Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jirásek, Alois - Jireček, Hermenegild og Josef og Konstantin - Jiron - Jisreel - Jiu-jitsu ell. ju-jutso - Jiulu - Jivaarit - Jo ell. Fiskejo - Joab - Joachaz - Joachim (Kurfyrster af Brandenburg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
spænder over hele Böhmens Historie fra
Hedenskabets Tid til det nationale Gennembrud i
Slutn. af 18. og Beg. af 19. Aarh. Til hans
berømte Romaner hører »Psohlavci«
(»Hundehovederne«, 17. Aarh.), »Mezi proudy«
(»Mellem Strømmene«, Tiden før Jan Hus), »Proti
všem« (»Mod alle«, Žižkas Tid).
Hlg. P.
Jireček [’jiræt∫æk], 1) Hermenegild,
tschekkisk Retshistoriker (1827—1909). Hans
Hovedværk er »Slovanské právo v Čechách a
na Moravě« (»Den slaviske Ret i Böhmen og
Mähren« [1863 ff.]).
2) Josef J., ovenn.’s Broder, tschekkisk
Litteraturforsker (1825—88). J. kom tidlig i
Forbindelse med de toneangivende bøhmiske
Videnskabsmænd; han blev gift med en Datter
af den berømte Šafařik. Hans Embedsbane bar
ham op til Stillingen som østerr.
Kultusminister (1871), i hvilken Egenskab han forbedrede
den tschekkiske Skoles nationale Vilkaar. Hans
Hovedværk er »Rukovět’ k dějinám literatury
české« (»Haandbog i den tschekkiske Litt.’s
Historie«, i Leksikons-Form [1875 ff.]). Spildt
var den Lærdom, hvormed han i Forbindelse
med sin Broder Hermenegild søgte at forsvare
det forfalskede Königinhof-Haandskrift
(Králové-Dvůr-Haandskriftet).
3) Konstantin J., Søn af Josef J.,
tschekkisk Historiker (1854—1918). Har indgaaende
beskæftiget sig med sydslavisk Historie og bl.
a. udg. »Dějiny bulharského národa« (»Det
bulg. Folks Historie« [1875]). Var en Tid i
bulg. Tjeneste og beklædte 1881—82
Kultusministerposten. Efter sin Hjemvendelse var han
først Prof. i Prag, senere i Wien. Sammen
med Thallóczy og Šufflay udgav han 1913 Acta
et diplomata res Albaniæ mediæ aetatis
illustrantia.
Hlg. P.
Jiron [’kirån], By i Dept Santander i
Republikken Columbia, har Tobakshandel og c.
10000 Indb.
G. Ht.
Jisreel, By i Issakar Stamme ved Foden
af Gilboabjergene. Her boede Nabot, hvis
Vingaard Achab tiltvang sig, og her udførte Jehu
sit Blodbad paa Omri’s Hus. I Judit’s Bog
kaldes det Esdrelon. Nu Zer’n, en lille
Landsby ved Vandskellet mellem Jordan og
Middelhavet. Efter J. kaldtes den omgivende
Slette J.-Sletten; den hed ogsaa Megiddosletten
ell. Esdrelonsletten, nu merdj ibn amir. Den
strækker sig mellem Samaria og Galilæa hen
til Karmel og gennemstrømmes af en Flod, den
gl. Kison. Den er overordentlig frugtbar og da
den gennemskæres af Hovedvejen fra
Ægypten til Syrien, har den oftere været
Krigsskueplads, saaledes under Kampene kort efter
Israel’s Indvandring.
J. P.
Jiu-jitsu ell. ju-jutso, en særlig jap. Form
for Brydning, kombineret med et System af
Slag og Greb, der tilsigter at tilføje
Modstanderen legemlig Overlast, saaledes at han for en
Tid er ude af Stand til at yde Modstand.
Øvelsen, der kendes fra det 7. Aarh., var opr. en
hemmelig Kunst, kun kendt af Adelen, der ved
Hjælp af denne Færdighed, selv uden Vaaben,
kunde vise sin Overlegenhed over det alm.
Folk. Nu er J. saare alm. i Japan, hvor det
særlig øves af Hær, Flaade og Politi. Det
indøves endog i Gymnasierne. Ogsaa uden for Japan
har man nu skænket denne Øvelse
Opmærksomhed, idet den har Dyrkere baade i Amerika,
England og paa det europæiske Fastland.
Fr. K.
Jiulu [’зiulu ?], Ziul, Schil, Flod i
Rumænien, udspringer paa Nordsiden af de
Transsilvanske Alper, som den gennembryder Ø. f.
Vulkanpasset; den krydser derpaa Valakiets
Lavland fra N. til S., løber forbi Kraiova og
udmunder efter et 336 km langt Løb i Donaus
venstre Bred.
C. A.
Jivaarit [’jiva.’rit] (Ivaarit), en sort,
stærkt glinsende Art af Granat, der udmærker
sig ved sit betydelige Indhold af Titansyre (c.
25 %), forekommer i Ijoliten ved Jiwara i
Finland.
(N. V. U.). O. B. B.
Jo ell. Fiskejo, norsk Navn paa
Fiskeørn, se ogsaa Kjove.
Joab [jo.h’a.b], Seruja’s Søn, Davids Fætter
og haandgangne Mand. Han førte Kampene
mod Aram, Edom og Ammon, men var en tro
Tjener, som overlod David Indtagelsen af
Ammonitterhovedstaden. Allerede under Kampene
med Ishba’al var J. førende, men hans Drab
paa Abner til Hævn for sin Broder kom David
paa tværs, fordi han havde indledet
Underhandlinger med denne. Da Absalon var forjaget,
fik J. ham atter taget til Naade, men da han
rejste Oprøret, var det J., som ordnede Kampen
mod ham og dræbte ham mod David’s Villie.
J. var en tapper Kriger, kløgtig og trofast mod
David, hvem han viede hele sit Liv: David
lønnede ham med at lade Salomo love at dræbe
ham for al den Blodskyld, som hvilede paa
ham — formodentlig særlig for Drabet paa
Absalon. Salomo opfyldte dette saa meget
hellere, som J. havde taget Parti for Adonija imod
ham, og Joab dræbtes, skønt han klyngede sig
til Alterets Horn.
J. P.
Joachaz (jo.ha.’ka.z], 1) Jehu’s Søn og
Efterfølger som Konge i Israel, c. 800 f. Kr. Skønt
Assyrernes Vasal kunde han lige saa lidt som
sin Fader holde Aramæerne Stangen. Hazael
og Benhadad III underkuede Landet og
reducerede dets Hær betydeligt (2. Kong. 13).
2) Juda Konge Josija’s Søn, ogsaa kaldet
Shallum, blev valgt til Konge af Folket, da
hans Fader var falden mod Neko ved Megiddo
((609); men Neko lod J. bringe til Ribla i Syrien
efter 3 Mdr’s Regering, og derfra til Ægypten,
hvor han døde (Jer. 22, 11—17; 2. Kong. 23,
31—35).
J. P.
Joachim, Kurfyrster af Brandenburg. 1) J. I
(1499—1535). Som Regent søgte han at hævde
Statshøjheden ved at gaa strengt frem mod de
talrige adelige Røverriddere, uden at dette dog
lykkedes ganske (Michael Kohlhas). Over for
Reformationen stillede han sig absolut
afvisende, med Luther kom han personlig i Strid, og
da hans Hustru Elisabeth, Christian II’s Søster,
hvem han i øvrigt behandlede raat og brutalt,
gik over til den ny Lære, maatte hun flygte
ud af Landet. I Overensstemmelse med sit
religiøse Standpunkt sluttede han sig politisk
nøje til Kejser Karl V. J., der har stiftet
Universitetet i Frankfurt a. d. O., efterfulgtes af
sin Søn.
2) J. II Hektor (1535—71). I religiøs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
