Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jevnaker - Jevons, William Stanley - Jevpatorija
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
danner den betydelige Kistefos (3200 H. K.),
er de øvrige Elve kun af ringe Bet. Dyrket
Mark findes fornemmelig i Herredets nordlige
Del omkr. Randsfjorden og Randselven samt
tillige i de smaa Dale mellem Fjeldene; tæt
Skov af Gran og Furu dækker en stor Del
af Herredet og beskæftiger en hel Del
Savbrug. Herredet er Hovedsogn i Jevnaker
Præstegæld, har fl. store Gaarde og en
betydelig Fabrikvirksomhed, hvoraf mærkes
Hadelands Glasværk, et af Landets største, drevet
for Statens Regning 1775—1825, senere af et
privat Selskab. Af andre industrielle Anlæg
kan mærkes Randsfjord Papir- og
Træmassefabrik, Kistefos Træsliberi, Randsfjord Mejeri,
fl. Savbrug og Møllebrug, Frørenseri, Snedkeri,
Hjulmagerværksteder, Mineralvandsfabrikker m.
m. Den bredsporede Kristiania—Bergensbane
gaar i Retning Ø.—V. gennem Herredet, og
den smalsporede Drammen—Randsfjordbane
har Endestation ved Fjordens Bund, hvor den
har Forbindelse med førstnævnte Bane. Ved
Stationen ligger et godt Hotel og herfra daglig
Dampskibsforbindelse med Randsfjordens
Bredder og Odnes ved Nordenden. Herredets Areal
er 165,9 km2, hvoraf 18,7 km2 Indsøer. J.
Sparebank oprettet 1852. Antagen Formue 1910 8,7
Mill. Kr og Indtægt 1453695 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Jevons [’dзevənz], William Stanley,
eng. Filosof og Nationaløkonom, f. 1. Septbr
1835 i Liverpool, d. 13. Aug. 1882 i Bixhill,
Møntguardein i Sydney 1853—58, Prof. ved
Owen College i Manchester 1866 og 1876 Prof.
i London. Som Filosof er J. væsentlig Logiker,
han følte sig som Elev af Boole og søgte at
simplificere sin Lærers System, men er at anse
som en selvstændig og skarpseende Tænker.
Han hævder, at enhver Dom lader sig opfatte
som Udtryk for en Identitet mellem
Begrebsindhold, og at den logiske Slutning bestaar i
at erstatte et Begreb med et andet, hvis
Indhold er identisk, dermed. Hans Opfattelse førte
ham til em Slags matematisk Formulering af
de logiske Slutninger, og han opfandt en
Maskine, der viste, hvilke logiske Resultater en
Række givne Forudsætninger muliggør. For
Høffding har J.’s Logik haft stor Bet. Skrifter:
Pure logic, or the science of quality apart
from quantity (1864), Substitution of similars,
the true principle of reasoning (1869), begge i
Pure logic and other minor Works (1890), udg.
af Adamson og H. A. Jewons: The principles
of science, a treatise on logic and scientific
method (2 Bd 1874, 2. Udg. 1877); Elementary
lessons in logic (1870, og ofte senere), Primer
of logic (1878) og ofte senere, Studies in
deductive logic (1880, 2. Udg. 1884), Journals and
letters (1886).
Edg. R.
J.’s Studier over Logikkens Grundprincipper
og Metode dannede saa at sige Indledningen til
hans frugtbare og betydningsfulde
Forfatterskab i Nationaløkonomi og Statistik. — I sin
Theory of Political Economy (1871) stiller han
sig intet ringere Maal end at levere en
Rekonstruktion af den økonomiske Videnskab paa
matematisk Grundlag, og her lykkedes det ham,
hvad Forløbere som Gossen og Cournot ikke
havde opnaaet: at danne Skole. Det centrale
i J.’s System er hans Værdilære, og uafhængig
af de samtidige Værditeoretikere Carl Menger
i Østerrig og Walras i Schweiz har han
udviklet en original Teori om Grænsenytten, idet
han gør Værdibestemmelsen afhængig af den
menneskelige Lyst- ell. Smertefølelses
Intensitet og Varighed ved Objektets Tilegnelse. Den
hos J. udformede Anvendelse af Psykologien
paa Nationaløkonomiens Omraade er bleven af
stor Bet. for den senere Udvikling af denne
Videnskab. J. betegner overhovedet et
Gennembrud inden for Nationaløkonomien; han er
en erklæret Modstander af den
Malthus-Ricardo’ske og i det hele af den »klassiske Skoles«
abstrakte Teoretiseren, og hans skarpe og
træffende Kritik af J. Stuart Mill bidrog i høj Grad til
definitivt at bryde den Autoritet, man fra
Midten af 19. Aarh. havde tillagt Stuart Mill’s
Hovedværk: Principles of Political Economy.
J. har ogsaa beskæftiget sig med praktiske
økonomiske Spørgsmaal. Udgangspunktet for hans
socialpolitiske Reformforslag er Nyttefilosofiens
Krav om »den størst mulige Sum af Lykke for
det størst mulige Antal Individer«. Hans
konkrete økonomiske Undersøgelser strakte sig over
mange og forskelligartede Omraader. Gennem
sin praktiske Virksomhed kom han tidlig ind
paa Møntspørgsmaalet, som han gør til
Genstand for en Udredning i Money and the
mecanism of exchange (1875); han forfægter her
Guldmøntfoden og foreslaar den senere af
Goschen optagne Tanke om Udstedelse af eng.
Papirpenge paa mindre Beløb (1 L. St.-Noter).
Hermed beslægtede og finansvidenskabelige
Emner danner Genstanden for den efter hans Død
udkomne Samling af tidligere publicerede
Afhandlinger: Investigations in Currency and
Finance (1884). I The State in relation to labour
(1882), suppleret ved den af hans Enke udgivne
Methods of Social Reform (1883), omhandler han
Arbejderspørgsmaal og praktisk Socialpolitik.
Trods sit Frihandlerstandpunkt tager han
herunder bestemt Afstand fra
Laissez-faire-Princippets passive Holdning; han forlanger
saaledes en betydelig Indskrænkning i Adgangen til
at benytte Kvinder og Børn til Fabrikarbejde;
lige over for Fagforeningsbevægelsen stiller han
sig skeptisk, idet han betragter Kooperationen
som et bedre Middel til at hæve
Arbejderstanden; store Forhaabninger i saa Henseende satte
han ogsaa til Lønningsandelssystemet. — Som
Statistiker er J. Ophavsmand til
Index-Tal-Systemet som økonomisk Barometer.
(K. V. H.). Sv. N.
Jevpatorija [jæfpa’tårja], Eupatoria,
Koslov, By i Sydrusland, Guv. Taurien,
ligger paa Vestsiden af Halvøen Krim ved
Kalamita-Bugten. (1910) 50225 Indb., deriblandt
mange Jøder af den karaitiske Sekt, samt
Tatarer, Armeniere og Grækere. Den har en
gr.-kat. Katedral, en stor Synagoge og en Moske,
der skal være en Efterligning efter
Sofia-Moskeen i Konstantinopel. Havnen er en aaben
Red. Der udføres Korn, Huder, Talg og Salt.
J. er et yndet Badested. — Ved J. landede
Vestmagternes Hære under Krim-Krigen 14.
Septbr 1854.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
