Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 164 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jorat - Jord (i nord. Mytologi) - Jord (se Jordbund og Jorden) - Jordaens, Jacob - Jordafgift - jordagtig - Jordakse - Jordan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jorat [зå’ra], skovrig Højslette i det
sydvestlige Schweiz i Kanton Waadt NØ. f.
Lausanne, danner Vandskellet mellem
Neufchatel og Genfersøen, sænker sig svagt mod
N., medens den mod S. falder stejlt af mod
Genfersøen. Middelhøjden er 600 à 700 m o.
H. Mont Pèlerin, NV. f. Vevey, naar 1084 m.
Navnet J. er af keltisk Oprindelse og betyder
ligesom Jura Skov.
G. Ht.

Jord, i nord. Mytologi opfattet som en
kvindelig Guddom, af Jætteslægt og dog
henregnet til Asynjerne, Moder til Thor og altsaa
Odin’s Elskerinde (jfr. Fjörgyn). Men
hverken nævnes der nogen Dyrkelse af hende, ell.
hun optræder personlig i Gudernes Kreds; fra
Oldengelsk kendes derimod en Paakaldelse af
hende (»Hil være dig Jord, Mændenes Moder«
o. s. v.). J. tænktes som Middel mod
Trolddom af forsk. Art.
(A. O.) G. K-n.

Jord, se Jordbund og Jorden.

Jordaens [’jårda.ns], Jacob, flamsk Maler,
f. i Antwerpen 1593, d. smst. 1678, Elev og
Svigersøn af Rubens’ Lærer Adam van Noort
(men ikke, som ofte anført, Elev af Rubens).
Hans
grovkornede, flamske
Natur blev
ikke poleret ved
nogen Rejse til
Italien. Han
staar til
venstre for
Rubens, som van
Dyck staar til
højre, er
plumpere, kaadere,
forherliger
endnu langt
massivere
Bjerge af Kød,
men bedaarer
ved sin friske
Oprindelighed
og sit
sprudlende gode Lune, i de bedste af sine Billeder
desuden ved en straalende Rigdom og Pragt i
Farven. Til hans mest glansfulde
Ungdomsværker hører Billederne i Bryssel af
»Frugtbarheden« og »Pan, der forfølger Syrinx«,
desuden det kæmpestore Billede i Kbhvn’s
Kunstmuseum, trods nogle bibelske Sidefigurer
fra gl Tid betegnet som »Færgebaaden til
Antwerpen«. Til hans gode Arbejder hører i
samme Samling Billederne af »Susanne i Badet«
og »Nymferne med Overflødighedshornet«; et
af hans fortrinligste og ejendommeligste
Værker ejer Sthlm i den djærve og muntre
Fremstilling af Kong Kandaulus’ Hustru. Foruden et
imponerende Antal af anselige Alterværker,
mytologiske, hist. ell. allegoriske Fremstillinger og
gode Portrætter, som Familiebilledet i
Prado-Mus., har han i ypperlige Genrebilleder med
legemsstore Figurer atter og atter varieret de
samme Motiver, Bønnekongens Fest, Satyren
hos Bonden, »Som de Gamle synger, piber de
Unge«. Æret og anset som Kunstner modtog
han jævnlig betydelige Bestillinger fra
fremmede Fyrstehoffer; til Slottet »het Huis ten
Bosch« ved Haag har han malet det dekorative
Kolossalbillede af »Prins Frederik Hendriks
Apotheose«. Som ivrig Protestant var han i
Antwerpen udsat for nogle Fortrædeligheder og
fik sin Grav i Holland. (Litt.: Max
Rooses, »J.’s Leben u. Werke« [1910]; P.
Buschmann, »Jacob J.« [1905]).
Karl Madsen.

J. Jordaens.

Jordafgift kaldes i Norge en Afgift, som
svares af visse Landejendomme, der tidligere
var beneficeret Gods. Ejendomme, som blev
udlagt til militære og civile Embedsgaarde, var
de første, som blev paaheftet J., til Erstatning
for den Indtægt, de tidligere havde givet
Beneficiarius. Fra 1821 af begyndte man at sælge
det beneficerede Gods. J. blev da paaheftet de
solgte Ejendomme som en aarlig Afgift efter
flg. Regler: J. skulde beregnes til Værdien af
alle den tidligere Lejlændings aarlige Afgifter
(Landskyld, Tredieaarstage, Skydsfærd m. m.)
samt dertil Tyvendedelen af Bygselsummen.
Hvor ikke hele Afgiften før var bestemt i
Korn, indførte man nu Beregningen af J. i
Penge, men omsatte den derpaa i Byg efter
Middeltallet af Kapiteltaksten for vedk.
Bispedømme i de 20 Aar fra 1788 til og med 1807.
Alligevel skulde J. betales i Penge, og for hver
Betalingstermin maatte Bygget saa værdsættes
efter Middeltallet af de næst foreg. 10 Aars
Kapiteltakst. Fra omkr. 1850 blev dette
forandret. Aarlig J. blev ikke længere paalagt de
Ejendomme, som solgtes. Men til Gengæld skulde
ved hvert Salg det til J. svarende Kapitalbeløb
indbetales i Jordafgiftsfondet, som
blev oprettet ved L. 24. Septbr 1851; af dette
Fond udbetales den Erstatning, Beneficiarius
skal have. Ældre J. kan indløses ved at
indbetale til Fondet det 24-dobbelte af den aarlige
Afgift.
K. Ø.

jordagtig (om Mineraler og Bjergarter),
bestaaende af Pulver ell. sandagtige Partikler,
som er usammenhængende ell. daarlig
sammenhængende.
(N. V. U.). O. B. B.

Jordakse, den Akse, hvorom Jorden roterer.

Jordan [hebraisk jar’de.n, græsk Jordanes
ha-], nu kaldet esh-sheri’a el-kebira (»det
store Vandingssted«), er Palæstinas
største Flod; den løber i Dalen, der S. f.
Gennesaret Sø kaldes el-ghror, af Israelitterne
kaldet ha-’araba, som danner et Led i den dybe
Sænkning, der strækker sig mellem Libanon
og Antilibanon, og S. paa til det røde Hav.
J. udspringer i Egnen om Antilibanon og
Hermon. Fra Banias S. f. Hermon stammer et
af Hovedløbene, der strømmer mod SV. og N.
fra modtager Leddan, som udspringer fra
den vulkanske Høj tell-el-qadi. Kort efter
forenes den med Hasbani, som vælder ud fra
Vestsiden af Antilibanon og løber mod S.
langs Dalen merdj ajjun, fra hvis vestlige Rand
den optager Bifloden Derdera. Den saaledes
opstaaede J. løber nu mod S. gennem en lille
Slette, hvis sumpede Grund er bevokset af et
uigennemtrængeligt Krat af Rør og Papyrus,
hvori et rigt Fugleliv udfolder sig. Den løber
nu igennem den lille Hule-Sø, der kun ligger
2 m. u. H., og derfra gennem stejle
Basaltklipper til Gennesaret (s. d.), 208 m
under Havet. Paa denne Strækning krydses

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>