Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordanalyse - Jordanes - Jordanit - Jordarbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af, hvor stor en Del af de forefundne
Næringsstoffer der er tilgængelig for Planterne. Størst
praktisk Bet. har J. derfor ved at give
Oplysning om, hvilke af Planternes Næringsstoffer
der eventuelt mangler, og finder derfor ogsaa
en fortrinsvis Anvendelse paa ensidige Jorder,
saasom Mosejorder. Ved mere omfattende
Jordbundsundersøgelse med Henblik paa
Plantedyrkningen spiller Undersøgelse af Jordens
mikrobiologiske Forhold en fremtrædende Rolle.
(Litt.: Harald R. Christensen i
»Landbrugets Ordbog«, 1. Udg. II [Kbhvn 1911];
samme, »Landøkon. Jordbundslære« [Kbhvn
1917]; samme, »Studier over
Jordbundsbeskaffenheden etc.« [Kbhvn 1914]).
K. H-n.
Jordanes (mindre rigtig Jornandes), hist.
Forf. af gotisk Byrd, f. c. 500. Han har
efterladt et vigtigt Kildeskrift om Goterne De
origine actibusque Getarum og en Udsigt over
Verdenshistorien til 562 e. Kr. De regnorum
successione, begge udgivne af Mommsen i
Monumenta Germaniæ historica.
G. S-e.
Jordanit, et blygraat, metallisk Mineral af
Sammensætningen Pb4As2S7 (Svovl, Arsen og
Bly), forekommer i monokline Krystaller i
Dolomit i Binnenthal i Wallis.
(N. V. U.). O. B. B.
Jordarbejde omfatter alle de Arbejder, der
er nødvendige, naar man ved Udgravning,
Flytning og Paafyldning af Jord vil tilvejebringe en
varig ell. midlertidig Omdannelse af
Jordoverfladen i en bestemt Hensigt, f. Eks. Planering
af et Areal til Dyrkning ell. Bebyggelse,
Gennemførelse af en Færdselsvej med svage
Stigninger og god Vandafledning, Udførelsen af et
Dige, Kanal, Havnebassin e. l. permanente
Anlæg, Interimsarbejder som Brønde til
Jordundersøgelse, Rendegravninger til Ledningsarbejde,
Minegange til Sprængninger og blandede
Arbejder som f. Eks. Grundudgravninger, hvor i
Reglen en Del af Jorden tilbagefyldes om de
udførte Fundamenter, medens Resten maa
bortføres til anden Anvendelse, ofte til Losseplads
paa lavtliggende Terrain, der i Tidens Løb
opfyldes og saa udnyttes til Bebyggelse.
Ved Udførelsen af en Kanal ell. et Bassin, er
det Udgravningen, der har Bet. for Anlægget,
medens Fylden maa »sættes ud« i en
Sideaflejring, hvis den ikke kan faa nyttig
Anvendelse til andet Øjemed.
Ved Bygning af et Dige er det Paafyldningen,
som tjener Formaalet, og Fylden til Diget maa
»sættes ind« fra en Fyldgrav.
Udgravning af en Landkanal langs en
Inddæmning og Opførelsen af Beskyttelsesdiget mellem
Landkanalen og Inddæmningen viser et
Eksempel paa sideordnede nyttige Anvendelser af
Udgravning og Paafyldning, hver til sit Formaal.
Et andet Eksempel viser Udgravning af
Havnebassin og Opfyldning af Kajplads, hvorved dog
bemærkes, at det er en stiltiende Forudsætning
for at betragte en Udgravning som et J., at
den kan udføres tørt, eventuelt under
Tørlægning, medens Opgravning af Fyld under Vand
betegnes som Opmudrings- ell.
Uddybningsarbejde; den derved vundne Fyld benyttes ofte
til Opfyldning som ved alm. J.
Ved Anlæg af Færdselsveje bruges den Jord,
man vinder ved Gennemskæring af Bakker til
Fremstilling af Vejdæmninger over Dalene,
saaledes at Udgravning og Paafyldning begge
tjener samme Formaal, og kan man afstemme
Arbejdet saaledes, at man faar »Udligning«, d. v.
s. at Fylden fra Gennemskæringerne netop
bliver tilstrækkelig til Bygning af Dæmningerne,
bliver den samlede Jordmængde, der skal
udgraves, saa lille som muligt, og Arbejdet af den
Grund billigt. Gennemførelsen af
Udligningsprincippet kan dog medføre, at Flytteafstanden
for Jorden bliver meget stor, saa det bliver
billigere at udsætte Jord fra Gennemskæringerne
paa visse Steder til Sideaflejringer, der
eventuelt kan bruges til at give nærmeste Dæmning
en større Bredde, og at indsætte Jord i
Dæmningerne fra Sideudgravninger, der ofte formes
som en Udvidelse af Grøfterne langs
Dæmningerne. Ved Udligning bliver baade
Jordmængden og Ekspropriationsarealet relativt lille, men
Flytteafstanden stor; ved Ind- og Udsætning af
Jord formindskes Flytteafstanden, men
Jordmængden og Arealerhvervelsen vokser, og til
rigtig Afstemning kræves nøjagtige Forarbejder.
Forarbejderne maa dels gaa ud paa
Opmaaling og Nivellement til Bestemmelse af Længde-
og Højdeforhold, dels paa en Grundundersøgelse
saavel af Jordens Kvalitet i Udgravningerne
som af Terrainets Bæreevne paa de St., hvor
der skal bygges Dæmninger.
Omfanget af Forarbejderne bliver forsk. efter
Arbejdets Størrelse og Art.
Ved smaa Planeringsarbejder paa dyrket
Jord bygges hele Arbejdet paa Ejerens nøje
Kendskab til Arealet, og egl. Forarbejder
udføres slet ikke. Jorden løsnes ved Pløjning og
Udgravning, Transport og Spredning foregaar
med Muldsluffer trukne af Heste, idet hele
Arbejdet udføres paa Øjemaal af Gaardens
sædvanlige Arbejdsstyrke.
Ved større Planeringsarbejder bestaar
Forarbejderne i Opmaaling af Arealet og Udførelse
af et Fladenivellement, saa Højderne kan
angives ved Horizontalkurver. Den nye Højde
angives ved nye Horizontalkurver, hvis
Skæringspunkter med de opr. Kurver bestemmer
Grænserne mellem Afgravning og Paafyldning,
medens Arealerne mellem de gl. og nye Kurver
af samme Højde kan hruges til Beregning af
Jordmængderne.
Ved Vej- og Jernbaneanlæg udfører man først
et foreløbigt Projekt, hvor alle Længder og
Højder tages fra et godt eksisterende Kort med
Højdekurver, hos os Generalstabskortene; man
undersøger de forsk. Muligheder for Anlægget
for at vælge den bedste paa Grundlag af
omtrentlige Jordberegninger og Overslag. I ukendt
Terrain, som ikke er kortlagt og nivelleret,
skaffer man sig et Grundlag for det foreløbige
Projekt ved Rekognosceringer, hvorved
Hovedpunkternes Beliggenhed og Højdeforhold
fastslaas ved Tachymetri, d. v. s. Hurtigmaaling,
til Vurdering af de forsk. Muligheder, som
Terrainforholdene byder for en Løsning af
Opgaven.
Naar Anlæggets Hovedtræk er bestemt ved det
foreløbige Projekt, udstikker man Vejens ell.
Banens Midtlinie i Marken og afpæler den i
Punkter med 100 m Afstand — og ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
