Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jorden (terra) - Jordfald - Jordfarver - Jordfjerne, se Apogæum - Jordforbedringsmidler - Jordfysik, se Geofysik - Jordfællesskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa de forsk. Dele af J., der er saaledes langt
mere Hav paa den sydlige end paa den
nordlige Halvkugle, ligesaa paa den vestlige mere
end paa den østlige, og drager man en Storcirkel
gennem Vestsiden af Amerika og Østsiden af
Asien, deler man J. i to Halvkugler, af hvilke
den ene er aldeles overvejende oceanisk,
medens den anden omfatter saa godt som alle de
store Landmasser. Disse bestaar af tre
Kontinenter: den Gamle Verden, den ny
Verden og Australlandet, men alm. adskiller man
dem i 5 Verdensdele: Europa (9913000
km2), Asien (44310000 km2), Afrika
(29820000 km2), Amerika (36102000 km2)
og Australien (8962000 km2). Ved disse
Landmasser deles Havet atter i 3 større
Underafdelinger, Oceanerne, nemlig Det
Store eller Stille Ocean (c. 180 Mill.
km2), det Atlantiske Ocean (c. 106
Mill. km2) og det Indiske Ocean (c. 75
Mill. km2), samt talrige Middelhave og
Randhave. Gennemsnitsdybden af Havet anslaas til
c. 3680 m, dog saaledes at Oceanerne
gennemgaaende er dybere end Middel- og
Randhavene (det Store Ocean 4100 m, det
Atlantiske Ocean 3860 m, det Indiske Ocean 3930
m); den endnu (1921) største maalte
Havdybde er 9790 m (i det Store Ocean paa 9°
56′ n. Br. og 126° 50′ ø. L. Grw.). Landets
Gennemsnitshøjde er betydelig mindre, kun
beregnet til 700 m (Europa 300, Asien 950,
Afrika 650, Amerika 680, deraf Nordamerika
700, Sydamerika 650, og Australien 280, med
Polynesien 350). Af hele Fastlandet er c. 53
% Lavland (ɔ: lavere end 200 m) mod c. 47
% Højland. Den største Højde er
Gaurisankar i Himalaya (8840 m), den største
Depression er Jordandalen (÷ 334 m).
Angaaende Planternes og Dyrenes
Udbredelse paa J., se Plante- og
Dyregeografi.
J.’s Befolkning anslaas (1920) til c.
1718 Mill., men da endnu store Strækninger
af J. er daarlig undersøgt ell. mangler blot
nogenlunde paalidelige Folketællinger (det indre
Afrika, Kina, Ny Guinea o. a.), kan de her
anførte Tal ikke gøre Fordring paa fuld
Paalidelighed. Befolkningen er meget ulige fordelt
over J.’s Landmasser; de tættest befolkede
Egne er Vest- og Mellemeuropa, Ægypten,
Forindien, Kina, Japan, Java og de østlige
Nordamerikanske Fristater; særlig tyndt
befolkede Egne er alle Polarlandene, Sibirien,
det store Ørkenbælte gennem den gl. Verden
(Sahara, Arabien, Turan, Østturkestan,
Mongoliet), Britisk Nordamerika, det indre af
Sydamerika og Australien. Befolkningen fordeler
sig paa de forsk. Verdensdele saaledes (1910):
Europa 462 Mill. (47 paa 1 km2, 27,8 % af
J.’s samlede Befolkning), Asien 895 Mill. (20
paa 1 km2, 52,3 %), Amerika 206 Mill. (4,9 paa
1 km2, 11,6 %), Afrika 146 Mill. (5 paa 1 km2,
7,8 %), Australien 8,2 Mill. (0,9 paa 1 km2, 0,5
%). Efter Racerne falder 887 Mill. (53,2 %)
paa Eranerne, 510 Mill. (30,6 %) paa
Mongolerne, 108 Mill. (6,6 %) paa afrikanske
Negre, 62 Mill. (3,8 %) paa Dravidaerne, 49
Mill. (2,9 %) paa Malajo-Polynesiere, 46 Mill.
(2,7 %) paa Amerikanere og Blandinger, og 3
Mill. (0,2 %) paa Papuaer-Australnegre. Bl.
Religionerne er Kristendommen den folkerigeste
med 590 Mill. (35,4 %), derefter Buddhismen
(Shintoismen) med 424 Mill. (25,4 %),
Muhammedanismen med 235 Mill. (14,1 %),
Hinduismen (Brahmalæren) med 230 Mill. (13,8
%) og Jødedommen med 12 Mill. (0,7 %) samt
forsk. mindre, hedenske Religioner med 174
Mill. (10,6 %).
C. A.
Jordfald. Hvor Undergrunden bestaar af
Kalk, Gips, Stensalt, e. l. opløselige Bjergarter,
kan der danne sig Hulheder i den, ved at det
nedsivende Overfladevand opløser Partier af
den. Naar Loftet i en saadan Hulhed er blevet
saa svagt, at det ikke kan bære Trykket af de
overliggende, løse Jordlag, styrter det ind, der
foregaar et J., og der danner sig da paa
Overfladen en tragtformig Hulhed, et
Jordfaldshul. I Danmark kendes J. især paa
Møen og i Thy. I den sidstnævnte Egn ledes
ofte Vandgrøfterne hen til Jordfaldshuller, og
selv under heftige Regnskyl forsvinder Vandet
straks gennem de underjordiske, hule Rum. I
Udlandet kendes de især i Harzen, Thüringen,
Württemberg, Bayern, Krain, Illyrien og
Dalmatien.
(V. M-n.) J. P. R.
Jordfarver kaldes saadanne Farvestoffer,
som vindes af jordagtige Mineraler (Okker,
Grafit, Ler, Kridt o. l.). Den naturlige Farve
kan ofte modificeres ved en Brænding ved
højere eller lavere Varmegrad. J. er f. Eks.
Bolus, Grønjord, Kridt, Okker, Sortkridt.
(N. V. U.) O. B. B.
Jordfjerne, se Apogæum.
Jordforbedringsmidler, Materialer, der
paaføres Jorden for at forbedre dennes fys. og
mikrobiologiske Forhold. Da de tillige ofte har Værdi
p. Gr. a. deres Indhold af Plantenæring, kan der
ikke drages nogen skarp Grænse mellem J. og
Gødningsmidler. Staldgødning, Tang, Løv og en
Mængde forsk. Affaldsstoffer af vegetabilsk ell.
animalsk Oprindelse kan saaledes øve
betydelig Virkning i begge Retninger, idet disse
Materialer foruden at bringe Jorden et større ell.
mindre Tilskud af Plantenæring tillige navnlig
bidrager til at forøge dens Indhold af
Muldstoffer. Kalk og Mergel har ligeledes en flersidig
Virkning, da de ved Siden af at forsyne Jorden
med den for Planternes Ernæring fornødne
Kalk (for Mergelens Vedk. ofte tillige med Kali,
Fosforsyre m. m.) tillige bidrager til at
fremme Formuldningen, Salpetersyredannelsen o. a.
kem. og fysiol. Processer i Jorden, ligesom de
ogsaa kan indvirke paa dennes mek. og fys.
Tilstand. Som J. anvendes Sand og Ler paa
humusrige Jorder (Mosejord), Humus paa
muldfattige Jorder, Sand, Kalk og Humus paa stive
Lerjorder, Ler og Humus paa magre
Sandjorder o. s. v. Som Helhed maa det Materiale,
der anvendes som J., have modsatte fysiske
Egenskaber af den Jord, som skal forbedres
dermed, idet dens Ensidighed delvis skal
ophæves derved.
K. H-n.
Jordfysik, se Geofysik.
Jordfællesskab. Det er undertiden blevet
hævdet, at Ejendomsretten m. H. t. Jord
overalt er begyndt som en kollektiv Ret, d. v. s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
