Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanetog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
disse Tog falder dog nærmest ind under
Arten: Rangertog. Som en særlig Art
Lokaltog kan endelig nævnes Søndagstog, der
om Sommeren sættes i Gang mellem større
Byer og særlig søgte Udflugtssteder,
Badesteder o. l. I denne Forbindelse skal omtales
Parlamentstog, et i England tidligere
hyppigt brugt Udtryk for Persontog med lave
Billetpriser, hvis Indlægning blev paatvunget
Jernbaneselskaberne ved L. af 9. Aug. 1844.
Grunden hertil var, at Selskaberne negligerede
Trafikken paa 3. Klasse, der gav mindre
Indtægt end de højere Vognklasser. Herimod
traadte Regeringen op ved nævnte L., der
fastsatte, at der skulde sættes mindst et Tog i
Gang daglig paa hver Strækning i hver
Retning med Billetter til en Pris af 1 Penny pr
eng. Mil. Først da gennemførte Midland-Railway
og derefter de andre Baner en Ændring i
Klassefordelingen, og Loven kunde igen
ophæves 1883; nu maa 3. Klasse nærmest betragtes
som Hovedindtægten for Englands og Irlands
Jernbaner.
For Godstogenes Vedk. kan en lgn.
Klassificering som for Persontogene finde Sted,
f. Eks. efter Hastighed, efter Arten af det Gods,
der skal transporteres o. s. v. Befordringen af
levende Kreaturer og let fordærvelige Varer
som Kød, Mælk og Fisk skal ske med
forholdsvis stor Hastighed, og naar Godsets Mængde er
fosr stor til, at det kan befordres med
Persontogene, etableres særlige Kreaturtog og
Ilgodstog (Mælketog, Fisketog,
Flæsketog), der, saafremt det drejer sig
om en samlet Gennemførelse af et bestemt
Antal Vogne over lang Afstand, kaldes
Fjerngodstog; disses Hastighed er hyppigt over
45 km og op til 60 km i Timen, hvorfor de i
Reglen skal være udstyrede med
gennemgaaende, automatisk Bremse. Ogsaa andre Arter af
Gods bliver, naar de findes i tilstrækkelig
Mængde og skal befordres over samme Strækning
ell. er af særlig (f. Eks. eksplosionsfarlig)
Beskaffenhed, forsendte i særlige Tog, der da
nærmere kendetegnes ved Godsets Art, f. Eks.
Kul-, Malm-, Krudt-, Roe-Tog o. s. v.
Alm. Godstog (Vognladningsgodstog)
kører i Reglen ikke med større Hastighed end
45 km i Timen og holder ved alle ell. de fleste
Stationer; paa Strækninger med stor
Godstrafik ser man ofte sin Fordel i at fordele den i
gennemkørende Godstog, kun
holdende paa større Stationer, særlig
Knudestationer, og i Lokalgodstog
(Nærgodstog), der holder ved alle Stationer; disse Tog
bliver saa en Art Opsamlingstog
(Samletog, Indlæsnings- og
Aflæsningstog); herunder hører ogsaa de saakaldte
Stykgodstog, der sammensættes af
Fragtgodskursvogne, d. v. s. regelmæssig
mellem bestemte Stationer løbende Vogne, hvori
indlæsses det Gods, som inden for et bestemt
Tidsrum er samlet paa de øvrige Stationer, som
Toget passerer.
Ud over de forannævnte Arter af Persontog
og Godstog, som baade kan være Plantog og
Særtog, findes en Del andre Togarter, der
etableres efter Behov og derfor hører under
Særtogene; af deres Benævnelse fremgaar i
Reglen Togets Art. Der skal saaledes nævnes:
Kongetog (Hoftog), sammensatte af særlige for
de kgl. Herskaber med Følge byggede Salon-,
Spise-, Sove-, Køkken- og Rejsegodsvogne; for
at kunne køre paa fremmede Baners
Strækninger maa Vognene ogsaa være udstyrede med
de dér benyttede Bremsesystemer; desuden bør
de have deres egen Belysning, Opvarmning m.
v. I Lande, hvor Sporvidden er unormal, f.
Eks. Rusland, fandtes saavel bredsporede som
paa bestemte Grænsestationer normalsporede
Hoftog. Kongetog har Forrang for alle andre Tog
og skal føres igennem med størst mulig
Akkuratesse og særlig Agtpaagivenhed.
Lokomotivtog bestaar af 1 ell. fl. Lokomotiver, der
enten ønskes befordrede til ell. fra Værkstedet
ell. er tilbagevendende Lokomotiver, der har
været anvendte til Særtog i modsat Retning,
ell. Hjælpelokomotiver, som sendes ud til
Udveksling med et nedbrudt (havareret)
Lokomotiv paa Linien. For saa vidt der — ved
større Togulykker — sendes Hjælpevogne ell.
Ambulancevogne med det paagældende
Lokomotiv, kalder man Toget et Hjælpetog ell.
Ambulancetog; disse Tog, der som
Regel kører som Arbejdstog paa det
Stationsinterval, hvor det forulykkede Tog befinder sig, og
paa Resten af Strækningen som Særtog,
medfører desuden ofte en ell. fl. Personvogne for
Mandskab, Læger m. fl., eventuelt tillige andre
Vogne som Belysnings- og Kedelvogne,
Hjælpekraner o. s. v.
Kategorien Arbejdstog, der ikke har
nogen bestemt, fast Køreplan, omfatter fl.
tjenstlige Togarter, f. Eks. Ballasttog og
Materialtog til Befordring af Jordmasser,
Ballast (Grus, Skærver og Ral), Bygnings- og
andre Materialer og Udrustningsgenstande til
Brug ved Nyanlæg, Udvidelses- ell.
Vedligeholdelsesarbejder paa Banelinien og Stationer;
endvidere Broprøvetog og alm.
Prøvetog, med hvilke Lokomotiver og Vogne
prøvekøres, inden de sættes i Drift, ell. med hvilke
der foretages særlige Kørselsforsøg, og
Sneplovtog, bestaaende af en Sneplov,
fremført af et ell. fl. Lokomotiver, og eventuelt
Vogne for Mandskab og Redskaber, og udsendt
for at ryddeliggøre en Strækning for Sne.
Inspektionstog er ligeledes tjenstlige Tog,
som etableres saavel for de med
Banestrækningerne og Baneanlæggene i det hele taget
som med Driften tilsynsførende og
kontrollerende Embedsmænd. Toget bestaar i Reglen af
Lokomotiv og særlig for Inspektionstjeneste
indrettede Vogne, som kan være forsynede med
Apparater og Indretninger til at fastslaa
Sporets Tilstand, Kørehastighed, Trækkekraft,
Bremsevirkning m. v.
Til Brug for Militæret etableres
Militærtog, bestaaende af passende Vogne til
Befordring af Mandskab, Heste, Kanoner,
Ammunition m. v.; de dertil egnede Godsvogne er
derfor som Regel paamalet, hvor mange Soldater
ell. Heste de kan rumme. Under Krigsforhold
benyttes yderligere særlige Sanitets tog
(Lazaret-, Hospitals-,
Ambulancetog), bestemte til Massebefordring af Saarede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
