Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jesus Kristus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uhistorisk. Den maa nødvendigvis se sin Opgave i,
dels at bearbejde Kilderne, saaledes at der
deraf fremkommer en Levnedstegning af Jesus,
der paa alle Omraader holder sig inden for
den Begrænsning, at han var et Menneske som
alle andre, en af Menneskehedens Stormænd,
et religiøst Geni, men dog kun et Menneske;
og dels i at forklare, hvorledes det kunde gaa
til, at dette Menneske forholdsvis kort Tid
efter sin Død blev æret og tilbedt som Guddom.
At denne Opgave frembyder mange og store
Vanskeligheder, vil ikke nikke den hist.
Videnskabsmand i hans Overbevisning om, at det
er dette Maal, han skal stræbe henimod; for
de fleste Kristne derimod vil Vanskelighederne
ved at finde en naturlig Løsning paa
Problemerne være et Vidnesbyrd om, at vi her
befinder os paa et Omraade, hvor man ikke naar
nogen tilfredsstillende Forstaaelse ved at
anvende de sædvanlige hist. Metoder; Jesu Liv
lader sig ikke »indflette i Verdenshistorien«,
fordi der virkelig med hans Fremtræden er
sket noget enestaaende, noget, som gaar ud
over den naturlige Aarsagssammenhæng. Et
særdeles tiltalende og skarpsindigt Forsøg paa
saaledes at »sanke apologetiske Figener af
skeptiske Tidsler« foreligger i Friedrich Loofs:
»Wer war Jesus Christus?« (1916), et Værk,
som meget vel kan læses uden spc. teologiske
Forudsætninger. Men det vil dog altid bero paa
særlige religiøse Erfaringer ell. andre rent
personlige Grunde, naar man forlader den
videnskabelige Historieforsknings Principper; uden
saadanne Motiver af individuel personlig Art
maa man foretrække en naturlig Forklaring af
Begivenhederne, selv om den ofte ender i uløste
Gaader og Spørgsmaalstegn, fremfor en
Fremstilling, der regner med Brud paa
Kausalsammenhængen. Den Rolle, som det rent
personlige, subjektive Moment her spiller, ses
maaske bedst deraf, at der inden for den
kristne Menighed i Nutiden ved Siden af den
blinde Tilslutning til alt, hvad det nye
Testamente beretter, tillige findes talrige
»Formidlings«-Standpunkter, hvor man over for fl. ell.
færre overleverede Enkeltheder bringer den
hist. Kritik til Anvendelse. I en Leksikonartikel,
der skal tilstræbe størst mulig Objektivitet, kan
der imidlertid kun være Tale om enten
kritikløst at referere, hvad det nye Testamente
indeholder om Jesu Liv, ell. at forsøge en
Redegørelse for, hvorledes den moderne hist.
Forskning stiller sig til de evangeliske Fortællinger,
og hvilke Problemer disse frembyder.
Resultatet af den første Fremgangsmaade vilde blive
en Fremstilling, som den, der findes i de alm.
Bibelhistorier og i sine Hovedtræk kan
forudsættes at være velbekendt for de fleste. For at
vælge den sidstnævnte Metode taler endvidere,
at Forsøgene paa en rent hist. Forstaaelse af
Jesu Liv og Kristendommens Tilblivelse i
Nutidens teologiske Forskning spiller en meget
betydelig Rolle, og de repræsenterer et
overmaade stort og samvittighedsfuldt
videnskabeligt Arbejde, som det vilde være ganske
urigtigt at ignorere. Det er nu inden for den
saakaldte liberale Teologi — og kun dér — at en
virkelig hist. Betragtning af Kristendommens
Oprindelse er søgt gennemført med fuld
Konsekvens. Det flg. vil derfor væsentlig blive et
Referat af forsik. inden for denne Retning
herskende Grundopfattelser af Jesu Person. Siden
Lessing i Aarene 1774—78 udgav de af
Reimarus forfattede saakaldte
»Wolfenbüttler-Fragmenter«, har en næsten uoverskuelig
Mængde teologiske Forskere ud fra yderst
forsk. Standpunkter og paa højst forsk. Vis
søgt at give en fuldstændig Fremstilling af Jesu
Liv ell. at klare enkelte Problemer i
Forbindelse dermed; en blot tilnærmelsesvis
fuldstændig Redegørelse vil derfor være ganske
udelukket; Pladshensynet tillader kun at
fremdrage enkelte Hovedpunkter. En ganske
ypperlig og meget udførlig (642 store Sider!)
Fremstilling har Albert Schweitzer givet i
»Geschichte der Leben-Jesu-Forschung« (2. Opl.
1913; 1. Opl. hed: »Von Reimarus zu Wrede«,
1906); en mere kortfattet Oversigt foreligger
paa Dansk i Frederik Torm: »Forskningen over
Jesu Liv« (1918), og adskilligt herhen hørende
Stof findes ogsaa i H. Weinel’s populære Skr.:
»Jesus im XIX Jahrhundert« (3. Opl. 1914) og
i W. Sanday The Life of Christ in recent
research (1907).
Hovedkilderne til enhver Fremstilling
af Jesu Liv er de nytestamentlige Evangelier;
de skildrer jo alle Jesu Virksomhed, beretter
om hans Ord og Gerninger og viser, hvorledes
Modstanden imod ham voksede og tilsidst
bragte ham paa Korset. Dog er de ikke
Biografier i moderne Forstand, hist. Skr, som kun vil
berette, hvad der faktisk er sket; men de er
Opbyggelsesskrifter, Bøger som vil vække og
styrke Troen paa, at Jesus er Messias, og som
derfor fremdrager netop de Træk, der synes
bedst egnede til dette Formaal. Nøjagtighed i
Enkeltheder er for Evangelisterne ikke nær saa
vigtigt, som at dette Troens Syn paa Jesus
kommer tydeligt frem. Derfor findes der mellem
de fire Fremstillinger indbyrdes de mange
større og mindre Uoverensstemmelser, som har
voldet Fortolkerne saa store Vanskeligheder;
derfor mangler vi — bortset fra
Lidelseshistorien — ganske Midler til at indordne
Begivenhederne i Jesu Liv i en bestemt kronologisk
Rækkefølge; derfor endelig er saa faa af Jesu
Gerninger lokaliserede ell. knyttede til bestemte
Personligheder, og hans Ord og Lignelser saa
ofte meddelte uden den opr. Foranledning. I
den ældste kristne Menighed har man betragtet
disse Ting som ganske uvæsentlige; hvad det
kom an paa, var selve Handlingerne ell. Ordene,
fordi disse vidnede om hans guddommelige
Højhed og som Følge deraf kom til at staa med
ubetinget Autoritet for de Troende. Det er nu
især i Johannesevangeliet, at de nævnte
Ejendommeligheder er fremherskende; Jesu
Undergerninger betragtes her som »Tegn«, og hele
Værket er skrevet for at vække Tro paa, at
Jesus er Kristus, Guds Søn (20, 31); det vil
ogsaa vanskeligt kunne bestrides, at de Taler,
som her lægges Jesus i Munden, i høj Grad
bærer Evangelistens eget Præg (se
Johannesevangelium). De allerfleste liberale
Forskere betragter derfor det fjerde
Evangelium som en lidet værdifuld Kilde til Jesu Liv;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
