- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
297

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Järnvägsmannasällskapet - Jærpe - Järta, Hans

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udkommende Fagtidskrift »Järnbanebladet«. J.
har for Tiden c. 600 Medlemmer og ledes af
en Styrelse, bestaaende af 12 Medlemmer, 4 fra
hvert Land.
G. K.

Jærpe (Hjærpe) (Bonasia bonasa L.) er
den eneste europ. Art af J.-Slægten, en Gruppe
af Urfuglene (Tetraonidæ), fra hvis øvrige
Slægter den adskilles ved, at Løbet kun er
fjerklædt paa den øverste Halvdel. Den er lidt
større end Agerhønen (Totallængde 380—400
mm, Vinge 160—170 mm, Løb 47 mm);
Fjerdragtens Farve, der er ens Sommer og Vinter,
bestaar af sort, hvidt, rødbrunt og askegraat
fordelt i en broget Mangfoldighed af Striber og
Pletter, saa at selv mange af de mindre Fjer
har fl. Farver. Ørefjerene er forlængede hos
begge Køn, hos de gamle Hanner tillige
Issefjerene og de sorte Strubefjer, der hos
Hunnerne er gule; i øvrigt adskiller Hunnerne sig
væsentlig ved de mindre rene Farver; Ungerne
ligner de gl. Det korte Næb er sort, hos
Hunnen brunt, Fødderne graabrune, en nøgen
Plet over Øjet rød. — J. yngler spredt i
Mellem- og Nordeuropa, ikke i Danmark, derimod
ret hyppig i Norge, særlig i den sydøstlige Del
og Egnen om Trondhjemsfjorden, gaar op til
66° n. Br. Den ynder især skovklædte
Bjergegne med tæt Underskov af Buske, som kan
yde den Skjul og Næring; her færdes den stille
og ubemærket paa Jorden; i Fare trykker den
ikke som adskillige af dens Slægtninge, men
flyver et kort Stykke hen i Træernes lave
Grene, hvor den ogsaa jævnlig opholder sig
Foraar og Efteraar. Flugten er hurtig, men
larmende; Stemmen er en fin Piben, kun
hørlig i kort Afstand; Føden bestaar af Knopper,
Blade, Bær, Insekter og Larver. — J. lever
monogamt; i Maj—Juni lægger Hunnen paa et
skjult Sted under en Busk ell. en Klippeblok
8—12 forholdsvis smaa Æg (Længde 39—41
mm, Bredde 29—30 mm), rødliggule med
rødbrune Pletter. Hunnen ruger og opføder
Ungerne alene; senere slutter Hannen sig til dem,
og de færdes nu familievis til sent paa
Efteraaret, da de skiller sig i Par. — J.’s Kød er
overordentlig velsmagende; den efterstræbes
derfor stærkt, hvad der i Norge har medført
en betydelig Formindskelse i dens Tal.

Slægtens faa øvrige Arter lever i
Nordamerika. (Litt.: Elliot, Monogr. of the
Tetraoninæ
[New York 1865]; Valentinitsch, »Das
Haselhuhn« [Wien 1891]).
O. H.

Jærpe (Bonasia bonasa).
Jærpe (Bonasia bonasa).


Järta [’jærta], Hans, tidligere Hierta, sv.
Politiker og Forf., af samme adelige Slægt som
»Aftonbladet«’s Grundlægger L. J. H., men
tilhørende den friherrelige Gren, f. i Husby i
Dalarne 11.
Febr 1774, d.
i Upsala 6.
Apr. 1847.
Allerede 13 Aar
gl var J.
Student i Upsala,
hvor han siden
studerede
hovedsagelig
Historie og
Politik. 1791
indtraadte han i
Kancelliet.
Han arbejdede
i Beg. i
Udenrigsministeriet
med Tanke om
at blive
Diplomat, men hans
Selvstændighed og Sympatier for den fr.
Revolution gjorde ham med Tiden mindre velset af hans
Overordnede, hvorfor han 1796 gik over til den
jur. Bane. Han begyndte nu for Alvor at
studere Jura, blev ansat i forsk. Over- og
Underretter og gjorde sig snart bemærket som en
fremragende Jurist. Samtidig helligede han sig
til Forfattervirksomhed i politiske og
økonomiske Spørgsmaal. Han leverede Bidrag til J.
K. Høst’s Tidsskr. »Nordia«, G. Silfverstolpe’s
»Läsning i ett och amiat« samt G. Adlersparre’s
»Läsning i blandade ämnen«. Mest berømt af
hans Skr fra denne Tid er »Några tankar om
sättet att upprätta och befästa den urgamla
franska monarchien« (1799, 1871, 1882), en
blodig Satire over det gamle System, særlig dets
økonomiske Grundsætninger, med skarpe
Hentydninger til kendte Misforhold i det
daværende Sverige. P. Gr. a. den ironiske Skrivemaade
blev dette Skr. af mange taget for Alvor og
undgik længe Censuren. Paa den urolige
Rigsdag i Norrköping 1800, hvor han
repræsenterede sin friherrelige Slægt, kæmpede han lige
saa talentfuldt som modigt for Anerkendelsen
af Stændernes Skattebevillingsret og deres
Kontrol over Statsforvaltningen i hele dens
Udstrækning. Ved Magtsprog og alle Haande
Kunstgreb lykkedes det dog Regeringen at
gennemføre sine Planer. Under Protest mod
Ulovlighederne frasagde da Hierta tillige m. fl. af
Oppositionen sig deres Adelsskab. Stillingen var
ved dette forhastede Skridt opgivet, og til
Landets Skade formaaedes Stænderne til at
vedtage Bevillingen paa ubestemt Tid. For sin
Optræden blev Hierta berøvet sit Embede som
Protokolsekretær. Han skrev sig fra nu af J.

H. Järta.
H. Järta.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free