Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jyske Lov - Jysk Folkeforening - jysk Hest - Jysk Kvæg - Jüterbog - Jæderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lovbogens Affattelse; det vides kun, at Kongen »lod
skrive denne Bog og gav denne Lov«, og at
den viborg’ske Biskop Gunner har spillet en
betydelig Rolle som Kongens Raadgiver ved
Lovgivningsværket. Mulig er det ogsaa denne
lærde Kanonist, der har affattet J. L.’s
berømte Fortale, som begynder med de bekendte
Ord: »Med Lov skal Land bygges«, og som
ender med en Udtalelse om, hvor og naar
Lovbogen stadfæstedes af Kongen. Fortalen
indeholder i øvrigt ligesom et helt statsretligt
Program, baseret paa kanonisk Rets mest ophøjede
Retssætninger, som af en Mesterhaand er
samlede til et klart og harmonisk Hele, hvor
Kongen som »Guds Tjenestemand« indsættes til
Lovens Vogter, og hvor den hellige Kirkes
Styrelse med Pave og Bisp holdes frem som et
Mønster for Statens Styrelse ved Konge og
Embedsmænd. Kilderne til Lovstoffet i J. L. er
først og fremmest ældre jysk-fynske
Retssætninger, thi Lovbogens Indhold er for den langt
overvejende Dels Vedk. ægte dansk Ret, men
visse Dele af J. L. er dog grundede paa
kanonisk Ret, hvorimod der kun findes mindre Spor
til Paavirkning af rom. Ret. Som en Følge af
J. L.’s højtidelige Vedtagelse og dens Udspring
fra den store Konge og Lovgiver blev den
ganske naturlig betragtet som den fornemste
Provinslov, men at Hensigten egl. skulde have
været at indføre J. L. i Skaane og Sjælland og
saaledes gøre den til en Rigslovbog, kan ikke
godtgøres; derimod blev J. L. senere jævnlig
brugt til at udfylde Retten i de andre af Rigets
Lande. J. L. vedblev at gælde for hele det opr.
Omraade indtil 1683, da Danske Lov satte den
ud af Kraft for Nørrejylland og Fyn. I
Sønderjylland vedblev J. L. derimod indtil 1900 at
være Grundlaget for den borgerlige
Retsforfatning. J. L. tryktes i Ribe 1504 af Math. Brand
(Eftertryk af Gotfr. af Ghemen 1508); under
Christian IV udkom den ved Frd. af 14. Aug.
1590 autoriserede Udgave paa nyere Dansk
efter Niels Kaas’ Revision, der senere
gentagne Gange optryktes. Paa Nedertysk haves en
ældre Udgave fra 1486 uden Forfatternavn og
Trykkersted og Blasius Eckenberger’s (Slesvig
1593), som autoriseredes for Sønderjylland ved
Christian IV’s Frd. 20. Novbr 1592. En højtysk
Oversættelse af Erik Krabbe fra 1557 blev
udgiven af P. Resen (1684). Der foreligger ogsaa
en gl lat. Oversættelse, der i alt Fald gaar
tilbage til 14. Aarh. Af nyere Udgaver kan især
nævnes Kolderup Rosenvinge’s (»Gamle danske
Love«, III, 1837), der indeholder baade den
lat. og den nedertyske Oversættelse, og P. G.
Thorsen’s (1853). En Udgave, der tager Hensyn
til det hele foreliggende rige
Haandskriftsmateriale, savnes endnu.
(Ludv. H.). P. J. J.
Jysk Folkeforening. Foreningen er stiftet
5. Marts 1862 paa et Møde i Høver ved
Aarhus. I den foreløbige Bestyrelse sad bl. a. J. A.
Hansen, Tscherning og G. Winther. I
Foreningens Love, der vedtoges Novbr s. A., angives
dens Formaal at være det at »modarbejde
enhver Indskrænkning af den ved Grundloven
givne Valgret og at forberede Valg saavel til
Rigsraad og Rigsdag som til Amtsraad og
Kommunalbestyrelser samt at fremme og
understøtte ethvert Foretagende, der sigter til at
udvikle Folkets materielle og aandelige
Velvære«. Foreningen blev væsentlig et Udtryk for
den Tscherning’ske Politik. Den fik et stort
Medlemsantal over hele Jylland, navnlig dog i
den østlige Del, og bidrog især i 60’erne meget
til at vinde den jyske Landbefolkning for
Venstre. Dens første Formand var Dr. G. Winther
indtil 1875; derefter fulgte som Formænd
Forstander L. Bjørnbak og Assurancebestyrer
Wistoft. Foreningen suspenderede sin Virksomhed
efter Stiftelsen af »Grundlovsværneforeningen«
1877.
N. N.
jysk Hest, se Heste, S. 403.
Jysk Kvæg, se Kvægracer.
Jüterbog [’jy.tərbåk] (Jüterbogk), By
i preuss. Prov. Brandenburg i
Regeringsdistriktet Potsdam, 60 km S. f. Potsdam i en Dal i
Fläming ved Nuthe, er et Knudepunkt paa
Jernbanelinien Berlin—Halle. (1910) 7600 Indb. J. har
Industri (Klædevæveri) og Kvægmarkeder, i
Omegnen Vindyrkning. I Nærheden Valpladsen
Dennewitz.
G. Ht.
Jæderen, den vestlige Del af Jæderen og
Dalene Sorenskriverier, Rogaland Fylke, er
Norge’s største Sletteland. Fra Tungenæs i N.
til Ognebugten i S. strækker den sig, som
Navnet (oldn. jaðarr, Kant, Rand) antyder, som
en smal Strimmel langs Dalenes Fjelde med
en Bredde, der fra Midten omtr. fra J.’s Rev
gaar op til 10 à 12 km, men aftager baade
mod N. og S. Længden er omtr. 55 km.
Landskabet bestaar af store Flader,
afvekslende med svagt bølgeformige Højdedrag, for en
stor Del bestaaende af Rullesten og Aur, fast
Fjeld træder sjælden i Dagen, saaledes som i
Hellestøfjeld ved Solesanden’s søndre Side og
i en Del Aase paa Tungenæs N. f.
Hafrsfjorden. Den halvmaaneformede Kyst dannes lige
til Tananger mod N. af langt ud i Havet
gaaende Sandbanker, der ogsaa ind over Landet
optræder som Flyvesand, og af hvilke de mest
kendte er Orresanden og Solesanden;
kun S. f. Haaelven falder Landet af som en
smal, brat Strand, besat med Kampesten.
Kysten er højst ujævn, mange Bugter skærer ind,
dog lidet dybe og lidet skikkede som Havne;
Hafrsfjorden er den eneste Fjord paa
den hele Strækning. Af Elve har kun
Haaelven i den sydlige Del og Figgaelven
omtr. midt paa J. Bet., begge rinder fra Ø. mod
N. uden at danne egl. Fosse; derimod er
Dalstrækningerne fl. Steder fyldte med større
Vande, de største er Frøilandsvandet og
det fra Havet ved en smal Landstrimmel skilte
Orrevand; 12 km2 er planlagt udtappet.
Gaardene ligger i Grupper med deres dyrkede
Marker som smaa Oaser i de store Vidder,
bestaaende af brungraa Lyngmarker, oversaaede med
Stene og Klippestykker afvekslende med næsten
utilgængelige Myrstrækninger. J. er nu træbar,
men store Rødder vidner om en tidligere
Skovbestand; der gøres nu paa fl. Steder Forsøg
paa at dække de nøgne Bakker. Det fugtige
Havklima og den lette Tilgang paa Gjødsel byder
gode Betingelser for Jordbrug. Det er beregnet,
at om J. var fuldt opdyrket som Kornland,
kunde det kornføde hele Landet. Faareavl,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
