Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernkulstoflegeringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smedeligt Jern; den lader sig ikke brænde bort selv
ved langvarig Glødning. Temperkul er
amorft Kulstof; det dannes kun ved Glødning
af hvidt Raajern i fl. Dage, forekommer
derfor i hammerbart Støbejern, men ikke i
Cementstaal ell. andet smedeligt Jern. Disse 3
Kulstofformer findes som selvstændige Korn i
Jernet, hvor de kan ses under Mikroskopet, og
de bliver tilbage, naar Jernet opløses i Syrer;
de optræder kun i Raa- og Støbejern, ikke i
smedeligt Jern.
Karbidkul er derimod kem. bundet til
Jernet, og Forbindelsen, Jernkarbid (Fe3C)
findes i næsten alt Jern enten som et
selvstændigt Stof ell. opløst i Jernet. Den Form, hvori
det forekommer, afhænger af Jernets
Kulholdighed og Temp., som vist grafisk i Fig. 1,
hvor Kulholdigheden er afsat som Abscisse og
Temp. som Ordinat, hvorved hvert Punkt af
Planen kommer til at repræsentere en
Jernsort af bestemt Kulholdighed og ved en
bestemt Temp. Den Temp., ved hvilken
Størkningen begynder, varierer med Kulholdigheden
og er angivet ved Linien ABC, medens AED
angiver Størkningens Afslutning. I
det smeltede Jern er Karbidet
opløst, og hvis Jernet indeholder
under 1,7 % C., forbliver
Karbidet opløst under Størkningen;
man siger, der foreligger en fast
Opløsning, og denne kaldes
Austenit. Jern med under 1,7 %
C. vil altsaa umiddelbart efter
Størkningen danne en homogen
Masse af mere ell. mindre
kulmættet Austenit. Ligger
Kulindholdet mellem 1,7 og 4,2 %, v
der udskille sig kulmættet
Austenit under Størkningen; derved
stiger Kulholdigheden af det
resterende flydende Jern, og naar
Temp. er sunket til 1130°, vil det
indeholde 4,2 % C., og
Størkningen sker da pludseligt, idet
Jernkarbidet udskiller sig i Form af fine
Partikler liggende i den
kulstofmættede Austenit. Denne forholdsvis
homogene Masse kaldes
Ledeburit og ses paa Fig. 2. Jern med
1,7—4,2 % C. vil altsaa efter Størkningen bestaa
af kulmættet Austenit + Ledeburit, medens
Jern med 4,2 % C. vil bestaa alene af
Ledeburit. Denne Jernlegering smelter fuldstændig
ved 1130°, altsaa ved en lavere Temp. end alle
andre J., og kaldes derfor eutektisk, medens
de kulfattigere og kulrigere kaldes henh.
unoder- og overeutektiske. I Fig. 3 ses
undereutektisk Jern med Austenitkrystaller; disse,
der har udskilt sig under Storkningen
(primære Krystaller), ligger altid samlede i mere
ell. mindre grantræagtige Figurer og benævnes
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. Ledeburit (Cementitentektikum). 75 Gange forstørret. Cementit (lys og mættet Austenit (mørk) Hurtig afkølet |
 |
| Fig. 3. Alm. hvidt Raajern 75 Gange forstørret. Mørke Grantrækrystaller af Perlit (omdannet Austenit) i en Grundmasse af Ledeburit. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
