Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeypore - Jezd - Jezdegerd - Jezekit - Jezid - Jezider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeypore [dзa^i’på.ə], se Djaipur.
Jezd (Jesd, Yezd), By i Persien, Prov.
Kuhistan, SØ. f. Ispaban, 1233 m o. H.,
Knudepunkt for Karavanhandelen i Østpersien, c.
40000 Indb. J. er omgivet af Ørkener, hvis
Sand naar frem til Byens Grænse paa den ene
Side, medens Byen paa den anden Side er
omgivet af Haver, som vandes dels ved en
forbiflydende lille Flod, dels ved opsamlet
Regnvand. Det meste af Oasen omkr. J. er beplantet
med Morbærtræer til Silkeavl, og Silketøjerne
herfra er de bedste i Persien. Der forarbejdes i
ogsaa Tæpper, Lædervarer, Kandissukker m. m.
Befolkningens Flertal er Muhammedanere,
desuden findes nogle Jøder og 6000 Gebrer, der
trods haarde Forfølgelser har holdt fast paa
Zoroaster’s Lære.
M. V.
Jezdegerd (Jazdkard), Navn paa tre
persiske Konger af Sasanidernes Dynasti. J. I
(399—420) var en dygtig og fredelskende Fyrste,
men hans religiøse Tolerance, der bl. a. kom
de Kristne tilgode, gjorde ham forhadt af
Magerne, og den præstelig prægede
Historietradition har givet ham det ufortjente Tilnavn
»den Onde«. Han er formodentlig bleven
myrdet, men Traditionen har indhyllet hans Død
i Sagn: en hemmelighedsfuld Hest steg op af
Kilden Sav i Byen Tus og dræbte ham med et
Spark, da han vilde forsøge at lægge Sadel
paa den. — Hans Sønnesøn J. II (438—57)
forsøgte at tvinge de Kristne i det persiske
Armenien til Omvendelse til Zoroastrismen, men
fremkaldte derved en farlig Opstand, saa at J.
selv, optaget som han var af Kampen mod
Heftalitérne i Ø., maatte drage mod Armenien
og tvinge Landet til Ro. — J. III (632—51) var
den sidste Konge af Sasanidernes Hus. Han
kom som ganske ung paa Tronen efter en Rk.
Aar, i hvilke Tronstridigheder og Oprør havde
udmarvet Riget. Han maatte vige for de
fremtrængende Arabere, der slog Perserne
afgørende ved Kadesia og Nehiavend og erobrede i
Hovedstaden Ktesifon. Forfulgt af Sejrherrerne
fra St. til St. blev han tilsidst myrdet i Merv.
Fra hans Tronbestigelse regnes den J.’ske Æra,
der endnu bruges af Parserne.
A. C.
Jezekit, et Mineral af ret indviklet
Sammensætning (Na4CaAl(AlO) (F, OH) 4 (PO4)2), der
findes som smaa, farveløse, monokline
Krystaller ved Ehrenfriedersdorf i Sachsen.
O. B. B.
Jezid, Navnet paa tre Kalifer af det
umajjadiske Dynasti:
1) J. I var Søn af Dynastiets Stifter Muâwiah
og regerede efter denne 680—83 e. Kr. Den
Strid, der havde hersket mellem den fjerde
Kalif Ali og Muâwjah, gik i Arv til deres Børn,
og Ali’s Søn Husajn førte tillige med Abdallah
ibn Zubajr en heftig Kamp med J. Denne
støttede sig navnlig paa Befolkningen i Syrien
og Ægypten, medens de hellige Byer, Mekka
og Medina, stod paa den gl. Kalifslægts Side.
Ogsaa efter Husajn’s Drab fortsattes Striden,
der endte med, at J. stormede og indtog
Medina, men inden det lykkedes ham ogsaa at
bemægtige sig Mekka, overraskede Døden ham.
J. er en af de mest ilde omtalte af alle de
umajjadiske Kalifer; han skildres, navnlig
naturligvis i de pers. Beretninger, hvis Farve er
bestemt af Shiitternes Forkærlighed for Ali’s
Slægt, som højst udsvævende og ugudelig.
Sikkert er det, at J. som næsten alle af hans
Dynasti tog sig sine gejstlige Forpligtelser som
Kalif meget let og koncentrerede hele sin
Interesse paa den rent verdslige Magtudfoldelse;
her udviste han ikke ringe Energi og Dygtighed.
2) J. II Ibn Abdelmelik, den 9. Umajjade,
regerede 720—24 e. Kr. Hans bigotte Forgænger
Omar ibn Abdelaziz, den eneste »fromme«
Kalif af dette Dynasti, havde ved Svaghed og
Eftergivenhed ladet Kalifatets Magt forfalde,
men dette oprettedes under J. Han gjorde
Ende paa et farligt Oprør i Irak, kæmpede
heldig med de tyrk. Stammer i Lilleasien og i
Aserbeidschan, og under hans Regering
erobrede Araberne for en kort Tid Narbonne og
belejrede Toulouse. Om J.’s. Kærlighedseventyr
med Slavinderne Selamah og Hababah ved de
arab. Krøniker meget at berette; han skal
være død af Sorg over, at denne sidste omkom
ved at sluge en Vindrue, der kvalte hende.
3) J. III ibn al-Welid, den 12. Umajjade,
regerede kun i 6 Maaneder i Aaret 744 e. Kr.
Paa hans Tid var Kalifatets Magt allerede
stærkt svækket ved de stadige indre
Uroligheder, og J.’s Foretagender hemmedes i høj
Grad af den herskende Finansnød; hans
Forsøg paa at afhjælpe denne ved at nedsætte
Soldaternes Sold skaffede ham et lidet ærefuldt
Tilnavn. Han døde af Pest, inden han naaede
at udrette noget synderligt.
J. Ø.
Jezider, Navnet paa en i Kurdistan i
Egnene SØ. f. Van-Søen bosat lille Folkestamme
af uvis Oprindelse, som nu f. T. tæller højst
50000 Individer. J. er blevne særlig mærkelige
ved deres religiøse Særstilling, som det først
i den nyeste Tid er lykkedes at komme ret
til Klarhed over. De er i Orienten kendte
under Navnet »Djævletilbedere«, og om denne
Djævledyrkelse har de ildesindede
muhammedanske Naboers Traditioner vidst de
uhyggeligste Ting at berette. J.’s Religion, som de
med en sjælden Sej gned trods deres tiltagende
Faatallighed og trods gentagne grusomme
Forfølgelser har fastholdt, er i Virkeligheden en
forunderlig Sammenblanding af gammel-pers.
Forestillinger, tilsatte med kristelige og
muhammedanske Overleveringer. Sikkert er det, at
de ved Siden af Dyrkelsen af et højeste Væsen
viser en særlig Ærbødighed mod Djævelen,
hvis ulykkebringende Indflydelse de haaber paa
denne Maade at undgaa; de undlader saaledes
at nævne hans Navn og tillader heller ikke
Fremmede at gøre dette, og de passer endog
paa ikke at benytte de Ord i Sproget, der
har en blot tilnærmelsesvis lydlig Lighed
hermed. De savner selv en fast Tradition; deres
»hellige Bog«, som der har været fablet meget
om, er et Makværk fra senere Tider. Selve
Djævledyrkelsen synes at kunne føres tilbage
til Oldtidens Meder; det var denne Religion, som
Cyrus omstyrtede og Darius senere forfulgte
de sidste Rester af. Muhammedanske
Beretninger har villet aflede Navnet paa disse
Djævletilbedere af Kalifen Jezid I, der var berømt for
sin Ugudelighed, men dette er falsk; J.
omtales allerede før Islam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
