Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jordreform. Ved J. forstaar man
Lovgivningsforanstaltninger til Ændring af Jordens
Fordeling i Brug, idet der først og fremmest
tænkes paa Landbrugsjorden. Mere omfattende
bruges Betegnelsen J. ogsaa om den af Henry
George foreslaaede Inddragelse af Jordrenten
ved en Grundskyld til Afløsning af Skatterne.
Denne J. skal imidlertid ikke omtales nærmere
her. Ligeledes bruges Betegnelsen ogsaa
undertiden om Reformer i Besiddelsesformen. Se
herom Landboreformer.
Spørgsmaalet om, hvilken Fordeling af
Landbrugsjorden der er den bedste, kan besvares
ud fra politiske, ligesom ud fra
økonomiske ell. sociale Synspunkter og har derfor
fundet forsk. Besvarelse til forsk. Tider og i
forsk. Lande. Ud fra politiske Synspunkter kan
efter Omstændighederne Bevarelsen ell.
Opnaaelsen af en bestemt politisk Magtfordeling i
Samfundet, fiskale, skattepolitiske Hensyn,
militære ell. nationale Hensyn give Motiver til
Lovgivningsforanstaltninger enten til Bevarelsen af
en given Jordfordeling ell. til Ændringer i den
ønskede Retning.
Hvilken Jordfordeling der økonomisk set er
den bedste, vil i første Rk. som væsentligt
udefra givne Faktorer være bestemt dels af den
fordelagtigste Produktionsretning i Landbruget,
dels af Betingelserne for Tilvejebringelsen af
fremmed lønnet ell. ulønnet Arbejdskraft, men
i anden Rk. tillige af Brugernes forsk.
Dygtighed, den herskende Driftsorganisation og
den herskende Jordfordeling i Landbruget.
Socialt set vil en Deling af Jorden i saa mange
selvstændige Brug som muligt, hvis den er
økonomisk mulig, i Almindelighed være ønskelig,
fordi Storbruget indfører en Spaltning i
Samfundet mellem en faatallig velhavende
Driftsherreklasse og en talrig besiddelsesløs
Landarbejderstand, der sædvanlig maa nøjes med
meget ringe Livsvilkaar, og som ved
Indvandring til Byerne rekruterer disses
Industriproletariat og bidrager til at trykke
Lønniveauet i Byerhvervene.
I den sidste Menneskealder har i Europa de
ydre Betingelser for Smaabruget været
gunstige, idet Kornavlen, der særlig egner sig for
Storbruget, p. Gr. a. den oversøiske
Konkurrence blev mindre rentabel end
Forædlingsvirksomheden, medens samtidig Udvandringen
saavel som Industriens Efterspørgsel efter
Arbejdskraft gjorde det vanskeligere og dyrere
for Storbruget at faa tilstrækkelig fremmed
Arbejdskraft. Samtidig har almene sociale
Synspunkter trængt sig stærkere og stærkere
i Forgrunden, navnlig fordi man er naaet til
Erkendelse af, at der er en vis Sammenhæng
mellem Jordfordelingen i Landbruget,
Tilvandringen til Byerne og Arbejdernes Lønvilkaar
og sociale Stilling i de andre Erhverv.
Resultatet har været, at en stærkere Bestræbelse
har gjort sig gældende i forsk. Landes
Lovgivning for at fremme Udstykningen og
Oprettelsen af mindre Brug. Disse Bestræbelser ytrer
sig dels i Løsningen af legale Hindringer for
Udstykning og Arvedeling af større Brug, dels
i positive Foranstaltninger til Oprettelse af
nye Brug. Til at begynde med har de hertil
sigtende Lovgivningsforanstaltninger haft en
ret begrænset social Karakter, idet de
væsentligst tilsigtede ved at forbedre Landarbejdernes
Kaar og ved at stedbinde disse ved Besiddelsen
af en lille Jordlod at sikre de større Brug den
nødvendige Arbejdskraft, men senere er dette
Hensyn til de store Brug faldet bort, og
Formaalet er blevet at gøre Landarbejderne til
selvstændige Landbrugere, og ved Oprettelsen
af det størst mulige Antal smaa selvstændige
Jordbrug i videst muligt Omfang at skabe
Betingelser for, at Landbefolkningens
Fødselsoverskud kan finde lønnende og selvstændig
Beskæftigelse i Landbruget, saaledes at
Indvandringen til Byerne formindskes.
Det Offentliges Støtte til Oprettelse af
Smaabrug ydes dels ved Fremskaffelse af Jord paa
forsk. Vis, ved at Jord i offentlig Eje stilles til
Raadighed, ved Formidling af ell. dog Hjælp
ved Jordindkøb ell. ved. Ekspropriation fra
større Brug, dels ved Hjælp til Brugeren til
Køb af Jorden, Opførelse af Bygninger og
Anskaffelse af Besætning, i Form af direkte
Tilskud, Laan, eventuelt til lav Rente, der faktisk
betyder et direkte Tilskud, ell. ved
Laanegaranti og Laaneformidling, ligesom Afgifter
ved Ejendomsoverdragelse og Behæftelse i
Reglen ikke opkræves ved Oprettelsen.
Støtte ydes i Alm. kun til Oprettelse af
Smaabrug: Arbejderbrug ell. selvstændige Jordbrug.
Den fastsatte Maksimums- og
Minimumsstørrelse — efter Areal ell. Værdi — er bestemt
af, om Formaalet har været at skabe
selvstændigt Brug ell. kun at skabe bedre Livsvilkaar
for Landarbejdere og sikre de større Brug
Arbejdskraft, og karakteriserer derfor Lovene. I
nyere Love er der undertiden fastsat, at
Brugene skal være store nok til at ernære en
Familie. Adgangen til det offentliges Støtte er
som Regel for Smaabrugenes Vedk. begrænset
til ubemidlede Personer, beskæftiget ell.
tidligere beskæftiget i Landbruget.
Besiddelsesformen for de ny Brug varierer.
Yderpunkterne repræsenteres af Selveje og
offentlig Fæste. En Mellemstilling indtager de
Brug, der efter de danske Jordlove af 1919
oprettes paa Jord i offentlig Eje, samt til en
vis Grad ogsaa de tyske Rentegaarde.
Sædvanlig vil det være sikret, dels at Brugene
opretholdes som selvstændige Brug, dels at det
offentliges Støtte ikke ved Overdragelse kommer
mere bemidlede til Gode.
I Danmark er den første Lov om
Tilvejebringelse af Jordlodder til Landarbejdere af
24. Marts 1899, hvis Principper ikke væsentligt
er forandret ved den Rk. senere Love, der
slutter sig hertil, den sidste af 22. Juni 1917,
jfr. L. af 6. Maj 1921. Ved de senere Love »om
Oprettelse af Husmandsbrug« har de
væsentligste Forandringer knyttet sig til
Bestemmelserne om Størrelsen af de Brug, til hvis
Oprettelse Staten yder sin Støtte. Efter Loven af
1899 ydedes Støtte kun til Oprettelse af Brug
med 3 1/2—5 Tdr Land Middeljord og til en
samlet Pris med Bygninger, Besætning og
Inventar af kun undtagelsesvis over 4000 Kr.
Disse Brug var i Alm. for smaa til at kunne
beskæftige ell. ernære en Familie. Loven af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
