Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jónsson, Páll - Jónsson, Steingrímur - Jonstrup - Jonvalturbine - Jonzac - Jonæsen, Søren - Jón Ögmundarson - Joplin - Joppe - Jora - Joram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jónsson [’jo^un.så.n], Páll, isl. Stormand,
ovenn. M. J.’s Broder (c. 1535—98), var
Sysselmand, først i Tingösyssel, senere i
Isafjarðarsyssel. Han var godt begavet, og hans Digte er
ikke uden Interesse, men han var lunefuld og
sær. Han var en dygtig Jurist og er særlig
bekendt for sine Processer, der gav ham
Anledning til nogle af hans mange Udenlandsrejser.
B. Th. M.
Jónsson [’jo^un.så.n], Steingrímur, isl.
Biskop, f. 14. Aug. 1769, d. 14. Juni 1845, blev
Student 1788, siden i mange Aar Huslærer hos Biskop
Hannes Finnsson, cand. theol. 1803, var
1805—10 Lektor ved Latinskolen paa Bessastaðir,
derpaa Præst og fra 1824 Biskop over Island.
Han fik da sait igennem, at en biskoppelig
Residens med betydelig Bekostning opførtes paa
Laugarnes, omtr. 3 1/2 km fra Reykjavik. J. var
en praktisk Administrator og en dygtig Lærer.
Hans Yndlingsstudium var Genealogi og
Personalhistorie, og han efterlod sig store
genealogiske Manuskripter.
B. Th. M.
Jonstrup, Landsby i Værløse Sogn, Smørum
Herred, Kbhvn’s Amt, er især kendt fra det
der beliggende
Skolelærerseminarium, det ældste i Kongeriget. Seminariet, der
er oprettet paa Forslag af den saakaldte »store
Skolekommission« i Henh. t. kgl. Resol. af 25.
Juni 1790, havde først Hjemsted paa
»Blaagaard« ved Kbhvn, hvor det aabnedes 14. Maj
1791, men flyttedes 1809 fra Hovedstaden, især
fordi man troede dens Nærhed farlig for
Elevernes Sædelighed, til J., hvor man erhvervede
en Fabrikbygning, der lod sig indrette til
Formaalet. I de forløbne Aar (til 1921) er der fra
J. Seminarium udgaaet c. 2205 Lærere. Bl.
Seminariets Forstandere kan særlig nævnes
Konsistorialraad E. Wegner (1819—38) og
Etatsraad J. Jensen (1838—69). Dets nuværende
Forstander er cand. theol. S. V. Bredstrup.
Seminariet, der tidligere var et Internat, og
som endnu har Bolig til de fleste Elever, kan
modtage 90 Elever, som undervises gennem
tre Aarsklasser af Forstanderen og 6 faste
Lærere foruden en Faglærer i Tegning. (Litt.:
J. Jensen, »Historiske Efterretninger om det
blaagaard-jonstrupske Seminarium« [Kbhvn 1841
samt 1859]; A. Petersen, »Den jonstrupske
Stat« [1884]; Joakim Larsen, »Bidrag til
den danske Folkeskoles Historie 1784—1818«
[1893]).
(Fr. Th.). H. A. S.
Jonvalturbine [зå’val-], se Vandhjul.
Jonzac [зå’sak], By i det vestlige Frankrig,
Dept Charente-Inférieure, Arrond. J., ligger
ved Charentes Biflod. Seugne og har c. 2500
Indb. Paa en Klippe ligger et gl. Slot, der nu
bruges som Raadhus og Underpræfektur.
Handel med Vin og Cognac.
G. Ht.
Jonæsen, Søren, dansk Præst og
Salmedigter, f. i Aarhus 14. Apr. 1656, d. i Roskilde
27. Maj 1717, blev 1691 Præst ved Roskilde
Domkirke. S. A. fik han, der tidligere havde
gjort sig bekendt som Digter (1680 udgav han
en versificeret Overs. af Profeten Jonas),
Befaling til at udarbejde en Kirkesalmebog, efter
at man havde frataget Kingo dette Hverv.
Heller ikke J.’s Udkast blev dog antaget. Han har
ingen originale Salmer skrevet, men bl. hans
Overs. er adskillige vellykkede, der vidner om
en virkelig Digterbegavelse (»I Døden Jesus
blunded«, »Gud Helligaand i Tro os lær«).
(J. P. B.). A. Th. J.
Jón Ögmundarson [jo.n-], isl. Biskop, d,
1121, var den første Biskop paa Hólar
(1106—21). Han nedstammede fra den berømte
Siðu-Hallr og tilhørte de bedste Slægter. Sin
gejstlige Opdragelse fik han hos Biskop Isleifr; for
yderligere at uddanne sig rejste han til Rom.
Som Biskop var han meget streng, saa at han
bl. a. af alle Kræfter søgte at udrydde alle
Skikke o. l., der kunde minde om Hedenskabet.
Saaledes forfulgte han de Ugedagsnavne, hvori
der var Gudenavne (Torsdag blev til
»Femtedag« o. s. v.), og han havde vistnok Held med
sig. Paa sit Bispesæde oprettede han en Skole
for Gejstlige, der fik stor Bet. J. Ö. var en lærd
og begavet Mand og en Personlighed, men
noget snæversynet. Tidlig fik han Helgenry, og
mange var hans Jærtegn. Intet Under, at han
blev gjort til Helgen (i Slutn. af 12. Aarh.) af
Folket selv. Hans Saga er skreven af
Gunnlaugr Munk paa Latin. Oversat haves den i et
Par Bearbejdelser, den er udgiven i
»Biskupasögur«, I. (Litt.: F. Jónsson, Hist. Eccles.,
I; samme, »Litt. Hist.«, II).
F. J.
Joplin [’dзåp£in], Baneknudepunkt i U. S.
A., Stat Missouri, med talrige Smeltehytter for
Omegnens rige Bly- og Zinkgruber. (1910)
32073 Indb.
G. Ht.
Joppe, se Jaffa.
Jora, 315 km lang Biflod i venstre Bred til
Kura i Transkaukasien, udspringer i Nærheden
af Bjerget Borbalo og optager i venstre Bred
Alasan.
M. V.
Joram [jo.’ra.m], 1) Konge i Israel i 9. Aarh.
f. Kr., Achab’s Søn, Efterfølger af Broderen
Achazia. Han søgte at udvide sit Herredømme
over Moab, muligvis for derfra at angribe det
israelitiske Gilead, som stod under Aramæerne.
Han ledsagedes paa Toget mod Moab af Juda
Konge Josafat, der stod i et Slags Vasalforhold til
ham. Angrebet førtes S. om det døde Hav med
Støtte af det afhængige Edom. Fl. moahitiske
Byer faldt; da ofrede Kong Mesa sin Søn til
Kemosh, og nu sejrede Moabitterne. Siden
lykkedes det J. at erobre Ramot i Gilead fra
Aramæerne; men under den videre Kamp, i
hvilken Achazia af Juda var hans Hjælper, blev
han saaret og trak sig tilbage til Jizreel. Nu
rejste Jehu Oprøret efter Tilskyndelse af Elisa
og dræbte J. med en Pil, da han drog ham i
Møde uden for Jizreel. J. skal have gjort visse
Indgreb i den af hans Fader og Moder indførte
Ba’alkult, men dadles i øvrigt af Kongebogen
for sin Kultus (2. Kong. 3,9).
2) Konge af Juda i 9. Aarh. f. Kr., Josafat’s
Søt og Efterfølger. Faderens venlige Forhold
til Achab bekræftedes ved J.’s Ægteskab med
hans Datter Atalia, som virkede for den i
Nordriget udbredte Ba’alkult. J. var ingen kraftig
Hersker. Edom rev sig løs jog afskar Juda fra
Forbindelsen med Havet mod S. Byen Libna
paa Kystsletten gjorde Oprør, og Krønikebogen
fortæller om Plyndringstog af Arabere og
Filistre (2. Kong. 8,16—24).
J. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
