Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jolin, Johan Kristofer - Jolle - Jollebom - Jolly, Julius (tysk Statsmand) - Jolly, Julius (tysk Sanskritist) - Jolly, Philipp Gustav von - Jolne - Jolof - Jolo-Øer - Joly's Farvefotograferingsmetode - Joly's Fotometer - Joma - Jomard, Edme François
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lystspillene »En man av värld och en mand
av värde« (1846), »Min hustru vill ha roligt«
(1868). Desuden skrev han efter at være traadt
fra som Skuespiller adskillige Romaner:
»Affällingarne«, »Rosen bland kamelior« o. fl. Af
hans Værker udgaves til forsk. Tid 3 Serier
Fortællinger, Romaner og Teaterstykker — alle
i fl. Oplag.
O. Th.
Jolle (Søv.). 1) Tidligere Benævnelse paa
et lille aabent Fartøj med spidse Stævne og
forsynet med Sejl og Aarer, der kan betjenes
af en enkelt Mand. Benævnelsen J. omfatter
nu nærmest de mindre Typer af Skibsbaade,
indrettet til Roning med 2—4 Aarer og som
Regel forsynet med Sejl. J.-Roere kaldes i
Orlogsskibe de Folk, der ror J. Bergens J. er
en fra Bergen stammende J.-Type, let bygget
med høje, spidse Stævne. Hæk-J., kaldes en
J., der hænger i Jollebomme ud over Hækken.
Kanon-J. benævnedes de mindste
Ro-Kanonbaade, der var armerede med en Kanon, der
stod paa en Platform i Agterstævnen.
2) Et Tov, der farer gennem en enkelt Blok
(J.-Blok), og som bruges til at hejse og nedfire
mindre tunge Genstande, f. Eks. de lettere
Ræer og Stænger, og benævnes da efter vedk.
Genstand, saasom Bram-J. — Vaske-J. kaldes
i Orlogsskibe de J., der opsættes mellem en
Raa paa forreste Mast og Stævnen ell. mellem
Vantene til Ophængning af Folkenes Vasketøj.
C. B-h.
Jollebom, se Bom.
Jolly [∫å’li], Julius, tysk Statsmand
(1823—91), blev 1857 overordentlig Prof. i
Heidelberg og 1861 Ministerialraad i det badenske
Indenrigsministerium samt tillige Univ.’s
Repræsentant i 1. Kammer. Han hørte til det
nationalliberale Parti og fulgte 1863 Storhertugen
til Fyrstemødet i Frankfurt, hvor han
affattede dennes Erklæringer imod den stortyske
Politik. Da Baden Juni 1866 stillede sig paa
Østerrigs Side, tog J. Afsked, men blev en
Maaned senere, efter Preussens Sejr,
Indenrigsminister og Febr 1868 desuden
Førsteminister. Som saadan gennemførte han den ny
Folkeskolelov, borgerligt Ægteskab, Ændringer
i Forfatningen og 1870 Badens Indtrædelse i
det ny tyske Rige samt ledede derefter
»Kulturkampen« imod det kat. Præsteskab. Septbr
1876 afgik han fra Regeringen og blev
Præsident i Overregnskabsretten. 1871—76 var han
tillige Medlem af det tyske Forbundsraad.
E. E.
Jolly [∫å’li], Julius, tysk Sanskritist, f. 28.
Decbr 1849, siden 1877 Prof. i Sanskrit og
sammenlignende Sprogvidenskab i Würzburg;
1882—83 berejste han Indien og holdt Foredrag i
Kalkutta over ind. Retshistorie, som er hans
Hovedfag. — Værker: »Ein Kap. vergleich.
Syntax« (1872); »Gesch. des Infinitivs im
Indogerm.« (1873); »Die Sprachwissenschaft« (1874);
»Schulgrammatik u. Sprachwissensch.« (1874);
Ȇber die rechtliche Stellung der Frauen bei
den alten Indern« (1876); »Eine Reise nach
Ostindien« (1884 i »Deutsche Rundschau«,
XXXIX og XL); Tagore Law Lectures: Outlines
of an history of the Hindu Law of partition,
inheritance and adoption (1885); Afsnittet »Recht
und Sitte« i Bühler’s »Grundriss d. indoar.
Philologie« (1896); »Zur Quellenkunde der indischen
Medizin« (i »Zeitschr. d. deutsch. morgenl. Ges.«
1906); »Über eine Handschrift d. Dattārka« (i
»Sitzungsber. d. Bayer. Akad.« 1908); »Die
Adoption in Indien« (Festrede 1910); Overs. af
»Nāradīya Dharmaāstra« (1876); The Institutes of
Vishṋu (i Sacred Books of the East, VII, 1880);
Minor Lawbooks (i Sacred Books of the East,
XXXIII, 1889); Udg. af »Vishṋusmṛiti« (1881 i
Bibl. Ind.); »Nārada-smṛiti« (1385—86);
»Manuṭīkāsangraha« (1885—90); »Mānava
Dharmaçāstra« (1887) samt talrige Afh. i Tidsskrifter.
(S. S.). D. A.
Jolly [∫å’li], Philipp Gustav von, tysk
Fysiker, f. 26. Septbr 1809 i Mannheim, d. 24.
Decbr 1884 i München. Efter at have studeret
Fysik og Matematik i Heidelberg, Wien og
Berlin blev han Prof. i Heidelberg 1839—54,
derefter fra 1854 til sin Død i München. J. har
udført Forsøg over Endosmose, Temperaturen i
Bjergsøer, Luftarters Udvidelse, Tyngdens
Forandring med Højden og den atmosfæriske Lufts
Sammensætning. Han har skrevet »Anleitung
zur Differential- und Integralrechnung« (1846);
»Die Principien der Mechanik« (1852); »Die
Physik der Molekularkräfte« (1857)-
K. S. K.
Jolne (oldn. Jólnir), Navn paa Odin som
den, der kommer om Julen. Se Fester,
S. 915.
Jolof (Djolof, Wolof), Negerfolk i Vestafrika.
Deres Hjem strækker sig fra Kap Verde til
Mundingen af Senegal-Floden og over de
indenfor liggende Omraader. J. tæller næsten 1/2
Mill. Individer. De er kraftige, smukt byggede
Foik af udpræget Negertype og taler et Sprog,
som ikke synes beslægtet med noget andet
afrikansk Tungemaal. De ernærer sig ved
Jordbrug og Kvægavl og bor i Landsbyer, der
omgives med Palisader. Deres Arbejder som
Guldsmede er fremragende. Adel, Købmænd,
Gøglere og Slaver danner særlige Kaster. For en
stor Del er J. nu Muhammedanere, medens
andre er Kristne. Dog er der bevaret talrige
Mindelser om en ældre Dyredyrkelse. J. staar
under fr. Overhøjhed og er udmærkede
Soldater i den fr. Kolonihær.
K. B.-S.
Jolo-Øer, se Sulu-Øer.
Joly’s Farvefotograferingsmetode [∫å’lis-]
tilsigter at fremstille naturfarvede Fotografier.
Paa en pankromatisk Plade fotograferes der
gennem en Farverasterplade, der ved Hjælp af en
Maskine er forsynet med et System af meget
fine røde, grønne og blaa Linjer, der tjener
som Farvefilter. Paa hver Millimeter er der
omtr. 2 Serier Linjer. Efter det ved
Fotograferingen fremstillede Negativ laves et
Diapositiv, og naar dette anbringes paa rette Maade
over en Farverasterplade, lig den, igennem
hvilken der er fotograferet, vil man se et
Billede i tilnærmelsesvis naturlige Farver (se
Farvefotografi).
C. E. A.
Joly’s Fotometer [зå’lis-],
Paratin-Fotometret, se Fotometri.
Joma, se Arakan-J.
Jomard [зå’ma.r], Edme François, fr.
Geograf og Oldgransker, f. 17. Novbr 1777, d.
i Paris 23. Septbr 1862. J. blev Elev i École
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
