Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Africanus, Sextus - Julius Valerius, Alexander Polemius - Jullien, Jean Lucien Adolphe - Jullundur - Julskov-Korset - Jul Sø - Julus - Jumala - Jumbe - Jumel - Jumet - Jumièges - Jumilla - Jummoo - Jumna - Jumpers - jun. - Juncaceæ - Juncaginaceæ - Junction City - Juncus - Jundt, Gustave Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Chronographie« [I—II, Leipzig 1880—98]; Spitta,
»Der Brief des Julius Africanus an Aristides«
[Halle 1877]).
H. H. R.
Julius Valerius, Alexander Polemius,
Forf. til en i 3. ell. 4. Aarh. e. Kr. foretagen
lat. Bearbejdelse af en gr. Roman om
Alexander den Store. Nyeste Udg. af Kübler
(Leipzig 1888).
A. B. D.
Jullien [зy’liæ], Jean Lucien Adolphe,
fr. Musikforfatter og Teaterhistoriker, f. 1.
Juni 1845 i Paris, hvor han opr. studerede
Retsvidenskab. 1869 begyndte J. sin
Virksomhed som Musikkritiker, og snart efter optraadte
han ogsaa som Historiker. Hans Arbejde gik i
dobbelt Retning, dels stræbte han at skaffe
tilbørlig Anerkendelse af saadan hidtil kun lidet
forstaaet Musik som Schumann’s, Wagner’s og
Berlioz’ og at henlede Franskmændenes
Opmærksomhed paa ny fremmed Musik, som
Brahms’, Gade’s, Grieg’s og Joh. Svendsen’s
— dels foretog han omfattende Studier af
svundne Tiders (særlig 18. Aarh.’s) Opera- og
Teaterforhold. Resultatet af disse Studier
nedlagde J. i talrige, livlig skrevne og i det hele
let tilgængelige Bøger. Som Kritiker virkede
J. opr. ved Ménestrel, senere Le Français og
Le Moniteur universel og derefter — jævnsides
med Reyer — ved Journal des Dêbats. Sine
Kritikker har J. udg. samlet i de 2 Bd
Musiciens d’aujourdhui (1892 og 1894) og Musiciens
d’hier et d’aujourdhui (1910); de vidner ikke
blot om J.’s Kamp for den moderne Kunst,
men ogsaa om hans Uhildethed over for den
nationale Musik. Af J.’s mange teater- og
musikhistoriske Arbejder skal nævnes: L’opéra
en 1788 (1873), La musique et les philosophes
au XIII siècle (1873), Histoire du théâtre de
Mdme. Pompadour (1874), Les spectateurs sur
le théâtre (1875), Les grandes nuits de Sceaux
(1876), Un potentat musical (1876), Airs variés,
histoire, critique etc. (1877), La cour et l’Opéra
sous Louis XVI (1878), Histoire du costume
au théâtre (1880), Goethe et la musique (1880),
Paris dilettante au commencement du siècle
(1884), og endelig J.’s Hovedværker, de
værdifulde, omfangsrige og rigt illustrerede
Biografier: Richard Wagner (1886) og Hector Berlioz
(1888). Af J.’s senere Arbejder skal nævnes:
Le romantisme et l’éditeur Ronduel (1892) og
Musique, en Samling Essays (1896). (Litt.:
Biografi af F. Delhasse [1884]).
W. B.
Jullundur [’dзa£əndə], se Djalandar.
Julskov-Korset er Navnet paa et
middelalderligt Stenkors, der i sin Tid stod ved
Herregaarden Julskov ved Nyborg. Korset var af
gullandsk Sten, 3 m højt; Armene forbandtes
ved en Ring, uden for hvis Rand de betydelig
udvidede Endestykker af de 3 Arme ragede
frem, og paa Ringen og Korsets Traversal stod
med Munkebogstaver en Indskrift, der af
Arkivtegneren S. Abildgaard Aar 1762 er læst:
Edte Gus Bord MCDXLII Ta Let Gangul
Leveda Vigia Garde Oc Hans Son Olaf. Etter
Indskriftens Sprog og Korsets Form maa Korset
antages opr. at have staaet paa Gulland, hvor
slige Mindekors af Sten har været ret alm.;
men til de omtalte to Personer og den Gaard,
de lod indvie, kendes intet. Det formodes, at
Korset i Slutn. af 16. Aarh. er overflyttet til
Fyn af en Lensmand paa Gulland, der ejede
Julskov. C. 1800 nedtoges det og
sønderhuggedes til Brug ved Opførelsen af en Stenbro
og en Stenkiste uden for Julskov. Der har i
den nyeste Tid forgæves været søgt efter
Brudstykkerne. (Litt.: »Saml. til Fyns Hist.«, V
Bd, 258 ff.).
C. Ngd.
Jul Sø, i Nørrejylland (Aarhus Amt,
mellem Gjern, Tyrsting og Vrads Herreder), er
den største af de saakaldte Himmelbjergsøer
(c. 560 ha) ell. Udvidelserne af Gudenaaens
Løb. Den ligger ved Nordaffaldet af
Himmelbjerget og har fl. smaa Holme, som Møgelø
og Lilø.
H. W.
Julus, se Tusindben.
Jumala betyder i moderne Finsk Gud i
Alm., især de Kristnes Gud, hos de gr.-kat.
Finner ogsaa et Gude- ell. Helgenbillede.
Første Gang optegnet i Olav den Helliges Saga,
hvori omtales Jómali som Bjarmernes (her
sikkert Karelernes) Gud, der har en Billede
støtte i en hellig Lund.
Eva M.
Jumbe, se Karre.
Jumel [sjy’mæl], se Bomuld.
Jumet [зy’mæ], Kommune i den belg. Prov.
Hainaut, Jernbaneknudepunkt, 5 km NV. f.
Charleroi, har stor Industri, især i Jern og
Glas. (1912) 28022 Indb.
G. Ht.
Jumièges [зy’miæ.з], Oldtidens Gemmeticum,
Landsby i det nordvestlige Frankrig, Dept
Seine-Inférieure, Arrond. Rouen, ligger 7 km
SSV. f. Duclair paa en Halvø, dannet ved en
Bugtning af Seine, og har c. 250 Indb. J. har
store Ruiner af et berømt Benediktinerabbedi
fra Merovingertiden, grundlagt 665 af
Saint-Philibert. Det stod til 1790.
G. Ht.
Jumilla [ku’milja], By i det sydøstlige
Spanien, Prov. Murcia, ligger N. f. Cieza ved en
lille Biflod af s. N. til Seguras venstre Bred.
(1917) 16000 Indb. Den har 2 Kirker med gl.
Malerier, en Slotsruin og betydelig Handel med
Vin og Espartogræs.
C. A.
Jummoo [dзə’mu.], se Djamu.
Jumna [’dзamna], se Djamna.
Jumpers [’dзdmpəz] (eng.) ɔ: Springere,
kaldtes tidligere de fra Whitefield’s Forkyndelse
udgaaede Metodister i Wales, fordi de bl. a.
gav deres religiøse Bevægelse Luft ved at
hoppe og springe. Denne mærkelige Fremtoning,
der opstod c. 1760 og udbredte sig hurtig (den
anførte til sit Forsvar Skriftsteder som Lukas
6, 23 og 2. Sam. 6, 16), har dog nu tabt sig.
(J. P. B.). A. Th. J.
jun., Forkortning af junior.
Juncaceæ, se Sivfamilien.
Juncaginaceæ, se Blomstersivene.
Junction City [’dзaŋk∫ən-’siti],
Baneknudepunkt, Staten Kansas, U. S. A., med (1910) 5598
Indb., ligger mellem Floderne Smoky Hill og
Republican, hvis Vandkraft driver mange
Kornmøller, og som 5 km fra J. C. forener sig til
Floden Kansas. Ved Flodernes Sammenløb
ligger Fort Riley, grundet 1853.
G. Ht.
Juncus, se Siv.
Jundt [зå.t], Gustave Adolphe, fr.
Genremaler, f. i Strassbourg 21. Juni 1830, d. i Paris
15. Maj 1884, Elev af Drolling m. fl., gav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
