Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Loven skal inden 15 Aar revideres. Hvis
Loven da ikke enten forlænges ell. en ny Lov
vedtages, danner den sidst afholdte Vurdering af
Jorden indtil videre Grundlaget for
Renteberegningen.
I Sverige yder Staten iflg. L. af 17. Juni
1904 og senere Love, den sidste af 27. Juni
1919, Støtte til Oprettelse af Smaabrug, store
nok til at føde et stort Kreatur og ikke over
en Værdi af 12000 Kr for Jord og Bygninger
(opr. 5000 Kr) samt til Opførelse af
Arbejderboliger ved Laan af indtil 5/6 af den faste
Ejendoms Værdi ved Jordbrug og indtil 3/4 af
Værdien ved Arbejderboliger.
I Norge ydes efter L. 9. Juni 1903 og
senere L. 23. Juli 1915 gennem Norsk Smaabruks-
og Boligbank med kommunal Garanti Laan paa
9/10 af Taksationsværdien til 3 1/2 % Rente til
Oprettelse af Smaabrug paa mindst 50 Ar
dyrket Jord og ikke over 6000 Kr’s
Laaneværdi (før 1915 ikke over 3000 Kr) samt
ligesom i Sverige til Arbejderboliger.
Principperne er altsaa i de to andre
skandinaviske Lande væsentlig de samme som i de
danske Statshusmandslove.
I England, hvor der allerede siden 1819
var udfoldet Bestræbelser for ved det
offentliges Hjælp at skaffe Jord til Udlejning som
Havelodder (Allotments) til Arbejdere, søgte
man ved en Lov af 1892, der dog ikke fik nogen
Bet., at fremme Oprettelsen af selvstændige
Smaabrug. Først Small Holdings and Allotments
Act 1908 fik nogen Bet. Denne Lov omfatter
saavel Udstykning af Allotments (ikke over
5 acre) som Oprettelse af selvstændige Brug
(med 1—50 acres). De kommunale Raad kan
iflg. Loven indkøbe ell. leje, eventuelt
tvangskøbe ell. tvangsleje Jord til Oprettelse af
Smaabrug og Smaalodder. Staten yder sin Støtte
ved at stille Midler til Raadighed hertil og ved
at dække Administrationsomkostningerne og i
visse Tilfælde Underskud. De oprettede Brug
udlejes sædvanlig til Brugeren. Indtil
Udgangen af 1919 var c. 18000 Smaabrug oprettet
efter denne Lov. Kun c. 1/3 af Ansøgerne har
kunnet tilfredsstilles.
Ved L. af 19. August 1919 er de kommunale
Raads Beføjelser til Erhvervelse af Jord væsentlig
udvidet. Dog kræver Erhvervelse af Jord og Salg
af Jord ministeriel Godkendelse. Raadene kan yde
Brugerne Laan til Anskaffelse af Besætning og
Driftsmidler. Landbrugsministeriet er
endvidere i tre Aar efter Loven pligtig til, hvor de
kommunale Raad ikke i ønskeligt Omfang
tilfredsstiller Kravene om Oprettelse af
Smaabrug, at erhverve og udstykke Jord i fornødent
Omfang. Staten stiller i de første to Aar 20
Mill. £ til Raadighed til Udlaan til de
kommunale Raad og dækker indtil 1926 Kommunerne
alle Tab, som Virksomheden paafører dem.
Forhenværende Soldater og Kvinder, der under
Krigen har været beskæftiget ved
Landbrugsarbejde, har fortrinsvis Adgang til de
oprettede Brug. Endelig er der ogsaa under Krigen
gjort Forsøg med Oprettelse af
Smaabrugskolonier.
I Tyskland var den herhenhørende
Lovgivning indtil 1919 underlagt Forbundsstaterne.
I Preussen stilledes ved den saakaldte
Polengesetz af 26. Apr. 1886 100 Mill. Mark til
Raadighed for Regeringen til Fremme af
Kolonisation ved tyske Bønder og Arbejdere i
Vestpreussen og Posen for at styrke den tyske
Nationalitet over for Polakkerne. Beløbet
forhøjedes efterhaanden til 650 Mill. Mark. Ved
L. af 20. Marts 1908 blev der indført Ret til
Ekspropriation til Lovens Formaal. De nye
Brug blev overvejende oprettet som
Rentegaarde (se Rentegaarde), Resten som
Statsfæste. Medens disse Foranstaltninger
væsentlig havde et nationalt Formaal, havde L.
af 7. Juli 1891 ang. Fremme af Oprettelse af
Rentegaarde et alm. økonomisk og socialt
Formaal. Herved aabnedes der Statskredit til
Udredelse af Købesummen for Jord til Oprettelse
af Rentegaarde samt til Opførelse af de
nødvendige Bygninger mod Pant i Ejendommene.
Til Sikring af de nye Brugs fortsatte Bestaaen
som selvstændige Brug, er Ejerens Raadighed
over Ejendommen paa forsk. Maade begrænset,
saa længe Renten ikke er afløst, og endvidere
er siden 1896 indført privilegeret Arveret for
disse Ejendomme (Anerbenrecht). Opr. var
Formaalet Oprettelse af middelstore ell.
mindre Jordbrug. 1907 blev ogsaa Oprettelse af
særlige paa Industriarbejdere beregnede
Arbejderbrug paa mindst 1,25 ha tilladt, og
endelig ydes der siden 1909 et vist Statsbidrag ved
Oprettelse af saadanne Arbejderbrug for
Landarbejdere.
Ved Rigsforfatningsloven af 11. August 1919
er Grundsætningerne for
Jordreformlovgivningen lagt ind under Rigslovgivningen, og
Reichssiedlungsgesetz af samme Dato
fastlægger disse for hele Riget. Herefter skal der i
alle Forbundsstaterne oprettes
Kolonisationsforetagender til Oprettelse af Brug, store nok
til at kunne ernære en Familie. Jord til
Udstykning skal fremskaffes, 1) ved at
Statsdomæner stilles til Raadighed ved Udløb af
Forpagtning, 2) ved Ekspropriation af udyrkede
Arealer, 3) ved Udøvelse af Forkøbsret til
Ejendomme ell. Parceller over 25 ha, og 4) ved at
Ejendomme over 100 ha, hvor disse har mere
end 10 % af Landbrugsarealet, i Fællesskab
som Landleveringsforbund forpligtes til at
tilvejebringe den nødvendige Jord af deres
Tilliggende, eventuelt ved Ekspropriation — indtil
1/3 af deres samlede Areal skal efterhaanden
stilles til Raadighed. (Litt.:
»Landbokommissionens Betænkning« I [1916], II [1920];
»Landbokommissionens Betænkning af 1896«;
»Statistiske Meddelelser« 4—21—4 og 4—39—4;
Frode Sørensen, »Smaa Jordbrug« [1911];
F. C. Boldsen, »Nutidens og Fremtidens
Husmandsbrug« [1916]; Einar Einarson,
»Oplysninger om Foranstaltninger i forsk. Lande
til at lette Ubemidlede Adgangen til
Erhvervelse af Jord« [Bilag Nr 1 til Jordkomiteens
Indstilling III, 1908]; August Østergreen,
»Jordbruket och Egnahemsfrågan samt
Nybildningen av mindre jordbruk« [1919]; samme,
»Betänkande i Egnahemsfrågan« [1914]; Paula
Gutzeit, »Die Bodenreform« [1907]; A.
Brunning, »Innere Kolonisation« [1909]).
K. J. Christensen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
