Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeton - Jetro - jettatore - Jetti-shar - Jetur - Jeu - Jeumont - jeunesse dorée - jeux floraux - Jevdokimov, Nikolai Ivannovitsch - Jever - Jevnaker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Garderober, samt som Kontrolmærker (sv. Polletter)
o. s. v., men præges nu i Blik og trykkes paa
Pap ell. Papir. (Litt.: de Laborde, Notice
des émaux etc. [Paris 1853], Ordene Getouers og
Marelles; Havard, Dictionnaire de
l’ameublement. Ordene J. og Mereau).
Bernh. O.
Jetro [ji’þro.], midianitisk Høvding og Præst,
Mose Svigerfader, som skal have været
Jahvedyrker; efter hans Raad indsatte Mose
underordnede Dommere for mindre Sager (2. Mos.
18). Saaledes hos Elohisten, medens Jahvisten
kalder Mose Svigerfader Reguel.
J. P.
jettatore [jæt.a’tore] (ital.) kaldes den,
der har »onde Øjne« og derved fremkalder
Fortryllelse, Fascinum. Troen paa j.’s Magt er
endnu meget alm. i Italien o. a. sydeuropæiske
Lande.
Alfr. L.
Jetti-shar [-∫ar], »de 7 Stæders Land«, tyrk.
Benævnelse paa det af Jacub Beg 1865 stiftede
Rige i Østturkestan. De 7 Byer, hvorefter det
benævnedes, er: Kashgar, Jengi—Hissar,
Jarkand, Khotan, Aksu, Karashar, Hami og
Turfan. Efter Dunganer-Opstandens
Undertrykkelse og Jacub Beg’s Død kom J. atter ind
under Kinas Herredømme.
M. V.
Jetur, se Ituræa.
Jeu [sjø, fr. зø] (»Spil«), i Orglet d. s. s.
Register.
Jeumont [зø’må], By i Nordfrankrig, Dep.
Nord, Arrond. Avesnes, ligger ved den
kanaliserede Sambre, 9 km NØ. f. Maubeuge. (1911)
5720 Indb. Den er Grænsestation mod Belgien
paa Jernbanelinien Paris—Köln og har derfor
en vigtig Toldstation. Ruiner af et gl. Slot fra
13. Aarh.; Marmorbrud, Jernstøberier og
Metalfabrikker.
G. Ht.
jeunesse dorée [зø’næs-då’re] bruges som
Betegnelse for en Del unge Mænd af det
parisiske Bourgeoisi, der, efter at Robespierre var
styrtet 27. Juli 1794, samledes med det Formaal
at bekæmpe Jakobinerne og virke for
Kongedømmet. I Modsætning til Sansculotterne
optraadte de i prægtige Dragter, og en Tid
spillede de en Rolle ved at levere formelige
Smaaslag med Jakobinere rundt om i Paris; deres
Lider var Fréron, Redaktør af Orateur du
peuple. Senere er det blevet alm. at anvende
Betegnelsen som Fællesnavn for enhver rig og
uvirksom Ungdom.
P. M.
jeux floraux [зø-flå’ro], ordret Blomsterlege,
bruges som Betegnelse for de poetiske
Væddekampe, der siden 1324 er blevne afholdte og
endnu afholdes i Byen Toulouse. Deres
Fremkomst skyldtes den gl. Troubadourpoesis
Dekadence. For at bringe nyt Liv i den hensygnende
Litt. sluttede 7 Digtere sig sammen i en
Forening, der kaldtes La sobregaya companhia
dels set trobadors de Tholosa (1323), og som
udsatte Prisbelønninger for de bedste Digte
paa Provençalsk. Selskabets Virksomhed vandt
Anerkendelse, og det organiseredes snart som
et lille Akademi med forsk. Embedsmænd
under Navnet Consistori dels set mantenedors del
gay saber; 1356 udgav det en i mange
Henseender interessant Poetik, Leys d’Amors. Fl.
af de Digte, som Foreningen prisbelønnede,
væsentlig Hymner til Jomfru Maria, er
overleverede i Manuskript og udgivne af Noulet
(Las joyas del Gay Saber [Toulouse 1849]). I
16. Aarh. undergik Foreningens Virksomhed
en radikal Forandring; det provençalske Sprogs
Rolle som Litteratursprog var udspillet, og de
poetiske Væddekampe førtes nu paa Fransk.
Samtidig antog Foreningen et fr. Navn, Collège
de rhétorique et de poésie françoise, der snart
under humanistisk Indflydelse forandredes til
Collège de la poésie latine, grecque et
française. Efter en lang Forfaldsperiode
omformedes det til et regelret Akademi med 40
Medlemmer, og det virker endnu som saadant i
Overensstemmelse med Statutterne af 1694. Det
uddeler aarlig 11 Priser, der alle bestaar i
kunstig forarbejdede Blomster af Guld eller
Sølv: Violen vindes for en Elegi ell. Idyl,
Lillien for en Hymne til Jomfru Maria, Primulaen
for en Fabel o. s. v.; fra 1895 er der ogsaa
oprettet en særlig Pris for Digte, skrevne paa
en sydfransk Dialekt. (Litt.: C.
Chabaneau, Origine et établissement de l’Académie
des jeux floraux [Toulouse 1886]).
Kr. N.
Jevdokimov [jævda’kimåf], Nikolai
Ivannovitsch, Greve, russ. General, f. 1804, d.
1873, traadte ind i Hæren som ganske ung og
har særlig knyttet sit Navn til Kampene i
Kaukasien, navnlig mod Schamyl. Efter Sejren ved
Aul Ismail 1858 lykkedes det J. Apr. 1859 at
erobre Schamyl’s Residensstad Weden og tage
ham til Fange i Gunib, hvilke Sejre bevirkede
Underkastelsen af hele det østlige Kaukasus.
J. ophøjedes for sine Fortjenester i
Grevestanden og fik 1861 det Hverv ogsaa at underkaste
sig det vestlige Kaukasus, hvilken Opgave han
løste i en treaarig Krig, der endte med
Indtagelsen af Tscherkesserstammernes sidste
Støttepunkt Wardan. Efter Krigens Slutning
begav J. sig til Tiflis, hvor han var til
Raadighed for Storfyrst Michael, 1870 tog J. sin
Afsked og tilbragte sine sidste Aar i Pjatigorsk.
B. P. B.
Jever [’je.vər], By i Oldenburg, ligger paa
en Høj i Randen af Marsken, ved en Kanal, der
fører til Jade-Bugten ved Hooksiel, og er
Knudepunkt paa Jernbanelinien
Wilhelmshaven—Norden. (1910) 5800 lndb. J. har et Slot og et
Gymnasium. Industrien omfatter Uldspinderi,
Garveri, Farveri og Bryggeri, tillige findes
betydelige Heste- og Kvægmarkeder.
Jeverland, en Del af det gl. Frisland, bestaar for
største Delen af frugtbar Marsk. Indtil 1575
stod det under sin egen frisiske Hersker. Efter
Huset Oldenburgs Uddøen (1663) tilfaldt det
Anhalt-Zerbst og 1793 ved Arv Kejserinde
Katharina II af Rusland. 1807 kom Landet under
Holland ved Freden i Tilsit og 1814 under
Oldenburg.
G. Ht.
Jevnaker, Herred, Hadelands og Lands
Sorenskriveri, Opland Fylke, (1920) 4078 Indb.,
ligger omkr. den søndre Ende af Randsfjorden
og omfatter de veldyrkede og tætbebyggede
Partier omkr. Randsfjorden og Randselven i V.,
det kuperede og forholdsvis højtliggende
hadelandske Bakkeparti og en Del af Nordmarken
i S., her bemærkes Fjeldene Kolleren 673 m
og Lagmandshaugen 696 m. Naar undtages
Randselven, som inden for J. H. har en Bredde
af c. 30 m og paa Grænsen mod Norderhov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
