Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jundt, Gustave Adolphe - Jung, Alexander - Jung, Johan Heinrich - Jung, Théodore - Jung-Bunzlau - Junge, Joachim - jungere - Jungermannia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hyggelige og lunefyldte Skildringer af fr. Landliv:
»Bryllupsindbydelsen« (1857), »Det regner«,
»Haarklipning paa Markedet«, »Hjem fra
Festen« (købt af den fr. Stat), »Leve Frankrig«
(1871) etc. Han var ogsaa Karikaturtegner og
en meget benyttet Illustrator.
A. Hk.
Jung, Alexander, tysk Forf.
(1799—1884). Han, der var paavirket af Schelling
og Karl Rosenkrantz, virkede især paa det
litteraturhistoriske og sociale Omraade. Han
hørte til den Kreds af ungtyske Forf., som ved
at forene Socialvidenskabens, Kritikkens og
Poesiens uensartede Emner til halvfilosofisk
Teori søgte at dupere det store Publikum. Hans
rent litteraturhistoriske Arbejder er de bedste,
f. Eks. »Vorlesungen über die moderne Litt. d.
Deutschen« (1842), »Fr. Hölderlin und seine
Werke« (1848), »Goethes Wanderjahre und die
wichtigsten Fragen des 19. Jahrh.« (1854);
desuden »Rosmarin, oder die Schule des Lebens«
(Roman i 5 Bd, 1862), »Darwin,
komisch-tragischer Roman in Briefen an einen Pessimisten«
(3 Bd, 1873; 2. Opl. 1879), »Panacee und
Theodicee« (1875), »Moderne Zustände« (1880),
endelig »Die Harfe von Discatherine.
Bekenntnisse eines Dichter-Philosophen«, der udkom
efter hans Død.
(C. A. N.). C. B-s.
Jung, Johan Heinrich, kaldet
Stilling ell. J.-Stilling, tysk Forf., f. i
Landsbyen Grund i Nassau 12. Septbr 1740, d. i
Karlsruhe 2. Apr. 1817. Han var født i en
fattig, pietistisk Bondefamilie, var først Kulsvier,
senere Skrædder, og efter at have arbejdet sig
op til en ringe autodidaktisk Viden blev han
Huslærer og studerede endelig Medicin i
Strassbourg, hvor han kom i venskabelig
Berøring med Goethe. Han blev Læge, og da nogle
heldige Stæroperationer havde udbredt hans
Ry, blev han ansat ved Kameralskolen i
Kaiserslautern 1778 og senere som Prof. i
Landøkonomi i Heidelberg. 1787 blev han Prof. i
samme Fag i Marburg, men vendte 1807
tilbage til Heidelberg som ord. Prof. i
Statsvidenskab. Sine sidste Aar tilbragte han i Karlsruhe
Fra sit 30. Aar begyndte J. at nedskrive sin
Barndoms og Ungdoms Erindringer i
Romanform, og han kom da naturlig til at dvæle ved
det lille pietistiske Samfund, i hvilket han var
opvokset, og detts ejendommelige Levesæt og
Tænkemaade. Paa dette Felt bevæger sig: »Gesch.
des Herrn von Morgenthau« (2 Bd, 1779),
»Geschichte Florentins von Fahlendorn« (3 Bd,
1781—83) og »Theobald, oder die Schwärmer«
(2 Bd, 1784—85). Betydelig højere naaede han
dog i sin Selvbiografi, der udkom i 5 Afsnit:
»Heinrich Stilling’s Jugend« (1777), »H. St.’s
Jünglingsjahre« (1778), »H. St.’s Wanderschaft«
(1778), »H. St.’s häusliches Leben« (1789), »H.
St.’s Lehrjahre« (1807), hvortil kom et 6. Bd,
»H. St.’s Alter«, af hans Svigersøn, Prof. F.
Schwarz (1817). Dette Værk, som senere er
udkommet i fl. samlede Udg., senest 1857 under
Titel »J.-Stilling’s Lebensgeschichte« (overs. af
Chr. Winther 1857), udmærker sig helt
igennem ved en klar og uhildet Opfattelse af det
oplevede, en trohjertet Tone og en barnlig
Fromhed uden Spor af Mysticisme. Derimod er
denne saa meget stærkere fremtrædende i hans
senere pietistiske Skr, som: »Das Heimweh«
(4 Bd, 1794—97, ny Udg. 1876), »Szenen aus
dem Geisterreich« (1797—1801; 6. Opl. 1875),
»Theorie der Geisterkunde« (1808) og
»Apologie der Theorie der Geisterkunde« (1809). Disse
fremkaldte talrige Angreb, som forbitrede hans
sidste Aar. Goethe har sat ham et venligt og
varigt Minde i »Dichtung und Wahrheit«. —
»Sämtliche Werke« (12 Bd, 1843—44). (Litt.:
R. Petersen, »Et kristeligt Levnetsløb«
[1890]; Bodemann, »Züge aus dem Leben
v. J. H. J. genannt St.« [Bielefeld 1868].
(C. A. N.). C. B-s.
Jung [зa], Théodore, fransk General og
Forf., f. i Paris 12. Marts 1833, d. smst. 3.
Oktbr 1896. J. blev Officer 1852, deltog i
Krigene 1859 og 1870 og var 1887 avanceret til
Brigadegeneral; 1886 var han Kabinetschef hos
Krigsminister Boulanger, fra 1893 Medlem af
Deputeretkamret. Foruden æstetiske og hist.
Arbejder (deriblandt La vérité sur le Masque
de fer [1873]) har han skrevet en Mængde
krigshistoriske Skr, af hvilke særlig skal
nævnes Bonaparte et son temps (3 Bd, 1880—81),
L’armée et la révolution (2 Bd, 1884), La guerre
et la société (1889), Stratégie, tactique et
politique (1890), La république et l’armée (1893).
Endvidere udgav han Lucien Bonaparte et ses
mémoires (3 Bd, 1882—83).
B. P. B.
Jung-Bunzlau [joŋ-’bontsla^u] (Mladá
Boleslav), By i Tschekkoslovakiet, ligger paa en
Klippe ved venstre Bred af Elbens Biflod Iser
og er Jernbaneknudepunkt, 48 km NØ. f. Prag.
(1910) 16300 kat., tschekkiske Indb. J. har en
ret betydelig Industri (Uld, Sukker, Vokslys)
og Handel med Agerbrugsprodukter. Der
findes et gl. Slot og de böhmiske Brødres 1554
opførte Tempel, nu Bymuseum.
G. Ht.
Junge, Joachim, dansk Præst og Forf.,
f. 28. Oktbr 1760 i Odense, d. i Blovstrød 8.
Juni 1823. J. tog først den nys oprettede
filologiske Eksamen 1781 og 5 Aar efter den teol.
1791 blev han Sognepræst for Blovstrød og
Lillerød i Nordsjælland, i hvilket Embede han
sad til sin Død. J.’s Navn er fortrinsvis knyttet
til en baade fra Forms og Indholds Side
særdeles interessant folkloristisk Studie, »Den
nordsiellandske Landalmues Caracteer, Skikke,
Meeninger og Sprog« (1798; udg. med ny Titel
1824 og i ny Udg. ved H. Ellekilde 1915), som
man endnu med Udbytte kan læse. J. var som
Præst ivrig Rationalist og stærkt paavirket af
Kant.
J. Cl.
jungere (lat.), forbinde, forene.
Jungermannia L., Slægt af de bladbærende
Jungermanniaceer (se Halvmosser), med
stort, trindt, ægformet, foroven oftest
længdefoldet Bæger (Colesula), som er en bladagtig
Dannelse, der findes hos de fleste
Jungermanniaceer, hvor den udvikles umiddelbart neden
for Archegonierne og tjener til at beskytte
disse og den unge Frugt. J., som den nu opfattes,
er ikke nogen skarpt afgrænset Slægt, men
Resterne af en tidligere meget stor Slægt, der
omfattede alt det, som nu kaldes
Jungermanniaceer, og mere til. Nærmest staaende er
Slægterne Nardia og Marsupella, med lavt til
rudimentært Bæger og stærkt udviklede øvre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
