Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 8 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanetariffer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremgaa af flg. Eksempel: en Bane regner
Transportafgiften proportionalt til 1 Øre pr
100 kg pr km med et Ekspeditionsgebyr af
10 Øre. Fragten bliver da saaledes pr
100 kg:

for	10	km	20	Øre,	altsaa	egl.	pr	km	2	Øre
-	20	-	30	-	-	-	-	-	1,5	–
-	50	-	60	-	-	-	-	-	1,2	–
-	90	-	100	-	-	-	-	-	1,11	-

Ekspeditionsgebyrets forsk. Virkning paa de
forsk. Afstande medfører saaledes, at Taksten
bliver faldende, og man ser aldeles bort fra
Ekspeditionsgebyret, naar man alligevel kalder
Taksten proportional. Dette begrundes ved, at
Gebyret søger sin Berettigelse i de
Omkostninger, som Behandlingen af Godset paafører
Jernbanen paa Afgangs- og Bestemmelsesstationen,
og dette Gebyr kunde saaledes godt opkræves
særligt. Da Ekspeditionsgebyret virker meget
kraftigt paa de korte Afstande, er fl. Baner
gaaede over til at beregne Gebyret efter en
stigende Skala, saa at det først ved en vis Afstand
opkræves med sit fulde Beløb. Dette er maaske
ret praktisk, men teoretisk uholdbart, idet
selvfølgelig Omkostningerne paa Afgangs- og
Bestemmelsesstationen er lige høje, hvad enten
Godset befordres langt ell. kort. Den faldende
Skala er for Tiden det alm. System for
Godstakster, i langt højere Grad end for
Persontakster. Dette System er ogsaa teoretisk det
mest holdbare. Jernbanens Omkostninger ved
Transporten er nemlig forholdsvis mindre for
længere Afstande end for korte. Man maa ved
Jernbanernes Udgifter sondre mellem de faste
og de foranderlige. De faste er de, der er
uafhængige af Trafikkens Omfang: Forrentning og
Amortisation af Anlægskapitalen og en Del af
Driftsomkostningerne, nemlig et vist Slid paa
Banelegemet, Materiel og Bygninger som
Følge af Vind og Vejr, Frost og Hede og et vist
Minimum af Material- og Arbejdsforbrug, der
overhovedet er nødvendigt for at kunne drive
en Jernbane. Disse faste Udgifter er
forholdsvis mindre ved lange Transporter end ved
korte, idet Udgifterne maa fordeles efter
Godsmængden uden Hensyn til Befordringsvejen,
eftersom disse faste Udgifter er ens, hvad
enten Godset befordres kort ell. langt. De
foranderlige Omkostninger er de, der vokser
sammen med Trafikken, saaledes f. Eks. Forbruget
af Brændsel og Smørelse m. m. Men heller
ikke disse Udgifter vokser proportionalt med
Vejlængden. Naar en Maskine og en Vogn først er
satte i Gang, stiger Udgiften til Brændsel og
Smørelse ikke proportionalt for hver km, der
køres. Af særlig Vigtighed bliver
Spørgsmaalet om Materiellets Udnyttelse, naar der er
Tale om de foranderlige Omkostninger; det er
givet, at Udnyttelsen af Materiellet er meget
daarligere ved korte Transporter end ved
lange, idet den Tid, Vognen er under Rangering,
Paa- og Aflæsning er uforholdsmæssig stor over
for den Tid, Vognen ved korte Transporter er
undervejs og bringer Indtægt. Den faldende
Skala er tillige det mest formaalstjenlige
System for Banerne. En Vare kan nemlig i
Reglen befordres saa langt, som den kan sælges.
Salgsmuligheden betinges af Prisen paa
Forbrugsstedet; denne maa ikke overstige en vis
Højde. Men Prisen paa Forbrugsstedet er —
navnlig for det mindre værdifulde Massegods
— i meget væsentlig Grad betinget af
Transportomkostningerne. Fragten er saaledes for
lange Afstande ofte afgørende for
Salgsmuligheden og som Følge deraf for
Transportmuligheden. Jernbanen staar derfor tit over for
Valget mellem at nedsætte Fragten for længere
Afstande ell. at give Afkald paa Transporten.
Men at gøre Taksterne paa lange Afstande
billige med Bibeholdelse af det proportionale
System medfører uhyre billige Takster paa korte
Afstande, hvorved Jernbanen løber en Risiko,
den maaske ikke kan taale. Derfor foretrækkes
i Alm. den faldende Skala.

Foruden for alm. Gods indeholder
Godstarifferne, som nævnt foran, i Reglen Takster for
Køretøjer og Lig. For Køretøjers Vedk.
skelnes som oftest mellem 1) Køretøjer, der
befordres paa egne Hjul, og 2) Køretøjer, der
er læssede paa Jernbanevogne. For de
sidstnævnte beregnes i Alm. Fragt efter de alm.
Godstakster, for de førstnævnte fastsættes i
Reglen en særlig Takst pr Ton og km ell. pr
Aksel og km. For Lig beregnes Fragten ret
forsk.; paa de danske Statsbaner betales der
for et Lig Fragt af 5000 kg efter den alm.
Vognladningsklasse, i Sverige betales som for
Sporvogne o. l. Køretøjer. Bestemmelserne om
Lig findes for enkelte Landes Vedk. i
Persontarifferne.

Taksterne i Kreaturtarifferne kan
selvfølgelig ligesom Person- og Godstaksterne
være opstillede proportionalt, efter en faldende
Skala og efter Zonesystemet. Af Hensyn til
Vognudnyttelsen sondres der i Reglen mellem
Dyr i hele Vognladninger og enkelte Stykker
Dyr. Fragtberegningen for Vognladninger er i
Tidens Løb sket efter mange forsk. Systemer;
det almindeligste System for Tiden er at
beregne Fragten pr m² af den leverede Vogns
Grundflade. — Styktaksterne er ofte meget
vilkaarlig fastsatte. Det mest rationelle turde vel
være at udregne omtrentlig, hvor stor Plads de
enkelte Arter Dyr optager af en Vogns
Bundflade, og da fastsætte Fragten i Forhold til
Vognladningstaksten, kun med en vis
Forhøjelse, eftersom Transporten af enkelte Stykker
Dyr foraarsager Jernbanen uforholdsmæssige
Udgifter, da man ofte vil mangle baade Tid og
Lejlighed til at læsse fl. Smaasendinger i
samme Vogn, endsige læsse Vognen fuld.

Som nævnt under Persontaksterne var ved
Verdenskrigens Udbrud i Danmark ogsaa
for Godstaksternes og Kreaturtaksternes Vedk.
L. af 13. Maj 1911 om Statsbanernes Takster
m. m. Grundlaget for Taksterne. I Henhold til
L. af 13. Oktbr 1917 blev Taksterne summarisk
forhøjede med 25 %, medens der i Henh. t.
L. af 21. Decbr 1918 foretoges en rationel
Ændring af Taksterne. De paa denne Lovs
Grundlag og efter en faldende Skala fastsatte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>