Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Jernskjæg
- Jernskjæg, Edel
- Jernskov, stor, uigennemtrængelig Skov, se Jernveden
- Jernso
- Jernsort, d. s. s. Grafit
- Jernspat (Siderit, Spatjernsten)
- Jernspurv (Accentor modularis), se Brunelle
- Jernsten, d. s. s. Jernmalm
- Jernstøberi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Utroskab. Hans Sønnesøn var vistnok Biskop i
Roskilde Jens Pedersen (d. 1448), der uden
Held ivrede for, at Bispestolen kunde faa
Borgen og Byen Kbhvn tilbage. Sidstnævntes
Brodersøn, biskoppelig Lensmand paa Tølløse,
Mikkel Andersen, var Fader til
Slægtens sidste Mand, Provst i Roskilde, Magister
Laurids Mikkelsen (d. 1513) og til Fru
Edel J. (s. d.). Poul Ebbesen i
Pederstrup, der førte Vaabnet 1351, er Stamfader til
»FYøslev-Linien«, af hvilken enkelte
Medlemmer førte Navnet Grib. — Poeten Mikkel
Hansen J., Forf. af en versificeret
Beskrivelse af Roskilde Domkirke (1685), »Rejse fra
Trolleholm til Faaborg« (1706) m. m., har
næppe noget som helst at gøre med den
adelige Slægt.
P. B. G.
Jernskjæg, Edel, Datter af Mikkel
Andersen J., der var Lensmand hos Bispen af
Roskilde. C. 1496 blev hun en af Dronning
Kristine’s Jomfruer og vandt hurtig Kong Hans’
Gunst. Hun ledsagede Kongeparret, da det
1499 og 1501 drog til Sthlm, og den sv.
Rimkrønike lader Kong Hans fortælle, at
Altid skulde hun age med mig i Slæde,
hun kunde vel skæmte med sine Ord
og Tærning kaste over Tavlebord.
Da Dronning Kristine 1501 blev tilbage i
Sthlm, drog E. J. med Kongen til Danmark
og blev gift med Torben Bille, Lensmand paa
Abrahamsstrup (Jægerspris) og senere paa
Vordingborg, uden at Forholdet mellem hende
og Kong Hans, om hvilket man snart vidste
en hel Del at fortælle, afbrødes af den Grund.
Hun døde c. 1512.
M. M.
Jernskov, stor, uigennemtrængelig Skov, se
Jernveden.
Jernso, 1) Raajernsklump, størknet i
Højovnen ell. i den fra Ovnen førende
Afløbsrende i Modsætning til de mindre Stykker,
Grisene (pigs, hvorefter paa eng. Raajern kaldes
pig-iron), som er størknede i de mindre
Siderender (se Fig. 2 under Højovn). Hvis der
danner sig en J. i Ovnen (Ovnso) p. Gr. a.
en tilfældig Temperatursynkning, kan det
medføre store Ulemper, endog Ovnens Slukning;
undertiden har man maattet bortsprænge en
saadan J. med Dynamit. Imidlertid er man nu
i Stand til at afvende Faren ved med en
Knaldgasflamme at bortsmelte det størknede Jern i
og ud for Tap- og Formhuller
(Köln-Müseners Proces). Ved Nedbrydning af gamle
Ovne kan man under Bundstenene finde en J.
af betydelig Størrelse, som da sprænges i
Stykker og bruges til Støbejern, hvis man ikke
vil udvinde de sjældne Grundstoffer, som den
undertiden indeholder. 2) Den Masse, som ud-
skiller sig paa Bunden af Ovne, i hvilke man
udsmelter jernrige Tin-, Bly- og Kobbermalme
ell. Produkter fra Kobbersmeltning,
nikkelholdig Svovlkis o. l., og som bestaar af Jern,
Kul- og Fosforjern med Bly, Kobalt, Nikkel,
Zink, Kobber, Molybdæn, Guld, Sølv m. m. og
hyppig ogsaa indeholder Svovl-, Antimon- og
Arsenmetaller.
E. Su.
Jernsort, d. s. s. Grafit. Ogsaa
Betegnelse for det til Sortfarvning af Gipsfigurer
benyttede, meget fine Antimonpulver, der faas ved
Nedlægning af et Stykke Zink i en Opløsning
af Antimonklorid.
K. M.
Jernspat (Siderit, Spatjernsten),
en af Verdens vigtigste Jernmalme, er et
Mineral, der bestaar af Ferrokarbonat FeCO3, saa
at det i ren Tilstand indeholder 48,2 % Jern;
lidt Mangan er oftest til Stede. J. krystalliserer
romboedrisk, isomorf med Kalkspat;
Krystallerne spalter med Lethed i 3 Retninger, der
danner 107° med hinanden, svarende til
Krystallernes Grundromboeder. Haardheden er 4,
Vægtfylden 3,7—3,9. I ganske ren Tilstand er
Mineralet farveløst, men næsten altid
optræder det med gul, gulbrun, graabrun ell. brun
Farve, som skyldes begyndende Forvitring
(Jernoxydhydrater). Af Saltsyre opløses
Mineralet under stærk Opbrusning, dog først ved
Opvarmning; ved det sidstnævnte Forhold er
det let at kende fra brune Varieteter af
Kalkspat og Kalksten. I krystalliseret
Tilstand findes J. paa mange Malmgange
(Neudorf i Harz, Traversella i Piemont, Cornwall
o. m. a. St.), ligesaa i Kryolitten ved Ivigtut
i Grønland. Halvkugleformede, radial-straalede
Smaamasser (saakaldt Sfærosiderit)
findes bl. a. i Basalt ved Bilin i Böhmen. Større
Lejer af kornet J., oftest opstaaede ved
lokal Omdannelse af Kalksten, findes adskillige
Steder; kendt er især Forekomsten ved
Eisenerz i Steiermark, hvor Lejet har en
Tykkelse af gennemsnitlig 60 m, og hvorfra
allerede Romerne hentede Jern. — I tæt og
næsten altid lerholdig Tilstand (Lerjernsten)
forekommer Mineralet særdeles udbredt i
Sedimentaflejringer, især sammen med Kullag.
Lerjernstenen danner da dels Lag, dels Klumper
(Konkretioner; saakaldt lerholdig
Sfærosiderit); i begge Tilfælde indeholder den
ofte Forsteninger af Planter og
Ferskvandsdyr. Undertiden er Lagene sortfarvede af
indblandet Kul (Kuljernsten, Blackband).
I Englands, i Nordamerikas og adskillige
andre Landes Kulegne har disse
Jernspatvarieteter en udstrakt Anvendelse til
Jernudsmeltning. Ogsaa sammen med de bornholmske og
Skaanske Kullag forekommer Lerjernsten paa
lgn. Maade.
(N. V. U.). O. B. B.
Jernspurv (Accéntor modularis), se
Brunelle.
Jernsten, d. s. s. Jernmalm.
Jernstøberi, Fabrik, i hvilken
Støbejernsgenstande fremstilles af Raajern. De første J.
var knyttede til Højovne og benyttede disses
flydende Raajern. Det var navnlig
Kanonkugler og senere ogsaa Kanoner, der støbtes. Først
mod Slutn. af 17. Aarh. skilles J. fra
Højovnen og gaar over til at omsmelte Raajernet,
saaledes at J. kan indrettes hvorsomhelst.
Kupolovnen (s. d.), opfundet 1784 af
Wilkinson, er den overvejende alm. Støbeovn og
findes i ethvert J. Flammeovnen (s. d.)
bruges kun i store J., hvor man vil samle
meget flydende Jern paa een Gang; omvendt
bruges ved meget smaa Støbninger Digler (s
d.), indsatte i Skaktovne (s. d.) ell.
Flammeovne. Støbning direkte fra Højovn, der for
Kanoners Vedk. først ophørte omkr. 1860, er
nu yderst sjælden. I vore Dage er J. blevne
saa talrige, at der selv i smaa Byer findes
mindst eet J. Se i øvrigt Støbejern.
(F. W.). E. Su.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0056.html
