Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juan Fernandez - Juan Manuel, Don - Juan-shi-kai - Juárez - Juárez, Benito
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over dette Motiv, at Defoe skrev sin »Robinson
Crusoe«.
G. Ht.
Juan Manuel [’kuan-ma’nuæl], Don, sp. Prins
og Forf., f. i Escalona 5. Maj 1282, d. 1348 i
Córdoba. Han var Brodersøn af Kong Alfons X
af Kastilien, blev efter sin Faders Død
opdragen af Kong Sancho, Alfons’ Søn, og
udmærkede sig tidlig i Kampe mod Maurerne. I en
ung Alder forfremmedes han til en af Rigets
højeste Dignitarer, og efter Ferdinand IV’s
Død 1312 betragtede han sig som den af
Infanterne, hvem Formynderskabet for den
umyndige Kong Alfons (XI) tilkom. Urolig,
stridig og heftig af Natur rejste han sig 1319
mod Sancho’s Enke, Maria de Molina, som
hidtil havde styret Landet for sin Sønnesøn med
stor Dygtighed og Villiekraft, medens to
Prinser af Kongehuset reves om den øverste Magt,
indtil begge faldt i et Slag mod Maurerne, tæt
uden for Granada. Nu opstod ny Stridigheder:
en yngre Prins, Don Juan »den Enøjede«, vilde
ikke anerkende J. M. som Kongeformynder,
Dronning Maria søgte at mægle mellem dem,
og en pavelig Legat fik dem til at henstille
Afgørelsen til Cortes. I Juli 1321 døde den
udmærkede Dronning, n. A. anerkendte Cortes
Infanterne Don Juan og J. M. som Formyndere
(tillige med en tredje Prins, Felipe), hvorefter
disse førte et for Kastilien meget ødelæggende
Regimente indtil 1325, da Alfons XI selv
tiltraadte Regeringen. Da den ny Konge vilde til
at raade Bod paa den Skade, der var sket,
sluttede de to Prinser af Navnet Juan et
Forbund mod ham; det lykkedes dog Alfons at
sprænge dette og vinde J. M. ved at tildele
ham store Godser og Statholderværdigheden i
Grænselandene. I Egenskab af Adelantado
mayor besejrede saa J. M. Maurerne 1326 ved
Antequera. Imidlertid vedblev han at spille
under Dække med »den enøjede Infant Don
Juan«, som stadig indtog en fjendsk Holdning
mod Kongen, hvorfor denne bemægtigede sig
Infantens Person, lod ham nedhugge i Toro og
konfiskerede hans Ejendomme. Af Frygt for
en lgn. Skæbne gjorde J. M. aabenbart Oprør,
da Alfons brød den 1325 indgaaede Trolovelse
med hans Datter Costanza, og 1328 begyndte
Borgerkrigen, hvori ogsaa Aragonien og
Portugal inddroges. Men Kongen var den heldige i
denne Kamp, uagtet J. M. søgte Forbund med
Kongen af Granada mod ham, og i Aug. 1329,
efter den alm. Fredsslutning, sluttedes en
Separatfred mellem Alfons og J. M.; dog
fortsattes siden det spændte Forhold mellem dem,
J. M. konspirerede med Portugal og fordrede
store Privilegier for at staa Kongen bi mod
Maurerne, da han var i Knibe. Og da Alfons
vilde hindre en Forbindelse mellem Costanza
og den portugisiske Infant Pedro, var Krigen
snart atter i fuld Gang. Ogsaa denne Gang
maatte imidlertid J. M. bukke under for den
kgl. Stridsmagt, efter at hans Tropper var
slagne i aaben Mark, og han selv var bleven
belejret i Peñafiel. Fra nu af (1336) var han
Alfons XI’s tro og kuede Vasal og deltog i hans
sejrrige Kampe mod Maurerkongerne, navnlig
Slaget ved Salado. — J. M., den stadig,
oprørske, uordholdne og hovmodige Lensmand,
indtager en langt smukkere Plads i Spaniens
Litteraturhistorie end i dets Historie. Han
fulgte som Forf. sin Farbroders, Alfons den
Lærde’s, Eksempel og har skrevet en stor Del
Prosaværker, der giver ham Rang som
Spaniens bedste ældre Prosaist. Især hans Libro
de Patronio, ogsaa almindeligvis kaldet El
Conde Lucanor, en Samling Fortællinger med
Ramme og »Moral«, er af megen Bet. Der er
et halvt Hundrede Historier i Tallet, hentede
mange Haande St. fra og gennemgaaende
ypperlig fortalte; det er af denne Bog, at H. C.
Andersen har taget »Kejserens ny Klæder«.
Fremdeles Libro del Caballero y del Escudero,
belærende Dialog om mangfoldige Ting, Libro
del Infante ell. De los Estados, et politisk Skr.,
Libro de la Caza (om Falkejagt), Tractado
sobre las Armas og to Crónicas ang. Spanien
indtil 1329. Men desuden har J. M. forfattet fl.
Bøger, som nu er tabte, ogsaa Digte. De fleste
af hans bevarede Værker er udgivne af
Gayangos (Escritores en prosa anteriores al siglo XV
ɔ: Biblioteca de autores españoles, 51. Bd),
enkelte i Benavides’ Memorias de D. Fernando
IV (Madrid 1860) og i »Romanische
Forschungen« (7. Bd, Erlangen 1893). Libro de la Caza
udgaves af G. Baist (Halle 1880, med en Afh.
om J. M.’s Skr i det hele). Af Condé Lucanor
udkom den første Særudgave i Sevilla 1575,
nyere Udgaver ved H. Knust (Leipzig 1900) og
E. Krapf (Vigo 1898 og 1902); Bogen er
oversat paa Tysk af J. v. Eichendorff (Berlin 1840)
og paa Fransk af A. de Puibusque (Paris 1854).
— (Litt.: W. Schirrmacher, »Gesch.
Spaniens im 14. Jahrh.« (52. Bd af Heeren’s og
Ukert’s »Gesch. der europäischen Staaten«,
Gotha 1890]).
E. G.
Juan-shi-kai, se Yuan-shi-kai.
Juárez [’kuaræs], By i Republikken Meksiko,
Staten Chihuahua, ved Meksikos Nordgrænse,
skilt fra El Paso i U. S. A. ved Rio Grande.
(1910) 11781 Indb. I Byens Omegn ligger
frugtbare Haver, der faar Vand fra Floden. J. er
Station paa den meksikanske Centralbane.
G. Ht.
Juárez [’kuaræs], Benito, Præsident i
Meksiko 1858—72,
f. 21. Marts
1806 nær ved
Oajaca, d. 18.
Juli 1872 i
Meksiko. Han
var Søn af
fattige
fuldblods
Indianere, mistede
tidlig sine
Forældre, men
blev hjulpen
til at studere
i et
Præsteseminarium og
lagde sig
senere efter
Retsvidenskaben.
1834 blev han
Sagfører i
Oajaca, valgtes til Statens lovgivende Forsamling
 |
| B. Juárez. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
