Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smalbladet K. (B. juncea L., B. lanceolata Lge.) er
en- ell. toaarig; alle Bladene er stilkede,
medens de øvre Blade hos de ovf. nævnte Arter
er siddende. Den er funden enkelte St. i
Danmark, men er ej oprindelig.
A. M.
De dyrkede Former af alm. K. kan henføres
til Blomkaal, Hovedkaal, Rosenkaal, Bladkaal
og overjordisk Kaalrabi.
Blomkaal (Brassica o. Botrytis
cauliflora D. C.). Af Varieteter kan anbefales
Erfurter Dværg og stor dansk Blomkaal, begge
gode til Sommerbrug; til Efteraarsbrug er
Frankfurter Kæmpe den bedste. Blomkaal fordrer
en muldrig, skørleret Jord i god Gødningskraft
og rigelig Vanding i den tørre Sommertid. Til
tidligt Brug saas Erfurter Blomkaal i
September paa kold Bænk, og de unge Planter prikles
i et Varmebedsvindue, hvor de overvintres. Der
gives saa megen Luft, som Vejret tillader, og
ved indtrængende stærk Frost dækkes med
Maatter og Lemme. Efter at være tilstrækkelig
afhærdede udplantes de overvintrede Planter,
saa snart Jorden er bekvem, med 50 cm’s
Afstand i Kvadrat, og i den første Tid maa de
beskyttes mod Nattefrost. Midt i Juni vil dette
Hold begynde at give brugelige Hoveder. Til
Afløsning saas først i April paa Varmebed, og
efter en Prikling udplantes de unge Planter i
Slutningen af Maj. 3. Udsæd finder St. i Maj,
Udplantningen sker i Juni, og dette Hold kan
da give Produkt fra Beg. af Aug. til Udgangen
af Septbr. For i den tørre og varme
Sommertid at kunne skaffe en stadig Forsyning af
Blomkaal kan det være nødvendigt at afskære
Hovederne og opbevare dem i Ishus. Den sidste
Udsæd foretages ved Skt Hansdag, og om
Efteraaret optages disse Planter med fuld Klump
for at indslaas i Varmebedskarme, disse vil
kunne give brugelige Hoveder i Løbet af
Vinteren indtil Marts. I første Halvdel af Maj kan
der atter skaffes Blomkaal ved Drivning. I en
halvvarm Bænk udplantes først i Februar
overvintrede Planter, 16 i hvert Vindue.
Varmegraden holdes fra 10—12, og viser der sig Damp
i Vinduet, maa der gives Luft, ogsaa om
Natten, ligesom man i det hele taget giver saa
rigelig Luft under hele Drivningen, som
Vejret tillader. Planterne hyppes; første Gang
fyldes kun de skaalformede Fordybninger, hvori
Blomkaalen er plantet, og ved anden Hypning
paaføres et c. 5 cm tykt Lag gl Gødning over
hele Vinduet. Naar Bladene naar Glasset,
lægges Forhøjningsrammer paa. Vandingen maa
i den første Tid ske med Forsigtighed; men
naar Planterne er komne i rask Vækst, vandes
rigelig. For at blege Hovederne knækkes den
øverste Del af de inderste Blade ind over disse.
Til Afløsning af det første Hold sættes en ny
Drivning i Gang en Maaned senere, og dette
Hold afløses af et nyt Hold plantet paa aaben
Bænk sidst i April, hvilket vil kunne give
brugeligt Produkt, til Frilandsblomkaalen begynder.
Broccoli ell. Aspargeskaal (B. o.
Botrytis asparagoides D. C.) staar i botanisk
Henseende Blomkaal nær, men dyrkes kun
sjælden i Danmark.
Hovedkaal deles i Hvidkaal (B. o.
capitata D. C.), Spidskaal (B. o. capitata
elliptica D. C.), Savojkaal (B. o. sabauda
L.) og Rødkaal (B. o. capitata rubra). Af
førstnævnte, som alene dyrkes til Vinterbrug,
er Amager og Brunsviger Hvidkaal de bedste
Varieteter. Spidskaal og Savojkaal bruges kun
om Sommeren. Af gode Spidskaalsvarieteter
kan nævnes Lav Yorker, Majkaal og den sildige
Winningstädter, af Savojkaal Ulmer, tidlig,
Waterloo middeltidlig og Blumenthaler samt
Marcellin sildige. Rødkaalsvarieteter er hollandsk
og forbedret dansk. Jorden til Hovedkaal maa
være
næringsrig og gødet om
Efteraaret, og
Vinterhvidkaalen taaler godt
en fri
Vokseplads uden Læ.
Af
Vinterhvidkaal og Rødkaal
saas Frøet sidst
i Apr. paa en
Sydrabat, men
tyndt, for at Planterne kan blive kortleddede og
kraftige. I sidste Halvdel af Maj foretages
Udplantningen, med en Afstand af 60 cm i Kvadrat.
Planterne plantes dybt og vandes grundig;
falder det i med tørt Vejr, maa Vandingen
gentages. En Efterplantning af de udgaaede
Planter vil være nødvendig 8—14 Dage efter
Plantningen. I Løbet af Sommeren maa
Jordoverfladen holdes løs ved Hakning, og K.
hyppes, naar den har en passende Størrelse. Sidst
i Oktober ell. først i Novbr optages K. med
Rod, de ydre løse Blade afbrækkes, og med
Roden opad sættes Hovederne tæt sammen og
i to Lag paa Jorden; 1—2 Uger efter, naar
Hovederne er godt tørre, dækkes de med et 35 cm
tykt Jordlag, og naar der indtræder stærkere
Frost, dækkes yderligere med Jord ell. Tang.
Spidskaal og Savojkaal behandles i Hovedsagen
som Hvidkaal. Man saar samtidig sildige og
tidligere Varieteter, men ved Udplantningen
kan disse nøjes med en Afstand af c. 50 cm
i Kvadrat, kun Winningstädter Spidskaal gives
samme Afstand som Hvidkaal. Man vil paa
denne Maade kunne have brugelige Hoveder af
Spidskaal og Savojkaal fra midt i August, og
til Vinterhvidkaalen er tjenlig.
Rosenkaal (B. o.
gemmifera D. C.). Af
Varieteter fortjener
særlig at anbefales
Dalkeith og Bangholm, der
saas samtidig med
Hvidkaal og behandles
som denne; kun er en
Afstand af c. 50 cm i
Kvadrat tilstrækkelig.
Om Efteraaret optages
Planterne med Rod og
indslaas i Rk. paa et
beskyttet St. paa
Friland, hvor man med
indtrædende stærk
Barfrost dækker dem
ved at lægge Granris
over.
 |
| Fig. 1. Hvidkaal. |
 |
| Fig. 2. Rosenkaal. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
