Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jojakim - Jojakin - Jókai, Maurus - Jokebed - Joki - Jokkaitshi - Jokohama - Joktan - Jokum - Jol - Jol ell. Kvann-jol - Jola - Jólablót - Jolaferd ell. Jolaskreid - Joliet - Jolin, Johan Kristofer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vilde intet høre derom, men da
Babylonerkongen Nebukadnesar nærmede sig, maatte han
dog underkaste sig. 3 Aar efter gjorde han
Oprør; Nebukadnesar sendte Skarer mest af
omboende Folk imod ham, men inden han selv
kom, var J. død 598.
J. P.
Jojakin [’jo.ja.’ki.n] (ell. Jekonja),
Jojakim’s Søn og Efterfølger i Juda, regerede kun
3 Maaneder; han maatte lide Følgerne af
Faderens Oprør mod Babylonerne.
Nebukadnesar rykkede frem og belejrede Jerusalem,
som snart maatte overgive sig (597). J., hans
Moder, nogle Tusinder af de rigeste Mænd og
et stort Bytte førtes til Babylonien. J. var
Fange til 561, da Nebukadnesar’s Efterfølger
Evilmarduk skænkede ham Friheden.
J. P.
Jókai [’jo.kåi], Maurus, ung. Forf., f. i
Komorn 19. Febr 1825, d. i Budapest 5. Maj 1904.
Han blev Advokat 1846, men hengav sig
udelukkende til Forfattervirksomhed og udgav s.
A. sin første
Roman
»Hétköznapok«
(»Arbejdsdage«). 1847 blev
han Redaktør
af Ugeskriftet
»Eletképek«
(»Livsbilleder«) og var i
Martsdagene
1848 iblandt de
litterære
Bannerførere for
Frihedsbevægelsen, men
maatte flygte
til Debreczin,
hvor han
redigerede »Esti
lapok«
(»Aftenblade«). 1849 ægtede han den berømte
tragiske Skuespillerinde Rosa Laborfalvi
(1820—86) og udfoldede siden den Tid en
overordentlig rig litterær Virksomhed, der tillod ham at
leve som uafhængig Rigmand dels paa sine
Villaer, dels i Budapest, idet han senere
genoptog sin politiske Virksomhed, dels som
stadigt Landdagsmedlem, dels som Redaktør af
Regeringsbladet »Nemzet« (»Nationen«). Han
var i Besiddelse af et ikke ringe humoristisk
Talent, der gav sig til Kende hist og her i
hans Romaner, men navnlig i hans 6 Bd
omfattende humoristiske Samlinger. Han var en af
de mest slagfærdige Rigsdagstalere og en
ualmindelig dygtig Redaktør. Men sin største
og videste Berømmelse skyldte han sine
mange Romaner, der udmærkede sig ved rig
Fantasi og spændende Fortælling, rigtignok ofte
paa Sandsynlighedens Bekostning. 1858 blev
han Medlem af det ungarske Akademi, 1860 af
Kisfaludy-Selskabet og 1878 Præsident for
Petöfi-Selskabet. Af hans Romaner kan særlig
freriihævea: (Titlerne i tysk Overs.) »Die weisse
Rose« (1854), »Ein ungarischer Nabob« (1856),
»Schwarze Diamanten« (1870), »Die Narren
der Liebe« (1873), »Der Goldmensch« (1873),
»Der Mann mit dem steinernen Herzen« (1874),
»Komödianten des Lebens« (1877), »Pater
Peter« (1881), »Die armen Reichen« (1881), »Ein
Frauenhaar« (1883), »Durch alle Höllen« (1884),
»Der Zigeunerbaron« (1885), »Beiche Arme«
(1891), »Die beiden Trenck« (1894). Desuden
politiske Digte i 2 Bd (1880) og forsk. dram.
Arbejder. — »Ausgewählte Schriften« (120
Hæfter, 1881—83). Paa Dansk er bl. a. udgivne
»Kærlighedens Narre«, »Guldmennesket« og »De
fattige Rige« (ved A. Damkier 1874—75).
(C. A. N.). C. B-s.
M. Jókai. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>