Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernglans (Blodstensmalm, Hæmatit, Rødjernsten) - Jernglimmer, se Jernglans - Jerngnejs - Jernhammer - Jernhovedet, se Demir-Basch - Jernhydroxyd, Ferrihydroxyd, Jerntveiltehydrat - Jernhydroxydul, Ferrohydroxyd, se Jernhydroxyd - Jernhytte, d. s. s. Jernværk - Jernilte, se Jernforilte og Jerntveilte - Jernit, se Frijsenborg - Jernjodyre, Jernforjod, Ferrojodid, Jodjern - Jernkalksten - Jernkarbid - Jernkarbonat, Ferrokarbonat - Jernkis, d. s. s. Svovlkis - Jernkisel - Jernkit, se Kit - Jernklinker - Jernklorid, Ferriklorid, Jerntveklor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kompakt, snart porøs; visse Varieteter er ret
haarde, andre daarlig sammenhængende,
endog afsmittende (Rødkridt) ell. pulverformede
(rød Okker); den sidste forekommer i
mindre Mængder sammen med de andre
Varieteter. — Endelig forekommer J. i ringe
Mængde som fin fordelt Imprægnation i
mangfoldige Stenarter, som deraf er røde (rød
Granit, rød Sandsten, rød Kalksten o. s. v.).
(N. V. U.). O. B. B.
Jernglimmer, se Jernglans.
Jerngnejs kaldes en rød Gnejsvarietet, der
optræder som den fremherskende Bjergart i
det vestlige Sverige fra Vermland til Skaane.
Den har sit Navn deraf, at den oftest
indeholder smaa bitte Magnetjernkorn i ikke helt
ubetydelig Mængde; naar Stenarten er groft
pulveriseret, kan disse Korn drages ud med
en Magnet. J. hører til Sveriges ældste
Dannelser.
(N. V. U.). O. B. B.
Jernhammer, Hammer af betydelig
Størrelse, som anvendes ved Jernets Fremstilling.
J. dreves tidligere ved Vandkraft, nu oftest
ved Dampkraft (se for øvrigt Hammer).
F. W.
Jernhovedet se Demir-Basch.
Jernhydroxyd, Ferrihydroxyd,
Jerntveiltehydrat, findes i Naturen i forsk.
Former og af forsk. Sammensætning. Som
Brunjernsten ell. Limonit svarer det
til Formlen 2Fe2O3 3H2O, Guljernsten er
Fe2O3 2H2O, Goethit. Fe2O3.H2O. Ofte
afsætter det sig ved jernholdige Kilder samt i
Moser og Søer, hvor det findes som Myremalm,
Sømalm og Bønnemalm; Rust, der
dannes ved Jernets Iltning i fugtig Luft, har
samme Sammensætning som disse og som
Brunjernsten (se ovf). Man fremstiller
Ferrihydroxyd ved Fældning af en
Ferrikloridopløsning med Overskud af Ammoniakvand, eller
med en Opløsning af Natriumkarbonat, da
Ferrihydroxydet er en saa svag Base, at det ikke
forener sig med Kulsyren; det herved dannede
rustbrune Bundfald har i frisk fældet Tilstand
Sammensætningen Fe(OH)3. ell. Fe2O3.3H2O;
opbevarer man det i længere Tid under Vand,
forandrer det sig og faar da samme
Sammensætning som Rust, 2Fe2O2 3H2O; ved Tørring
i Luften bliver det til Fe2O3,2H2O og ved 100°
til Fe2O3.H2O. — Ferrihydroxyd findes ogsaa
i mange Mineraler og Jordarter (se
Okker); det danner i tør Tilstand et mørkebrunt
Pulver, som er uopløseligt i Vand, men
letopløseligt i de alm. Syrer; ved Glødning giver
det Jernoxyd (Ferrioxyd, Jerntveilte). Til let
iltelige Stoffer afgiver det Ilt og bliver derved
til Jernforiltehydrat ell.
Ferrohydroxyd, der ogsaa faas ved Tilsætning af
Natriumhydroxyd til en Opløsning af ren
Jernvitriol som et hvidt Bundfald; dette optager
hurtig Ilt fra Luften og bliver til sidst igen
til brunt Jerntveiltehydrat P. Gr. a. dette
Forhold kan Ferrihydroxyd (Jerntveiltehydrat)
bruges som iltoverførende Stof; det bliver
herved et Middel til at modvirke Forraadnelse og
til at tilintetgøre de derved dannede
ildelugtende Produkter, som iltes af Hydroxydet,
Ferrihydroxyd forener sig med mange Farvestoffer
og tjener derfor til Bejdsningsmiddel i
Farverierne. — Med Syrer danner det Ferrisalte
(Jerntveiltesalte); det kan i øvrigt selv optræde
som en svag Syre; særlig det Ferrihydroxyd,
som har Sammensætningen Fe2O3,H2O,
forholder sig som en Syre; Brinten deri kan
erstattes af Metal; hvis det Metal, der indtræder, er
Jern (Ferro), faar man Forbindelsen Fe2O3.
FeO ell. Fe3O4, der findes i Naturen som
Magnetjernsten og hører til den Gruppe af
Mineraler, som kaldes Spineller.
(O. C.). R. K.
Jernhydroxydul, Ferrohydroxyd, se
Jernhydroxyd.
Jernhytte, d. s. s. Jernværk.
Jernilte, se Jernforilte og
Jerntveilte.
Jernit, se Frijsenborg.
Jernjodyre, Jernforjod, Ferrojodid,
Jodjern, FeJ2, fremstilles ved direkte
Forening af Jern og Jod. I vandfri Tilstand
danner det graa Krystalblade; det vandholdige J.
krystalliserer med 5H2O ved Afdampning af
den vandige Opløsning af Saltet og danner
mørke, brungrønne Krystaller. En Opløsning
af J. ilter sig hurtig i Luften. J. anvendes som
Lægemiddel. Ferriforbindelsen synes ikke at
eksistere.
(O. C.). R. K.
Jernkalksten er Kalksten, som af
indblandede Jernforbindelser (Jerntveiltehydrater ell.
Jerntveilte) er farvet stærkt gul, brun ell. rød.
(N. V. U.). O. B. B.
Jernkarbid med 6,67 % C. (Fe3C) er den
Form, hvorunder det meste Kul findes i
smedeligt Jern (se
Jernkulstoflegeringer og hærde).
E. Su.
Jernkarbonat, Ferrokarbonat, kulsurt
Jernforilte, FeCO3, findes i Naturen som
Jernspat, der krystalliserer i Romboedre ligesom
Kalkspat, Zinkspat o. a. Blandet med Ler eller
Kul forekommer det som Lerjernstenog
Kuljernsten. Kulsyreholdigt Vand kan
opløse J.; derfor findes det i jernholdige Kilders
Vand. — Fælder man en ren
Jernvitriolopløsning med Natriumkarbonat, fremkommer der
et hvidt Bundfald, som har Sammensætningen
FeC03,H2O og altsaa bestaar af vandholdigt J.;
dette optager hurtig Ilt fra Luften og afgiver
Kulsyre; det bliver derved efterhaanden til
Jerntveiltehydrat (Ferrihydroxyd); en saadan
Iltning foregaar alm. i Naturen ved
jernholdige Kilder (se Jernhydroxyd).
(O. C.). R. K.
Jernkis, d. s. s. Svovlkis.
Jernkisel kaldes gule og røde
Kvartsvarieteter, hvis Farve skyldes indesluttede
Partikler af vandholdige ell. vandfri Jernilter.
(N. V. U.). O. B. B.
Jernkit, se Kit.
Jernklinker, blaa- ell. brunsorte, brændte
Fortovsfliser af jernrigt Ler.
E. Su.
Jernklorid, Ferriklorid, Jerntveklor
FeCl3, fremstilles ved Opvarmning af
metallisk Jern i en Klorstrøm; det sublimerer da i
brungrønne, metalglinsende Krystalskæl, som
let suger Fugtighed til sig fra Luften og flyder
hen. I Vand, Alkohol og Æter er det
letopløseligt med gul Farve. Vandholdigt
J., FeCl3,6H2O, faar man som en gul
krystallinsk Masse, naar man leder Klor til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
