Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Joy, David - Joyeuse, Anne de og Henri de - Joyeuse entrée - jr. - Juan - Juan da Fuca Stræde - Juan d'Austria - Juan del Norte - Juan Fernandez
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fyrkassen, men uden for Løbehjulene under
Fyrkassen, saaledes at der kan opnaas en større
Bredde af denne sidste end ellers. J.’s
Hovedarbejde er den 1879 fremkomne, efter ham
opkaldte Styring for Lokomotiver og
Dampmaskiner i det hele taget; denne Styring har ingen
Ekscentrikker, men Glideren bevæges fra
Drivstangen. Af J.’s mange andre Konstruktioner
og tekn. Forbedringer har f. Eks. hans
Indretninger til Fremstilling af Slaggeuld haft
blivende Værd.
G. K.
Joyeuse [зwa’jø.z], 1) Anne de, Markis
d’Arques, var en af den franske Konge Henrik
III’s mest foretrukne Yndlinge, nøje knyttet til
Hoffet ved sit Ægteskab med Dronningens
Søster, Marguerite de Lorraine-Vaudemont.
Hans Indflydelse var lidet heldig, og han
passede i det hele godt til Henrik III’s fordærvede
Hof. 1587, da Henrik III forsøgte et Hovedslag
mod Protestanterne, sendte han J. med den
stærkeste Del af den kgl. Hær mod Henrik af
Navarra, medens det overlodes Hertug Henrik
af Guise med en mindre Hær at føre den
formentlig farligere Kamp med de tyske
Protestanter. J. led imidlertid et knusende
Nederlag ved Coutras 20. Oktbr 1587; han blev
fangen, men dræbtes, just da han var ved at
overgive sig, af en Hugenot.
2) Henri de, fr. Adelsmand, f. 1567, d.
28. Septbr 1608. Hans Kones Død bragte ham
1587 til at gaa ind i Kapucinerordenen; 1592
traadte han ud af den for at deltage i det
politiske Liv, hvor han bekæmpede Henrik IV;
efter dennes Sejr bøjede han sig for ham og
blev 1599 atter Kapuciner.
P. M.
Joyeuse entrée [зwa’jø.z-ã’tre] er
Betegnelsen for de Haandfæstninger, som fra 1355 ved
hvert Tronskifte besvores af Brabrand’s og
Limburg’s ny Fyrste. Navnet skyldes de
Indtogshøjtideligheder, som ved denne Lejlighed fandt St.
ved Fyrstens Indtog i Residensstaden.
Haandfæstningen bestod opr. af 59 Artikler, der gik ud
paa at sikre Stændernes Særrettigheder. Der
tilføjedes 3 Artikler af Filip den Gode, 2 af
Karl V. Denne Edsaflæggelse fandt sidste Gang
St. ved Frants II’s Tronbestigelse 1792.
P. M.
jr., Forkortning af junior.
Juan [kuan], sp. Fornavn, portug. João, d. s. s.
Johan eller Hans; i gl Spansk bruges netop
Formen Johan.
E. G.
Juan da Fuca Stræde [’kuan-da-’fuka-] fører
fra det stille Ocean ind til Georgia Bay paa
Nordamerikas Vestkyst og adskiller Øen Vancouver
fra Staten Washington i U. S. A. Dets Længde
er c. 100 km, Bredden c. 20 km, Dybden
henimod 200 m, Retningen VNV.—ØSØ. Det er
opkaldt efter en Græker, Juan da Fuca, hvis
egl. Navn var Apostolos Valerianos, der 1592
udgav en opdigtet Beretning om en Sejlads
fra det stille Ocean til Atlanterhavet gennem
det mystiske Anian-Stræde, hvis vestlige Ende
han anbragte mellem 47 og 48° n. Br. I
Virkeligheden ligger J. d. F. S. mellem 48 og 49°
n. Br.
G. Ht.
Juan d’Austria [kuan-d-au^stria] (Johan af
Østerrig), Søn af Karl V og Barbara
Blomberg fra Regensburg, f. 24. Febr 1547 i
Regensburg, d. 1. Oktbr 1578 i Lejren ved Namur.
Efter at have modtaget en meget omhyggelig
Opdragelse, dels i Spanien og dels ved sin
Halvbroders, Filip II’s Hof, viede han sig
Militærstanden, uagtet det var bestemt, at han
skulde tilhøre den gejstlige Stand. Sin første
Tjeneste udførte han til Søs mod Middelhavets
Sørøvere 1568, og de flg. 2 Aar førte han med
heldigt Resultat Overkommandoen over de i
Granada mod Maurerne kæmpende Tropper.
1571 sattes han i Spidsen for den hellige Ligas
Flaade mod Tyrkerne, som han afgørende slog
ved Lepanto. 1573 erobrede han Tunis, hvor
han gerne vilde danne et kristent Kongerige,
men Erobringen tabtes allerede det flg. Aar.
1575 udnævnte Filip II ham til Statholder i
Nederlandene. Her fandt han alt i Oprør, og
forgæves søgte han at vinde de oprørske
Nederlændere ved Mildhed; Sejren ved
Gembloux 1578 genoprettede imidlertid Spaniernes
Stilling. J. omgikkes med den Plan at tilkæmpe
sig Englands og Skotlands Kroner ved at befri
den fangne Maria Stuart, da han pludselig
døde enten af Pest ell., som det ogsaa antoges,
af Gift, der skulde være sendt ham af Filip II;
men for denne Antagelse er der dog aldrig
leveret fyldestgørende Bevis.
B. P. B.
Juan del Norte [kuan-dæl-’nårtæ], af
Englænderne kaldet Greytown, Havneby i den
mellemamerikanske Republik Nicaragua, ligger
ved højre Bred af Rio San Juans nordl. Arms
Udmunding, i det caribiske Hav. C. 350 Indb.
Tidligere var J. Nicaraguas vigtigste Havn paa
den atlantiske Kyst, men staar nu langt tilbage
for Bluefields. Egnen er meget usund. Der
udføres Kautsjuk, Guld, Huder og Skildpaddeskal
over J.
G. Ht.
Juan Fernandez [kuan-fær’nandæs], en lille,
Chile tilhørende Øgruppe i det stille Ocean
under 33° 45′ s. Br. og i en Afstand fra
Fastlandet af 7—9 Længdegrader. De største Øer
er J. F. ell. Mas-a-tierra (95 km2),
Mas-a-fuera (85 km2) og Sta. Clara (59 km2).
De er alle klippefulde, opbyggede af vulkanske
Bjergarter og hæver sig stejlt over Havet,
Mas-a-tierra indtil 983 m, Mas-a-fuera indtil 1840
m. Den største Ø, J. F., har paa Nordsiden
en nogenlunde god Ankerplads, Cumberland
Bay; her aabner sig en bred Dal, som delvis
er dyrket, og hvor en Snes Mennesker lever.
De øvrige Øer er ubeboede. Vegetationen er
ret yppig og især rig paa Bregnearter, hvoraf
nogle er træagtige. Her findes Palmernes
Sydgrænse. Landfaunaen er naturligvis fattig p.
Gr. a. den store Afstand fra Fastlandet og
indskrænker sig til 20 Arter Landsnegle, nogle
Insekter (hvoriblandt en Del er originale for
Øerne) samt enkelte Landfugle, hvoraf en
Kolibriart og en Tyrannus er ejendommelige for
Øgruppen. Tidligere fandtes mange
Søelefanter og Søløver ved Kysterne. Svin, Geder,
Hornkvæg, Heste og Hunde er indførte og
lever forvildede i stor Mængde. Allerede Øernes
Opdager, den sp. Sømand J. F. (1569) indførte
Geder og Svin. En særlig Berømmelse har J. F.
faaet derved, at den skotske Sømand
Alexander Selkirk 1704 nedsatte sig paa den dengang
ubeboede Ø og levede der indtil 1709, i øvrigt
forsynet med Vaaben, Klæder o. s. v. Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>