Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Järnefelt, August Alexander og Arvid - Järnefelt, Armas og Maikki - Järnefelt, Eero Nikolai - Jærnnætterne - Järnvägsmannasällskapet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landstrækning. Han blev udnævnt til
Generalmajor, blev Guvernør i forsk. Len i Finland,
hvor han indførte Finsk som Embedssprog i
Stedet for Svensk, samt 1894 Senator. Han
grundlagde Finsk Geogr. Selskab, udgav fl.
astron.-geodætisk-topogr. Værker. J.’s Hustru
Elisabeth Clodt von Jürgensburg af baltisk
Afstamning fik, skønt Udlænding, ved sin Energi
Finsk indført som Talesprog i Hjemmet,
hvorved et af de første finsktalende Overklassehjem
dannedes.
2) Arvid, Forf., foreg.’s Søn (f. 1861).
Opvokset i et fint dannet, kunstnerisk og
nationalt interesseret Hjem havde J. gode
Forudsætninger for at blive Kunstner, hvortil han
viste tidlige Anlæg. Imidlertid blev han saa
stærkt revet med af 1880’ernes Strømninger, at
han ikke fik Stunder til en allerede begyndt
Forfattervirksomhed. Han sluttede sig til
Päivälehtikredsen (se Finland, »Presse«) med
dens moderne kunstneriske og politiske
Interesser samt kastede sig over Juraen. Imidlertid
kom han under Indflydelse af Tolstoi’s Lære.
Denne fremkaldte hos ham en saa fuldstændig
Omvæltning med Hensyn til Livsanskuelse, at
han forlod sit juridiske Studium og slog sig
ned paa Landet som Husmand og fri Forf. Sit
voldsomme Gennembrud skildrede han i
»Heräämiseni« (»Min Opvaagnen« 1894). De samme
Tanker gaar som en rød Traad saavel
igennem hans mange Romaner: »Isänmaa«
(»Fædrelandet«), »Ihmiskohtaloja«
(»Menneskeskæbner«), »Veljekset« (»Brødrene«) o. a. som hans
halvt filosofiske Bøger: »Ateisti« (»Ateisten«),
»Puhtauden ihanne« (»Renhedens Ideal«) o. a.
samt Dramaerne, bl. a. »Titus«. I J.’s senere
Forfatterskab tager Sanfundsspørgsmaalene
Overhaand, altid med den stærkt intense
Livsanskuelse som Baggrund, indtil i de allersidste
Samifundsmoralisten helt skyder Kunstneren til
Side. De fleste af J.’s Værker er oversat til
Svensk, en Del ogsaa til Russisk, kun lidt til
Dansk og Tysk.
Eva M.
Järnefelt [’jærnəfælt], 1) Armas, finsk
Musiker, Komponist og Dirigent, ovenn.’s Broder, f.
14. Aug. 1869 i Wiborg, Elev af
Helsingfors-Konservatoriet, en fortræffelig Klaverspiller og
Orkesterleder, studerede under Busoni i Berlin og
Massenet i Paris, blev 1896 Kapelmester i
Magdeburg, 1897 i Düsseldorf, 1898 i Wiborg, 1904
i Helsingfors og 1906 Hofkapelmester ved
Operaen i Stockholm. Han har skrevet
Ouverturer, Suiter, symfoniske Digtninge, Korværker
og Sange. — 2) Maikki, født Pakarinen,
er f. 1871 i Ioensuu i Finland, Operasangerinde,
Elev af Marchesi i Paris og Hey i Berlin, sang
— særlig Wagnerske Partier — paa Operaerne
i Breslau, Düsseldorf, Bremen, Bayreuth (1899),
Petrograd, Helsingfors og Stockholm (1904).
Efteraaret 1905 sang hun Senta i »Den flyvende
Hollænder« og Elsa i »Lohengrin« paa Operaen
i Kbhvn. 1893 ægtede hun Komponisten Armas
Järnefelt, men Ægteskabet opløstes 1908, og
1910 giftede hun sig med den finske Komponist
Selim Palmgren, men har bibeholdt sin
første Mands Efternavn.
S. L.
Järnefelt [’jærnəfælt], Eero Nikolai, finsk
Maler (Broder til ovenn,), f. 8. Novbr 1863 i
Wiborg. Elev af Petrograd-Akademiet 1883—86,
derefter uddannet i Paris, vakte han, hurtig
Opmærksomhed ved fint tolkede Landskaber
o. l., udførte tilsyneladende legende let og med
Edelfelt’sk Syn. 1902 blev han Lærer i Tegning
ved Helsingfors’ Univ. Gennem en rig
Produktion naaede J. frem til første Pladsen som
Finlands Malervirtuos (Guldmedaille paa
Udstillingen i Paris 1900, Budapest 1907). Han
malede først særlig finske Typer: »Paa Krogen«
(1888), »Savolaksbaad« (1889); fra. s. A. det
haarfint udførte Interiør: Portræt af Magister
Swan (paa den finske Udstilling i Kbhvn 1919),
i Beg. af 1890’erne Altertavler »Korsfæstelsen«
(1890) m. v. J. fik 1891 den finske Stats Pris
paa »Landskab fra Savolaks«. Hans
»Svedjafolk« (1893) kom til Finske Kunstforenings
Galeri. Endvidere bl. m. a. »Høstlandskab fra
Pielisjärvi« (1889, Finsk Kunstfor.),
»Høstlandskab fra Pielisjärvi« (1909), det mægtige
»Sommerlandskab med Figurer« (1919, udstillet s. A.
i Kbhvn) m. v. Med glimrende Dygtighed
arbejdede J. ogsaa i Akvarel og Gouache;
saaledes saas paa den baltiske Udstilling i Malmø
1914 en Række smaa Gouacher: »Husbonde og
drängar«, »Båtfärd« (begge tilhørende
Kunstforeningen i Åbo) samt Portrætter af
Kunstnerens Søn (Antell’ske Saml.), Frk. Wrede
(Finske Kunstforening) m. v. I Portrætfaget
overhovedet har J. den sikre Karaktertegning og
det ydre maleriske Kostume-Apparat i bedste
Orden; paa den baltiske Udstilling saas bl. a.
Portræt af Baron Palmén (Helsingfors’ Univ.),
paa Udstillingen i Kbhvn 1919 det pompøse
Adelsmarskal Lindeløf (Helsingfors’
Ridderakademi), det indtagende graciøse Billede af Fru
K. Sibelius m. m.; andre kendte Portrætter:
Senator E. Hjelt (1908, Helsingfors’ Univ.), Forf.
J. Aho m. v. Hans sikre og lette Pensel har
ogsaa fejret mange Triumfer i Interiøret:
Bondestuer (et lille ypperligt fra 1917 i
Helsingfors’ Kunstmus., udstillet i Kbhvn), Badstuer
med nøgne Figurer (1919) etc.
A. Hk.
Jærnnætterne kaldes i Norge nogle
Frostnætter i sidste Del af August Maaned, hvilke
er farlige for Kornet. Ogsaa i Sverige bruges
Navnet. Dette kommer af oldn. hjarn
»haardfrossen Sne«, ældre dansk jærne »regne og
fryse«.
H. F.
Järnvägsmannasällskapet er en Forening,
hvis Medlemmier er ell. har været ansatte ved
Stats- ell. Privatbaner i Danmark, Norge og
Sverige ell. Fabrikanter inden for disse Lande
af Jernbanemateriel. J. stiftedes 29. Aug. 1874
og har til Formaal gennem Udveksling af
Meninger og Erfaringer at befordre og holde
Interessen vedlige for og udvikle Kendskabet til
Jernbanernes Anlæg og Drift samt dermed i
Forbindelse staaende Forhold samtidig med at
fremme det personlige Bekendtskab mellem
Jernbanemænd. Dette Formaal søges naaet dels
gennem alm. Møder, som holdes c. hvert tredie
Aar efter Tur i et af de 3 nævnte,
skandinaviske Lande, og paa hvilke der holdes Foredrag
og Diskussioner om forsk. jernbanetekniske og
-økonomiske Emner i Forbindelse med
selskabelige Sammenkomster, dels gennem
Udgivelsen af et i Sthlm, siden 1875 maanedligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
