Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannes (byzantinske Kejsere) - Johannes (Paver)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vesteuropa for at søge Hjælp mod Osmannerne. Men
efter hans Hjemkomst (ca. 1403) blev J. atter
fjernet fra Regeringen og tilfredsstilledes
senere med en Strimmel Land i Makedonien og
Thessalien. Han synes at være død nogle Aar
efter.
8) Johannes VIII Palaiologos, Søn
af Manuel II, regerede 1425—48. Under ham
bragte Osmannerne Riget Undergangen nær.
Han rejste selv til Italien for at søge Hjælp
og overværede Konciliet i Ferrara og Firenze
(1438—39), hvor der blev sluttet en Union
mellem den græske og den romerske Kirke,
hvilket dog ikke var i Stand til at redde Riget,
tilmed da Grækerne bagefter nægtede at gaa
ind paa Unionens Bestemmelser. Slaget ved
Varna, hvor Kong Ladislaus af Polen og
Ungarn blev slaaet af Sultan Murad (1444),
berøvede J. ethvert Haab om ved Bistand fra
Vesten at forhindre Rigets Undergang, som dog
først indtraf nogle Aar efter hans Død.
H. H. R.
Johannes, 23 Paver af dette Navn.
Johannes I, den Hellige (523—26), var
fra Toscana, blev 525 sendt af Østgotekongen
Theodorik til Konstantinopel for at stemme
Kejser Justinus I mildere mod Arianerne. Da
han kom hjem uden noget Resultat, blev han
kastet i Fængsel i Ravenna, hvor han døde.
— Johannes II (533—35), Romer. —
Johannes III (561—74), Romer, havde
Fortjeneste af Kirkernes Udsmykning. —
Johannes IV (640—42) fra Salona, lod
Monoteleterne fordømme paa et Koncil i Rom. —
Johannes V (685—86) fra det syriske Antiocheia.
— Johannes VI (701—05) Græker. —
Johannes VII (705—07) Græker. —
Johannes VIII (872—82) Romer. Han søgte med
Energi og Statsmandskløgt at hæve
Pavemagten over Fyrstemagten og at gøre Bisperne
uafhængige af verdslig Magt. 875 kronede han
Karl den Skaldede til Kejser og støttede sig
i det hele til de franske Karolinger, men disse
var for svage til at hjælpe ham mod
Saracenerne, der stod foran Roms Mure. Først fik
han sine Fjender uenige, derefter sejrede han
over dem i et Søslag. For at vinde en Støtte
i Konstantinopel mod Saracenerne godkendte
han Fotios som Patriark (879). Da Frankrig
ikke kunde hjælpe ham og det tyske Parti i
Rom intrigerede imod ham, maatte han 881
kejserkrone Karl III den Tykke. Han stræbte
efter at føre en national italiensk Politik. —
Johannes IX (898—900) fra Tivoli,
Benediktiner. — Johannes X (914—28), tidligere
Biskop i Bologna og Ærkebiskop i Ravenna,
blev Pave vod Hjælp af den romerske Adel,
der beherskedes af det mandhaftige
Fruentimmer Theodora d. Ældre. Ved Hjælp af
Italien’s Konge, Berengar af Friaul, hvem han
915 kejserkronede, vandt han en stor Sejr
over Saracenerne ved Garigliano (916). Han
skal være bleven dræbt af Theodora’s Datter
Marozia. Med ham, der vist var bedre end
hans Rygte, begynder »Pornokratiet«. —
Johannes XI (931—36), Søn af Marozia og
Pave Sergius III, var kun 20 Aar gl., da han
blev Pave, og lededes som saadan af sin
Moder, indtil hans Broder Alberik gjorde Ende
paa Uvæsenet ved at kaste sin Moder i
Fængsel og lade Paven bevogte som Fange i
Lateranet, hvor han døde. — Johannes XII
(955—66), uægte Søn af Alberik, var 16 Aar
gl, da han blev Pave. Han hed Octavian,
under hvilket Navn han besørgede sine
verdslige Forretninger; til de kirkelige brugte han
sit Pavenavn. Han er den første Pave, der
skiftede Navn. Under ham var Lateranet et
Harem og Svirehus; med sin Faders og sine
egne Friller drak han Satans Skaal. Til Hjælp
mod Berengar II af Italien indkaldte han
Otto den Store, hvem han 962 kronede til
Kejser af det hellige romerske Rige. 963 lod
Kejser Otto ham afsætte, fordi han havde
brudt sine Løfter; han flygtede til Tivoli, men
kort Tid efter vendte han tilbage. Kort efter
døde han af et Slag, han havde faaet i
Tindingen, medens han havde Samleje med en
anden Mands Kone. — Johannes XIII
(965—72), Romer; Otto den Store gjorde ham til
Pave og holdt ham med Vaaben paa Skt Peter’s
Stol. — Johannes XIV (983—84); under det
Navn blev Biskop Peter af Pavia af Kejser
Otto II, hvis Ærkekansler han var, gjort til
Pave; men styrtet ved et Oprør døde han
som Fange i Engelsborg enten af Sult ell. af
Gift. — Johannes XV (985—96), Søn af en
romersk Præst, maatte hidkalde Kejser Otto
III til Hjælp mod Crescentius, han er den
første Pave, der har foretaget en
Helgenkroning. — Johannes XVI (XVII) (997—98),
en Græker fra Kalabrien, blev af Crescentius
gjort til Pave mod den kejserlige Pave
Gregor V, men Otto III styrtede ham, han blev
blindet og indespærret. — Johannes XVII
(XVIII) (13. Juni—7. Decbr 1003), ligesom
sin Efterfølger et Kreatur af Crescentius den
Yngre. — Johannes XVIII (XIX)
(1003—09). — Johannes XIX (XX) (1024—32),
Greve af Tusculum; skønt Lægmand naaede
han, som »alle Romeres Senator«, ved
Bestikkelse at komme paa Skt Peter’s Stol, og han
modtog alle Vielser paa een Dag, paa hvilken
Dag han ogsaa blev Rom’s Præfekt. Han var
lige ved at sælge Overhøjheden over Orientens
Kirke til Patriarken i Konstantinopel, stod i
Forbindelse med Cluniacenserne. Det var ham,
Knud den Store besøgte. — Johannes XXI
(1276—77), Portugiser og oprindelig Læge,
maaske er han den samme som Petrus
Hispanus, af hvem der haves en Række medicinske
og filosofiske Skrifter. Han var en Fjende af
Munkene og en Ven af Videnskabsmændene. —
Johannes XXII (1316—34), en
Haandværkersøn fra Cahors, havde været Kansler hos
Neapel’s Konge. Han residerede i Avignon og
er den mest typiske af de avignonske Paver;
Jurist og Finansmand. Han ordnede det
pavelige Kancelli og Kammer og bragte fast
System i disses mangfoldige Forretninger,
hvorved han reddede Pavestolen fra Fallittens Rand
og satte foreløbig Grænse for de underordnede
Embedsmænds Vilkaarlighed, men herved fik
Kurien ogsaa i det ydre helt og holdent
Karakter af en Finanshovedkasse for
Kristenheden. Han bekæmpede Ludvig af Bayern,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
