Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanetog - Jernbanetropper - Jernbaneulykker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Syge. Togene kan bestaa af Vogne, der er
byggede udelukkende til Formaalet, men da
det er kostbart at have saadanne Vogne
henstaaende ubenyttede, bygges ofte et passende
Antal Godsvogne saaledes, at de hurtigt og let
kan forandres til Sanitets- og Ambulancetog.
Pansertog er ligeledes særlige Tog,
beregnede for Krigstilfælde; saavel Lokomotivets
Førerhus som Vognenes Side- og Gavlvægge er
ved 10 à 12 mm tykke Staalplader beskyttede
mod Gennemgang af Kugler; Lokomotivet
anbringes i Reglen midt i Toget, da det skal
kunne køre lige godt den ene som den anden
Vej.
Togenes Sammensætning sker under
Iagttagelse af de i de forsk. Lande gældende Love
og Bestemmelser, supplerede med særlige af de
respektive Baneforvaltninger fastsatte
nærmere Regler. For de danske Statsbaners Vedk.
findes disse Forskrifter samlede i
»Politibestemmelserne af Jan. 1908« (indeholdende »Politilov
af 1897«, »Politireglement af 1900« m. v.),
»Togreglement af 1920« og »Tjenestekøreplanerne«.
Navnlig er den Hastighed, hvormed Toget
ønskes fremført, og Overbygningens Beskaffenhed
paa den paagældende Banestrækning afgørende
for Togets Størrelse, Vognenes Konstruktion og
Udstyrelse med Bremseapparater. Saaledes er
det for de danske Statsbaner bl. a. bestemt, at
intet Tog maa bestaa af fl. end 120 Vognaksler
(belæssede ell. ubelæssede), hvis samlede
Bruttovægt ikke maa overstige 80
Vognladninger (1 Vognladning lig 10 t). Personførende
Tog og skruebremsede Godstog, hvis største
tilladte Hastighed overskrider 45 km i Timen,
maa ikke indeholde fl. end 80 Vognaksler ell.
60 Vognladninger, og personførende Tog, hvis
største tilladte Hastighed er 70 km i Timen
ell. derover, ikke fl. end 60 Vognaksler eller 40
Vognladninger, alt fraregnet de Toget
fremførende Lokomotivers med tilhørende Tenderes
Aksler og Vægt. M. H. t. Vognenes
Konstruktion findes bl. a. flg. Regler, at personførende
Tog, hvis største tilladte Hastighed overskrider
80 km i Timen, skal sammensættes udelukkende
af Bogievogne (se Bogier, og
Jernbanevogne), der for Personvognenes Vedk. skal
være Gennemgangsvogne; i alle Tog, hvis
største tilladte Hastighed overskrider 60 km i
Timen, maa ikke medføres aabne Godsvogne ell.
Vogne, hvis Hjulstand er under 3,5 m;
overskrider den største, tilladte Hastighed 45 km
i Timen, maa der ikke medføres Vogne, hvis
Hjulstand er under 3 m. For Togenes
Udrustning med Bremseapparater gælder bl. a., at
Tog, hvis største tilladte Hastighed
overskrider 60 km i Timen, skal være vakuumbremsede,
d. v. s. forsynede med den gennemgaaende,
automatiske Vakuumbremse (se Bremse); Tog
med mindre Hastighed kan fremføres paa
§kruebremser alene, og disses Antal og
Fordeling i Toget retter sig da efter Togets
største tilladte Hastighed og Banestrækningens
største Fald m. v. I personførende Tog skal
der mellem Lokomotivet og Personvognene
holdes enten en hel Vogn ell. Dele heraf ubesat
af Rejsende, alt efter nærmere Regler (se
Beskyttelsesvogn).
M. H. t. Betegnelsen af Togarterne paa de
danske Statsbaner skal bemærkes, at de ikke
stemmer ganske overens med de paa
Kontinentet alm. anvendte, idet Betegnelserne i
første Række refererer sig til Rejsehastigheden,
der er afhængig af Togets Kørehastighed og af
Antal og Længden af Stationsopholdene, og i
anden Række tilkendegiver, i hvilket Omfang
det paagældende Tog maa benyttes til
Befordring af Gods, Kreaturer, Køretøjer og Lig.
Eksprestog (E) f. Eks. befordrer saaledes
overhovedet ikke Cykler, men ellers Rejsegods
og smaa Eksprespakker, Iltog (I) maa
derimod ogsaa medtage Cykler o. a. Ting, f. Eks.
Ekspresgods i fuldt Omfang, Kreaturer til
dobbelt Fragt (dog kun efter Trafikledelsens
Tilladelse), Lig o. s. v. Persontog (P)
medfører Ilgods, og blandede Tog (B) i øvrigt
alm. Gods. Jernbanekøreplanerne (s. d.) laves
paa Grundlag af »Tabeller over Køretider«,
hvori Togarterne er stærkt specialiserede, idet
der skelnes mellem: Kurértog (K),
hurtigt Iltog (H. I.), Iltog (I), hurtigt
Persontog (H. P.), Persontog (P),
langsomt Persontog (L. P.), blandet
Tog (B), hurtigt Godstog (H. G.),
Godstog (G) og langsomt Godstog
(L. G.); til hver af disse Togarter svarer en
vis Grundhastighed (86, henh. 80, 76,
70, 60, 55, 45, 44, 40 og 39 km pr Time), d. v. s.
den Hastighed, der i Køretidsberegningen er
benyttet for Togets Kørsel paa horisontal
Strækning. I de offentlige for Publikum bestemte
Køreplaner har man saa samlet de
personførende Togarter i de 4 ovenn. Toggrupper:
Ekspres-, Il-, Person- og blandet Tog.
Til Brug i Tilfælde af Togforsinkelser haves
bestemte Regler for Togenes Rang, d. v. s.
Togenes indbyrdes Fortrinsret til
Gennemførelse. Her i Danmark er Rangfølgen: Konge-,
Ekspres-, Il-, Persontog, blandede Tog, Godstog
uden Personbefordring og Arbejdstog; paa
enkeltsporet Banestrækning har endvidere Tog
med ulige Tognummer Forrang for Tog af
samme Art med lige Nummer.
G. K.
Jernbanetropper er en Slags tekn.
Tropper, der nutildags findes i alle moderne
Hære. Som Fredsformation træder de først
frem efter Krigen 1870—71 og da først i
Tyskland. Det stærkt udviklede Jernbanenet og
dette Nets intensive Anvendelse i Fremtidens
Krige har foranlediget en stadig Forøgelse af J.
De er organiserede i Enheder. (Brigader,
Regimenter, Batailloner og Kompagnier) og har i
Krigstid til Opgave at overtage Driften af
Banelinier, særlig i det fjendtlige Land, samt at
udføre nødvendige Nyanlæg, Reparationer og
Ødelæggelser.
(B. P. B.). E. C.
Jernbaneulykker, Ulykker under en
Jernbanes Drift, navnlig saadanne, hvor et
Jernbanetog forulykker.
Jernbanedrift er et tekn. Spil, og J. kan
fremkomme af rent tekn. Aarsager, en Svaghed i
Baneunderbygningen, en Fejl i Sporet, et Brud
i et løbende Tog. Det stadige Tilsyn med
Strækningen og det rullende Materiel skal forebygge
saadanne Ulykker.
Dæmningsskred er ikke ualmindelige, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
