Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
30. Apr. 1909 ophævede Højestegrænsen for
Arealets Størrelse og satte Højestegrænsen for
Laaneværdien til 6500 Kr, ell., hvor Egnens
Jordpriser er særlig høje, 8000 Kr. Ved Lov af
13. Juni 1914 blev Grænsen forhøjet til 8000 Kr
og 10000 Kr, og ved L. af 22. Juli 1917 til
10000 og 12000 Kr, og endelig er ved Loven af 6.
Maj 1921 Maksimum for Laaneværdien forhøjet
til 22000 Kr. P. Gr. a. Prisstigningen svarer
Forhøjelsen af den tilladte Laaneværdi dog
kun til en væsentlig mindre Forøgelse af
Brugets Størrelse. Medens Statens Støtte efter de
tidligere Love var begrænset til Ydelse af et
Statslaan paa 9/10 af Laaneværdien, ganske vist
til en forholdsvis moderat Rente, indeholder
den sidste Lov, foranlediget af Stigningen i
Byggeomkostningerne, en Bestemmelse om, at
6/10 ydes som Laan, 3/10 som egl. Statstilskud.
Adgang til at faa Statshusmandsbrug er bl. a.
betinget af at have ernæret sig ved
Landarbejde i fire Aar efter 18 Aars Alderen samt
at eje de fornødne Midler, men ikke
tilstrækkelige Midler, til selv at kunne skaffe sig et
tilsvarende Brug. Kvinder har Adgang.
Ansøgninger om Laan indsendes gennem vedk.
Kommunalbestyrelse til en Amtskommission, hvis
Medlemmer vælges af Udsendinge fra Amtets
Sogneraad (Se i øvrigt Husmandsbrug).
Allerede inden den første Statshusmandslov
havde man ved L. af 11. Maj 1897 formindsket
de bestaaende legale Hindringer for Udstykning
ved privat Initiativ. Denne Lovgivning er
udvidet ved senere Love af 6. Apr. 1906, jfr. L.
1. Apr. 1921 (se i øvrigt Udstykning). Siden
1906, jfr. L. af 6. Maj 1921, yder Staten Støtte
i Form af Laan til Udstykningsforeninger, efter
sidstnævnte Lov tillige Laan i 2. Prioritet af
1/5 af de udstykkede Lodders
Ejendomsskyldværdi, efter at Bygninger er opført, for saa vidt
denne ikke overstiger 25000 Kr.
Ved tre Love af 4. Oktbr 1919: L. Nr 537
om Afhændelse af Præstegaardsjord til
Husmandsbrug, L. Nr 558 om Vilkaar for Bortsalg
af Jorder i offentlig Eje, samt L. Nr 563 om
Lens, Stamhuses og Fideikommisgodsers samt
de herhen hørende Fideikommiskapitalers
Overgang til fri Ejendom er dels betydelige
Jordarealer, dels betydelige Kapitaler
tilvejebragt og stillet til Raadighed til Oprettelse af
mindre Jordbrug. Den sidstnævnte Lov
opfylder det allerede ved Grl. af 5. Juni 1849 givne
Løfte om de nævnte Godsers Overgang til fri
Ejendom, idet den dog som Betingelse herfor
kræver indbetalt til Statskassen 25 % af
Værdien af de Besiddelser, hvorpaa der hviler
Hjemfaldsret, og for de øvrige Besiddelser 20
%, samt at indtil en Tredjedel af den til fri
Raadighed overtagne Jord mod Erstatning efter
den Pris, en forstandig Køber maatte antages
at ville give for Jorden, saafremt den hørte
til en middelstor Bondegaard, afgives til
Staten, dog bortset fra Skov, Park, Have samt
bestaaende selvstændige Bondebrug og
Husmandsbrug. Den afgivne Jord ell. dennes Værdi
skal derefter anvendes til Oprettelse af mindre
Jordbrug i Overensstemmelse med
Bestemmelserne i Lov om Vilkaar for Bortsalg af Jorder
i offentlig Eje. Ved L. af 6. Maj 1921 er der dog
aabnet Mulighed for Afhændelse paa andre
Vilkaar, mod at de indkomne Midler anvendes
til Indkøb af Jord til Udstykning paa de nævnte
Vilkaar andetsteds. Hertil kan yderligere
anvendes 3 Mill. Kr derudover. Samtlige de af
Loven omfattede Godser og Kapitaler er
begæret frigivne paa de af Loven fastsatte
Vilkaar. Der er herefter regnet med, at der vil
blive stillet til Raadighed til Oprettelse af
mindre Jordbrug i alt c. 22000 ha, samt en Kapital
paa 90 Mill. Kr, som dog vil formindskes ved
det til Erstatning for den afgivne Jord
nødvendige Beløb.
L. Nr 537 om Afhændelse af Præstegaardsjord
til Husmandsbrug fastsætter, at de til
Præsteembeder hørende Jorder, der alene egner sig
til Avlsbrug, ved det løbende Brugsforholds
Ophør skal søges afhændede til Oprettelse af
Husmandsbrug i det væsentlige i
Overensstemmelse med de i Lov om Vilkaar for Bortsalg af
Jord i offentlig Eje fastsatte Regler. Dog kan
ved Embedet beholdes et Areal, svarende til
7 ha middelgod Jord, i særlige Tilfælde noget
mere. Egner Jorden sig til Byggegrunde ell.
Havelodder, kan Afhændelsen finde St. paa
samme Vilkaar. Afhændelsen af
Præstegaardsjorden vil efterhaanden stille c. 12000 ha til
Raadighed til Udstykning.
Ved L. Nr. 558 af 4. Oktbr 1919, jfr. L. 28.
Juni 1920 og L. 6. Maj 1921, er Vilkaarene for
Bortsalg af Jorder i offentlig Eje fastsat. Denne
Lov faar altsaa først og fremmest Bet. for den
af Len og Stamhuse til Staten afgivne Jord.
Loven gælder for Jorder i offentlig Eje, der
efter deres Beskaffenhed og Beliggenhed alene
egner sig til at anvendes som Landbrugsjord.
For saa vidt Jorderne egner sig til
Byggegrunde ell. Havelodder, kan Afhændelsen finde
St. paa de samme Vilkaar. Jorden skal
udstykkes i Parceller fortrinsvis af en saadan
Størrelse, at de kan ernære en Familie ved dennes
egen Arbejdskraft. Dog kan større ell. mindre
Parceller udlægges, hvor Forholdene i
betydelig Grad taler derfor, dog ingen Parcel til
Landbrug mindre end 1 ha. Mindre Parceller
kan ogsaa tillægges bestaaende Husmandsbrug,
dog uden Dispensation kun, naar disses
Størrelse ikke derved bringes op over, hvad der
svarer til 7 ha middelgod Jord.
Ved Salget erlægges ingen Købesum, men
Køberen skal svare en aarlig Afgift lig Renten
af Jordens Værdi, fastsat af Vurderingsraadet
efter Udstykningen, og derefter ved enhver
senere alm. Vurdering til Ejendomsskyld, og bortset
fra Værdiforøgelsen, tilført ved Ejerens Arbejde
ell. Kapitalanvendelse siden første Vurdering.
Renten er indtil første alm. Omvurdering
fastsat til 2 1/4 % halvaarlig, men skal derefter
beregnes paa Grundlag af et Gennemsnit af de
sidste Aars Købekurs for
Kreditforeningsohligationer af løbende Serier.
Af Statslaanene kan der ydes Købere i Laan
9/10 af Omkostningerne ved Opførelse af
Bygninger, som efter Priserne 1914 højst vilde have
kostet 6000 Kr. Laanet forrentes med 4 1/2 %,
men kun af 9/10 af det, Bygningerne vilde have
kostet at opføre i 1914, medens hele Summen skal
afdrages med 1 % aarlig af den opr. Hovedstol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
