Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordsvin (Orycteropus Geoffr.) - Jordtemperatur - Jordtraad - Jordtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De er af simpel prismatisk Form, og deres
indre Bygning er enestaaende mellem
Pattedyrene og har kun noget tilsvarende hos nogle
Fisk. Før Sliddet er de afrundede i Spidsen,
nedentil er de rodaabne, brat afskaarne. En
enkelt Kimhule i Tanden findes ikke, men
denne er opløst i en Mængde Forlængelser op
i snævre Hulheder i Tanden, der saaledes
bliver dannet som af en Mængde sammenkittede,
meget tynde, rørformige Tænder. Email
mangler helt, og det hele minder meget om smaa
Stumper af Spanskrør. Enestaaende bl.
Gumlerne med Undtagelse af en Bæltedyrslægt
(Tatusia) er det endelig, at her finder et
virkeligt Tandskifte Sted (Thomas 1890). I alt skal
der findes 7/7 Kindtænder i Mælkesættet. De
forreste er simple styliforme, men den bageste
har en rudimentær Krone og dobbelt Rod. Den
indre Bygning er som i det blivende Sæt.
Uagtet de er forkalkede, bryder de aldrig
frem, men opløses igen. Af det endelige Sæt er
de 3/3 bageste uden Forgængere, altsaa ægte
Kindtænder. — Halsen er kort og tyk, Kroppen
svær med stærkt hvælvet Ryg og, navnlig hele
Bagpartiet kraftig udviklet. Halen er særlig
ved Grunden meget tyk, trind, lidt kortere end
Kroppen og støtter Dyret, naar det rejser sig
paa Baglemmerne. Disse, der træder paa
hele Fodsaalen, er en Del længere end de
korte, meget kraftige Forlemmer, der har
4 Tæer med stærke brede Gravekløer. Ogsaa
de 5 Bagtæer har kraftige, næsten hovagtige
Kløer. — Ikke blot i deres Ydre, men ogsaa i
deres indre Bygning er J. meget
ejendommelige. De har saaledes særlig mange, 8,
Lændehvirvler, Y-dannede nedre Buer paa
Halehvirvlerne, og i Kønsorganernes Bygning med
Testes, der i hvert Fald til Tider gaar ned i
en Scrotum, med dobbelt Uterus og endelig ved
den ringformige Moderkage afviger de fra de
andre Gumlere. — Det er i det hele træge Dyr,
der om Dagen holder sig i deres Huler, der
altid findes i Nærheden af Termithøje og
Myretuer, og om Natten gaar ud efter deres Føde,
som de navnlig skaffer sig ved med deres
kraftige Kløer at kradse Hul i Termitboerne.
Hørelsen er meget skarp, og aner de Fare,
graver de sig ned i Jorden og udvikler da en
forbavsende Hurtighed og Kraft, saa at det er
yderst vanskeligt at fange dem levende, saa
meget mere, som de da værger sig kraftig.
Forfulgte løber de i lange Spring hurtigere end et
Menneske. J. jages en Del, da Kødet efter de holl.
Boeres Mening smager som Svinekød, og de
findes ret hyppig i alle Egne omkr. Kaplandet.
Af den tykke Hud, der kun er yderst sparsomt
besat med stive Haar, længst under Bugen og
paa Benene, faas et udmærket Læder. — Der
kendes 2 Arter, begge i Afrika, af hvilke den
nordligste (O. æthiopicus Sund.) naar mod N.
til Øvreægypten, medens den anden, det
Kapske J. (O. afra ell. capensis Geoffr.), kendeligt
paa sit tættere Haarlag, kortere Hale og
længere Hoved, findes fra Kap til Senegal. En
uddød Art fra den ældre Pliocen kendes fra
Samos. (Litt.: Thomas, A Milk Dentition
in Orycteropus [Proc. Roy. Soc. XLVTI, London
1890]).
(M. Ml.). R. Hg.
Jordtemperatur. De
Temperaturforandringer, der foregaar i Jordens Overflade p. Gr. a.
Solstraaling, Udstraaling, Nedbør og Luftens
skiftende Temperatur, forplanter sig nedefter
med aftagende Styrke. Den Dybde, hvortil de
kan mærkes, er desto større, jo længere de
varer, og jo større de er. Et typisk Billede
af denne Varmebevægelse faar man ved at
tænke sig den aarlige Temperatursvingning i
Overfladen foregaa ganske regelmæssigt som
en simpel Bølgelinie (en Sinuskurve), hvilket
svarer nogenlunde til den virkelige Ændring
af Døgnenes Normaltemperatur i Aarets Løb.
En Beregning (Løsning af en
Differentialligning) giver da, at i ensartet Jordbund vil
Svingningerne i enhver Dybde være af samme
Art som i Overfladen, kun med den Forskel, at
de bliver mindre og er mere og mere forsinkede
i Forhold til Overfladens, jo dybere man
kommer ned. Paa det Sted, hvor Forsinkelsen er
et halvt Aar, saa Jorden her er varmest, naar
Overfladen er koldest (og omvendt), er
Udsvinget reduceret til knap 1/23 af Udsvinget
ved Overfladen, og i den dobbelte Dybde, en
hel Bølgelængde under Overfladen, hvor
Forsinkelsen er et helt Aar, er Udsvinget kun
1/535 af Overfladens. I denne Dybde kan
Temperaturen altsaa betragtes som uforandret hele
Aaret igennem. — Bølgelængden er
proportional med Kvadratroden af Svingningstiden,
proportional med Kvadratroden af
Jordbundens Varmeledningsevne og omvendt
proportional med Kvadratroden af Produktet af dens
Varmefylde og Vægtfylde, hvilket Produkt
angiver den Varmemængde, der skal til for at
opvarme 1 cm3 1° C. — I tæt Klippebund vil
Varmeledningsevnen ofte ligge i Nærheden af
0,008, Produktet af Varmefylde og Vægtfylde
omkr. 0,5. Bølgelængden for den aarlige
Svingning beregnes heraf til c. 25 m. I vandfyldt,
løsere Jord er den mindre. — Den daglige
Svingning forplanter sig nedad paa lignende
Maade som den aarlige, men Bølgelængden er
kun 1/19 (nøjagtigt 1 : √365) af den aarlige
Svingnings. Allerede i en Meters Dybde vil
den daglige Svingning derfor være næsten
umærkelig. (Om den ikke-periodiske
Temperaturtilstand i Jorden se Jorden).
K. S. K.
Jordtraad er en jordforbundet Ledning, i Alm.
af Jern, der oftest anbringes ved
Højspændingsledninger, baaret af de samme Master og
anbragt et passende Stykke oven over de
spændingsførende Ledninger. Disse skal ved Hjælp
af J. beskyttes for atmosfæriske elektriske
Udladninger, der kan virke forstyrrende paa
Driften og ødelæggende paa Isolatorer o. l.
R. J. J.
Jordtryk kaldes det Tryk, som en
Jordmasse udøver paa en begrænsende Væg, f.
Eks. en Beklædningsmur, undertiden ogsaa i
videre Betydning det Tryk, der virker paa et
tænkt Snit inde i selve Jordmassen. En
Jordskraaning har ingen Tilbøjelighed til at skride
ud, saa længe dens Vinkel med den vandrette
Plan ikke overskrider en vis Grænse, der
bestemmes af den mellem de enkelte Partikler
virkende Friktion og Kohæsion, men gøres
Skraaningen stejlere, vil den skride ud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
