshed hos Forsenderne af det
Gods, for hvilket Fragten tidligere var billigere,
og overhovedet kan man gaa ud fra, at
Forsendere af grove Varer under Hensyn til den hist.
Udvikling vil have ondt ved at forstaa, at de
skal betale lige saa høj Fragt som Forsendere
af mere værdifulde Varer.
Ligesom Persontaksterne kan Godstaksterne
være udregnede enten proportionalt ell. efter en
faldende Skala ell. efter Zonesystemet. Egl.
proportionale Godstakster
anvendes dog saa godt som ikke. Dette kommer af,
at Godstakster i Reglen bestaar af to
Bestanddele, nemlig et fast Ekspeditionsgebyr og en
Transportafgift. Denne sidste er af en Del
Raner fastsat proportionalt efter Afstanden, og
ved en proportional Godstakst forstaas en
saadan, i hvilken dette er Tilfældet, uagtet den
samlede Takst ikke er proportional. Dette vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
