Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernsukker, Jernsaccharat (Oxydum ferricum saccharatum, Ferrum oxydatum saccharatum) - Jernsulfater - Jernsulfid, se Svovljern - Jernsulfureter, se Svovljern - Jernsvamp - Jernsyre - Jernsøjler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jernsukker, Jernsaccharat (Oxydum
férricum saccharalum, Férrum oxydåtum
saccharatum), er et i Medicinen anvendt mildt
Jernpræparat, der almindeligst, saaledes f. Eks.
efter den tyske Farmakopé, fremstilles ved at
inddampe frisk fældet og udvasket
Jerntveiltehydrat med Sukker og Natronlud til Tørhed
og derefter yderligere tilblande Sukker. Det
herved fremkomne rødbrune Pulver
indeholder c. 3 % Jern, svarende til c. 9 %
Jernsaccharat, det er klart opløseligt i 20 Dele
varmt Vand, Opløsningen smager sødt, svagt
af Jern og er af svagt alkalisk Reaktion. J. er
en ikke nærmere kendt kem. Forbindelse af
Jern, Natron og Sukker, af hvilken Jernet ikke
fældes ved de alm. Fældningsmidler som
Fosforsyre, Ferrocyankalium o. fl. a-, derimod nok
ved Svovlammonium. Skønt det af Hager’s
Undersøgelser over J. synes at fremgaa, at
Jerntveiltehydrat kun giver en i Vand
opløselig Forbindelse med Sukker, naar der
samtidig er Natronhydrat til Stede, skal det dog
være lykkedes Athenstädt og
Dieterich at fremstille et opløseligt, alkalifrit
Jernsaccharat, som rigtignok i tør Tilstand hurtig
bliver delvis uopløseligt.
(A. B.). E. K.
Jernsulfater. Med Svovlsyre danner Jern
to Forbindelser, Ferrosulfat og
Ferrisulfat. Den første kaldes ogsaa
Jernvitriol og omtales under dette Navn.
Ferrisulfat, Fe2(SO4)3, ell. svovlsurt Jerntveilte
fremstilles ved Opløsning af Jerntveilte i
Svovlsyre ell. ved Iltning af Jernvitriol i svovlsur
Opløsning med Salpetersyre. Inddamper man
Opløsningen, bliver Ferrisulfat tilbage som en
hvid Masse, der kan opløses i Vand med
rødbrun Farve. Sætter man Ammoniumsulfat til en
saadan Opløsning, vil den ved passende
Inddampning til Krystallisation give
Ammoniumjernalun, Fe2(SO4)3 . Am2SO4 . 24H2O, isomorft
med alm. Alun, men — rimeligvis p. Gr. a.
Indblandinger — svagt ametystfarvet. Paa
tilsvarende Maade giver Kaliumsulfat — om end
noget vanskeligere —Kaliumjernalun.
(O. C.). R. K.
Jernsulfid, se Svovljern.
Jernsulfureter, se Svovljern.
Jernsvamp, en porøs Masse, væsentlig
bestaaende af rent Jern, som fremkommer, naar
Jernmalmen berøves sin Ilt ved Reduktion. J.
dannes saaledes i Højovnens Reduktionszone,
den øverste af Ovnens egl. aktive Dele (se
Jernfremstilling), men den binder
straks Kul og gaar ned i Smelterummet,
hvorfor den kun er et hurtigt forsvindende
Mellemprodukt. J. er p. Gr. a. sin fine traadede
Bygning meget pyrofor ɔ: den iltes let, naar
den i varm Tilstand udsættes for Luften.
For at udnytte de daarlige Stenkul i
Höganäs, som ikke har Værdi nok til at bære
Fragtomkostninger, fremstiller man dér J.
efter Sieurin’s Metode af pulveriseret Malm
(Slig) fra Gällivare, der ved magnetisk
Separation er bragt op paa en Jernholdighed af
96,5 %. J.’s Fremstilling sker i cylindriske
Chamottekapsler, der fyldes lagvis med
Kulpulver, Kalk, Slig, Kulpulver o. s. v., idet
Kalken skal hindre J. i at optage Svovl fra Kullet.
Inden Fyldningen anbringes et snævrere
Jernrør inde i Chamotterøret, og det ringformige
Rum stoppes med Sand; naar derefter
Jernrøret er fyldt som beskrevet, trækkes det op,
efterladende Sandet som en Kappe, der
forhindrer, at J. brænder sig fast paa
Kapselvæggen. Kapslerne brændes derpaa i Ringovn
ganske som Teglsten, hvorved Malmen
reduceres af Kullet til rent Jern, der som
svampede Kager udtages af Kapslerne og har en
Rumvægt af 2—2,5. De sælges som Raamateriale
til Martinstaal.
E. Su.
Jernsyre kendes ikke i fri Tilstand. Smelter
man Jernfilspaan med Salpeter (Kaliumnitrat),
ell. leder man Klor gennem Kalilud, hvori der
er suspenderet Jerntveiltehydrat
(Ferrihydroxyd), dannes der jernsurt Kali
(Kaliumferrat K2FeO4), som krystalliserer i
mørkerøde Prismer, isomorft med Kaliumsulfat
og Kaliumkromat. Kaliumferrat er letopløseligt
i Vand, men Opløsningen sønderdeles, let under
Udskillelse af Ferrihydroxyd og Udvikling af
Ilt. — Søger man at frigive selve Jernsyren af
Kaliumsaltet, da sønderdeles den straks.
(O. C.). R. K.
Jernsøjler kan være af Støbejern eller af
smedeligt Jern. Støbejernssøjler er sædvanlig
hule, Tværsnittet cirkulært, men de
forekommer ogsaa med kvadratisk, rektangulært,
D-formet, I-formet Tværsnit o. fl.; de kan let
forsires ved Profilering af Skaftet. Søjlefod og
-hoved støbes alm. for sig; Grundformen er en
rund ell. firkantet Plade med
Forstærkningsribber, men den modificeres ofte af
arkitektoniske Hensyn. Søjlerne støbes liggende
ell. staaende; det sidste er bedst, men
dyrest. — Søjler af smedeligt Jern optræder i
utallige Former: svejsede Rør ell.
Mannesmann-Rør (ikke videre alm.), Fönixsøjler
sammennittede af 4 Kvadrantjern, sjældnere af 6—8
sektorflormede Stykker, og undertiden
forstærkede ved Indlægning af Fladjern mellem
Profiljernenes Flanger; kasseformede Profiler
dannede af to ⊏-Jern, forbundne med sekundært
Gitter af Fladjern, nittet til Flangerne, eller
ved fulde Plader; enkelte ⊏- ell. I-Jern
bruges sjældnere, forsk. Sammensætninger af ⊏-
og I-Jern derimod ofte. ligeledes Z-Søjler,
der sammennittes af 4 Z-Jern og eet ell. to
Fladjern, korsformede Profiler af 4
Vinkeljern ell. af særlig valsede Façonjern o. s. v.
Hoved og Fod for disse Søjler gøres ofte af
Støbejern, men kan ogsaa dannes af Plader og
Vinkeljern.
Støbejernssøjler kan ikke godt benyttes
undtagen i Tilfælde af central ell. tilnærmelsesvis
central Paavirkning; i
Husbygningskonstruktioner er Understøtningen ved Enderne gerne
indrettet saaledes, at Søjlen med plane
Endeflader støtter mod plant bearbejdede Flader
paa Søjlefoden og -hovedet; i Brobygningen,
hvor de endnu en Gang imellem anvendes som
Mellemunderstøtninger, forsynes de derimod
gerne med Kugle- ell. cylindriske Led for
Enderne, saa de virker som Pendulsøjler. I
Tilfælde af ekscentrisk Paavirkning gaar man nu
altid over til smedeligt Jern, og med dette
Materiale kan man lade Søjlen fungere som
Pendulsøjle ell. som indspændt foroven (stift
forbundet med Drageren her) ell. forneden ell.
begge Steder. Indspændingen forneden kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
