Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jæderen - Jæger, vild - Jäger, Friedrich og Edvard - Jäger, Gustav (tysk Zoolog og Læge) - Jäger, Gustav (tysk Maler) - Jæger, Hans Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hønseavl og Køkkenurter drives intenst ved
Siden af Jordbruget, ligesaa Bær- og Frugtavl.
I Femaaret 1900—5 nyryddedes der 14264 Maal
og tørlagdes ved Udtapning 3880 Maal. Opstad
SØ. for Nærbø Jernbanestation er af Staten
indkøbt til Anlæg af en Tvangsarbejdsanstalt
for ny Opdyrkning. Der er foruden Jordbrug
livlig Fabriksvirksomhed, særlig
Uldvarefabrikker, Avlsgaard, Figgen, Hillevang,
Tavebrænding for Udvinding af Jod o. s. v.
J. har i Oldtiden været forholdsvis tæt
bebygget, dette viser de talrige Oldfund (911 fra
Stenalderen, 76 fra Bronze- og 542 fra den
ældre og 367 fra den yngre Jernalder). J.’s
ejendommelige Natur har tiltrukket mange af
Landets Kunstnere, Malerne K. Kielland, E.
Petersen, G. Stenersen, A. Jakobsen, N. Ulfsten
m. fl. samt Forf. A. Kielland og A. Garborg.
Jæderen’s Rev, som stikker ud i Havet
uden for Orrevandet, er berygtet for de
mange her foregaaende Forlis; her staar et højt
Sømærke. J. er bekendt for sit rige Fugleliv,
det besøges baade Efteraar og Foraar af store
Masser af Trækfugle, navnlig af Vadefugle,
Strandviber, Bekkasiner, Snæpper, Ænder og
Vildgæs. Særegne for J. er de mange Viber,
som om Efteraaret danner Flokke paa
Tusinder. (Litt.: »Norge’s Land og Folk:
Stavanger Amt« af Boye Strøm [Kria 1888]; O. A.
Løwold, »Fra Jæderen« [Stavanger 1888];
A. Garborg, »Fra det mørke Fastland«
[Kria 1893]).
(J. F. W. H.). M. H.
Jæger, vild, se Odin.
Jäger [’jæ.gər], 1) Friedrich, Ritter von
Jaxtthal, østerr. Øjenlæge, f. 4. Sept. 1784
i Kirchberg an der Jaxt (Hohenlohe), d. 26.
Decbr 1871 i Wien. J. blev Dr. med. fra
Landshuts Univ., nedsatte sig 1808 i Wien, hvor
han tidligere havde studeret, var Militærlæge
i Krigen mod Napoleon 1809, og studerede
derefter Øjensygdomme under Beer, hvis
Assistent han var, indtil han 1821 blev hans
Efterfølger som Prof. ved Josephs-Akademiet.
Lærerstillingen opgav han 1848. J. var kendt
som en udmærket Operatør, hvis Navn er
knyttet til fl. Instrumenter.
2) Edvard, R. v. J., foreg.’s Søn, f. i Wien
1818, d. smst. 5. Juli 1884, var ogsaa Øjenlæge,
blev 1854 Docent i Oftalmologi i Wien og
knyttedes til Allgem. Krankenhaus. Han fik
Professortitlen som en Ærestitulatur, indtil han
1883 blev ordinær Prof. efter Arlt. Ham
skyldes Bogstavtavlerne til Maaling af Synets
Styrke, og han anvendte først af alle Øjespejlet til
Refraktionsbestemmelse.
J. S. J.
Jäger [’jæ.gər], Gustav, tysk Zoolog og
Læge, f. 1832, virkede som Prof. i Zoologi m. m i
Stuttgart indtil 1884 og levede siden som Læge i
samme By. Ivrig Tilhænger af Darwin og har
udgivet adskillige Arbejder vedr. dennes Lære,
men mest bekendt som Beklædningshygiejniker,
idet han har fremstillet en
Normalunderbeklædning som Erstatning for Uldbeklædning. Hans
System har vundet megen Udbredelse, men
ogsaa mødt særdeles kraftig Modstand.
Jäger [’jæ.gər], Gustav, tysk Maler, f. 12.
Juli 1808 i Leipzig, d. 19. Apr. 1871 i Leipzig. Han
studerede først paa Akademiet i Dresden, saa
i München, hvor han fik sit afgørende Præg
fra Schnorr v. Carolsfeld’s Kunst. Han er
betydeligst som Freskomaler: i Nibelungen-Salen
i München’s Slot, Herder-Værelset (1848) i
Weimar’s Slot, Kirkerne i Schönfeld og
Klein-Pötzschau ved Leipzig og i Teichmann’s Aula i
Leipzig, Staffelibilleder i Leipzig’s og Dresden’s
Museum o. s. v. Hans Tegninger til Cotta’s
Bibel gjorde stor Lykke. 1847 blev han
Direktør for Akademiet i Leipzig.
A. Hk.
Jæger [’jæ.gər], Hans Henrik, norsk Forf.
f. i Drammen 2. Septbr 1854, d. i Kria 8. Febr 1910.
J. for først til Søs og blev Styrmand; blev
Student 1875 og var i en lang Aarrække
Stortingsstenograf. Han udgav 1878 — sammen med
Gunnar Heiberg’s »En soirée dansante« —
Afhandlingen »Kants fornuftkritik«, en stærkt
sammentrængt Redegørelse for nogle af Kant’s
Hovedtanker, som det lykkes ham at klargøre
i en populær Form. J. var en lidenskabelig
Fritænker og Fornuftdyrker; med Udgangspunkt
i sin personlige Overbevisning om, at det
erotiske Liv er Menneskets højeste Lykke,
udformede han sin Kritik over Samfundet, fordi dets
unaturlige Moralregler sætter Skranker for den
erotiske Frihed. J. var stærkt paavirket af
moderne fr. Litteraturs samfundsforbedrende
Tendens og af den ivrige Moraldiskussion, som
da foregik i Kria, og hans Bøger blev til mere
af reformatoriske end af litterære Grunde.
Efter at have udgivet privat Skuespillet »Olga«
(1883) og »En intellektuel forførelse« (1884)
udgav J. 1885 sin store Roman »Fra
Christianiabohêmen«, et Forsøg paa at vise, hvordan den
samfundsmæssige Moral, som udspringer fra
økonomisk Ulighed og fra Fordomme,
ødelægger lovende unge Menneskers Liv ved at
henvise dem til Udskejelser. Bogen, som helt
igennem var bygget over virkelige Menneskers
Oplevelser, vakte voldsom Forargelse ved sine
utilhyllede Skildringer og blev beslaglagt af
Regeringen. Beslaglæggelsen vakte en voldsom
Bevægelse og skilte den litterære og
akademiske Verden i to Lejre; den nystiftede
»Frisindede studenterforening« vedtog en
»Afskyresolution« mod Beslaglæggelsen, som imidlertid
blev opretholdt af Højesteret, der idømte J.
60 Dages Arrest. Næste Aar idømtes han 150
Dages Arrest for Optryk af Bogen og Forsøg
paa at indføre den til Sverige. Bohêmestriden
satte meget ondt Blod, men bidrog ogsaa stærkt
til at komme Moralhykleriet til Livs. Efter at
have mistet sin Stilling som Stortingsstenograf
rejste J. til Frankrig, og udgav herfra i 3 Bd
»Syk Kjærlihet« (1894), »Bekjendelser« og
»Fængsel og Fortvilelse« (1903) — en heftig,
lidenskabelig, men pinlig minutiøs og meget
utilhyllet Skildring af en stærk
Kærlighedsoplevelse. I disse Bøger er ogsaa den
samfundsreformatoriske Baggrund til Stede, men
mærkes mindre p. Gr. a. den heftige
personlige Glød, der trods J.’s Mangel paa digterisk
Evne baade her o. fl. St. i »Fra
Christianiabohêmen« hæver Skildringen til Kunst. En
logisk Udvikling af J.’s Syn paa Samfundet
danner hans »Anarkiets Bibel« (1907), som kræver
hele det privatøkonomiske System omstyrtet
med Vold. En sammentrængt Redegørelse for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
